Forberedelse

Et af målene med den centrale arbejdstidsaftale er at sikre et rimeligt forhold mellem undervisning og forberedelse. 

Når I på skolen drøfter skoleplanen, har du mulighed for at få indflydelse på, hvordan ledelsen planlægger lærernes arbejdstid, herunder hvor meget tid der afsættes til henholdsvis forberedelse og undervisning. 

Råd til at sikre ordentlig tid til forberedelse 

Når du drøfter forberedelse med ledelsen, så vær opmærksom på at få etableret en fælles forståelse af, balancen mellem individuel forberedelse og fælles forberedelse. 

Det er vigtigt, at det er beskrevet, hvilken forberedelsestid der er individuel, og hvilken der er fælles. Ellers er det ikke muligt at vurdere, om forholdet mellem den afsatte tid til henholdsvis forberedelse og undervisning er hensigtsmæssig for lærerne. 

Du kan også være med til at klæde dine kolleger på til dialogen om opgaveoversigten. I den dialog er det vigtigt at have for øje, at den afsatte tid til forberedelse står mål med undervisningsopgaven. Om den gør det, kan blandt andet afhænge af lærerens erfaring, holdstørrelsen, behovet for differentieret undervisning med videre.  

Har en lærer ikke overblik over, hvilke konkrete hold vedkommende skal undervise, når opgaveoversigten vendes, kan der være behov for at tage dialogen om forberedelsestiden op igen, når de detaljer er på plads. Denne snak skal læreren som udgangspunkt selv bede om. Du kan aftale med ledelsen, at den form for opfølgningssamtaler er fast procedure. 

Regler om forberedelse i arbejdstidsaftalen 

Arbejdstidsaftalen rummer forhold, som skolens ledelse skal efterleve ved den praktiske tilrettelæggelse af forberedelsestiden. 

• Skoleplanen skal beskrive, hvad der forstås ved individuel forberedelse.  

• Opgaveoversigten skal indeholde estimeret tid til individuel forberedelse. 

• Forberedelse skal kunne afvikles som effektiv og sammenhængende tid. Man kan ikke planlægge forberedelse i elevpauser. 

• Det er ledelsens ansvar i samarbejde med læreren, at forberedelse ikke bliver nedprioriteret og forsvinder i løbet af normperioden. 

• Hvis en lærer oplever, at individuel tid til forberedelse bliver reduceret, kan læreren få ledelsen til at placere forberedelsen tidsmæssigt, så den skrives ind i lærerens skema eller kalender. Derefter kan den afsatte tid til forberedelse kun anvendes til andre formål i helt særlige tilfælde.