Selvtilrettelagt arbejdstid og hjemmearbejde

Læs, hvad du skal være opmærksom på i forbindelse med selvtilrettelagt arbejdstid og hjemmearbejde.

Som en del af samarbejdsporet skal du drøfte principper for lærernes tilstedeværelse med ledelsen. I kan også drøfte, om lærerne selv kan placere en del af arbejdstiden. 

Hvis der gives mulighed for, at læreren selv kan tilrettelægge tid og sted for en del af arbejdet, skal du som TR aftale den praktiske håndtering med ledelsen. Det vil sige, hvordan selvtilrettelagt tid medregnes i opgørelsen af arbejdstiden.  

Der er forskellige måder, det kan gøres på.

Læreren kan for eksempel registrere den selvtilrettelagte del af arbejdstiden, eller læreren kan på forhånd meddele, hvornår disse timer placeres.  

Mulighed for lokal aftale om selvtilrettelagt arbejde  

Du kan indgå en lokal aftale med ledelsen, der beskriver muligheden for selvtilrettelagt arbejde og hjemmearbejde. 

Vi anbefaler, at du drøfter jeres overvejelser med Uddannelsesforbundets sekretariat, inden en lokal aftale indgås. 

Kontakt os

Er du privatansat eller TR på beskæftigelsesområdet?

Reglerne på siden her gælder for kommunalt og statsligt ansatte lærere. Find siden for dig herunder.

FAQ om A20 og opgørelse af arbejdstid

Kommunernes Landsforening (KL) og Lærernes Centralorganisation (LC) har besvaret en række af de typiske spørgsmål om opgørelse af arbejdstiden. Afklaringen tager udgangspunkt i reglerne i A20 – arbejdstidsaftalen for undervisere i kommunen.