Privatlivs- og cookiepolitik

Uddannelsesforbundets behandling af personoplysninger. 

Dataansvarlig 

Uddannelsesforbundet
Nørre Farimagsgade 15
1364 København K

CVR-nummer 31256968
E-mail:  info@uddannelsesforbundet.dk
Telefon: 70 70 27 22. 

Formålet med databehandlingen 

De oplysninger, som du giver Uddannelsesforbundet i forbindelse med dit medlemskab, registreres i vores medlemssystem. Det er for eksempel oplysning om navn, adresse, cpr-nummer, mailadresse og telefonnummer.

Behandlingen (det vil sige indsamling, registrering, opbevaring, sletning, formidling mv.) af oplysningerne er nødvendig, for at vi kan administrere dit medlemskab, give dig den bedste rådgivning, og for at vi kan orientere dig om aktuelle nyheder og tilbud og varetage dine interesser. 

Indsamling af oplysninger 

Vi har mulighed for at indhente adresseoplysninger fra Det Centrale Personregister, hvis der er fejl i dine adresseoplysninger. 

I forbindelse med vores rådgivning af dig kan vi have brug for at indhente oplysninger, for eksempel fra en kommune eller anden offentlig myndighed, fra din arbejdsplads, fra a-kassen eller fra dit pensionsselskab. Det vil altid ske med samtykke fra dig. 
Uddannelsesforbundet behandler visse oplysninger om andre personer end medlemmer. Formålet er at håndhæve Uddannelsesforbundets arbejdsretlige rettigheder og forpligtelser.   

Retsgrundlag for databehandlingen 

Persondataforordningens artikel 6, stk. 1, litra a, b,c eller f, artikel 9, stk. 2, litra a, b, d eller f samt databeskyttelseslovens § 12 stk. 1, 2 eller 3. 

Ifølge databeskyttelseslovens § 11 kan Uddannelsesforbundet behandle oplysninger om cpr-nummer, når det følger af lovgivningen.

Videregivelse af dine oplysninger 

Vi behandler dine oplysninger fortroligt. Herunder kan du se, i hvilke tilfælde vi videregiver dine oplysninger, og til hvilke modtagere: 

  • Offentlige myndigheder, når dette er et krav efter lovgivningen.
      

  • For at varetage dine interesser udarbejder Uddannelsesforbundet medlemsundersøgelser og undersøgelser af arbejdsvilkårene på skolerne. I disse tilfælde benytter Uddannelsesforbundet sig af forskellige eksterne samarbejdspartnere, for eksempel Danmarks Statistik, Lærernes Centralorganisation og Fagbevægelsens Hovedorganisation. Når vi videregiver dine oplysninger, sker det inden for rammerne af databeskyttelsesloven, således at dine rettigheder bevares.
      

  • Hvis dit medlemskontingent bliver trukket i din løn, videregiver vi oplysning til din arbejdsgiver om, at du er medlem af Uddannelsesforbundet, såfremt du har givet dit samtykke hertil.
      

  • Hvis du tilmelder dig et kursus, giver vi oplysning til kursusstedet og/eller oplægsholderen om dit navn, din mail og eventuelle særlige ønsker om forplejning, hvis det er nødvendigt for at gennemføre kurset. Der udsendes deltagerlister med henblik på samkørsel og netværksdannelse.
      

  • Hvis vi har brug for at videregive dine oplysninger i forbindelse med en konkret rådgivningssag, indhenter vi altid dit samtykke.
      

  • Hvis du ønsker at bruge et af Uddannelsesforbundets medlemstilbud hos en af vores samarbejdspartnere (for eksempel Tjenestemændenes Låneforening, Lån & Spar Bank, Forenede Gruppeliv, Interesseforeningen (sommerhuse), Forbrugsforeningen), vil Uddannelsesforbundet over for samarbejdspartneren bekræfte, at du er medlem af forbundet, hvis det er nødvendigt, for at du kan benytte tilbuddet.
      

  • Hvis du er dobbeltorganiseret (det vil sige medlem af både Uddannelsesforbundet og en anden faglig organisation, som vi har dobbeltorganiseringsaftale med – for eksempel den særlige aftale med Dansk Magisterforening) videregiver vi nødvendige oplysninger, f.eks. navn, adresse, cpr-nummer, mailadresse og telefonnummer. 

Opbevaring af dine oplysninger 

Vi anonymiserer eller sletter oplysninger om dig, når de ikke længere er nødvendige for at opfylde formålet. Uddannelsesforbundets kriterium for denne vurdering er de relevante regler om forældelse af krav. Derudover er det bestemt ved lovgivning, hvilken type data det er nødvendigt at opbevare. 

Dine rettigheder 

Inden for rammerne af persondataforordningen har du ret til at anmode om indsigt i, hvilke oplysninger Uddannelsesforbundet behandler om dig. Du har også ret til at få berigtiget eller slettet eventuelt urigtige oplysninger. Du har ret til at gøre indsigelse mod vores behandling af dine persondata, ret til begrænsning af en behandling samt ret til at modtage personoplysninger om dig selv samt at få personoplysningerne overflyttet til en anden dataansvarlig.

Ønsker du at bruge disse rettigheder, kan du rette henvendelse til Uddannelsesforbundet på info@uddannelsesforbundet.dk eller tlf. 70702722. 

Ændringer af vores behandling af personoplysninger 

Den hurtige teknologiske udvikling betyder, at ændringer i vores behandling af personoplysninger kan blive nødvendig. Vi forbeholder os derfor ret til at opdatere og ændre denne politik. I tilfælde af væsentlige ændringer giver vi dig besked i form af en synlig meddelelse på vores hjemmeside eller pr. mail.

Hvis du vil klage 

Hvis du vil klage over Uddannelsesforbundets behandling af dine oplysninger, kan du kontakte:
 
Datatilsynet 
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby

Særligt om forbundets medier 

Når du besøger uddannelsesforbundet.dk indsamler vi information om dit besøg på hjemmesiden. 

Uddannelsesforbundet bruger informationerne til at forbedre din oplevelse, vurdere brugen af indholdet på hjemmesiden og forbedre det med udgangspunkt i brugernes adfærd. 

Vi bruger analyseplatformen Monsido til at indsamle statistiske informationer om brugernes adfærd på hjemmesiden. Det foregår uden brug af cookies.

Cookies 

En cookie er en fil, der gemmes i din browser, så du kan genkendes i løbet af dit nuværende og ved evt. tilbagevendende besøg. Stort set alle websites anvender cookies.

Uddannelsesforbundets hjemmesider anvender kun cookies, hvis du logger ind, f.eks. på Min Side. Og i disse tilfælde kun til teknisk nødvendige formål - primært til at huske, at du er logget ind, når du navigerer rundt på siderne.

Uddannelsesforbundet anvender således ikke cookies til statistik eller markedsføring, og derfor præsenteres du heller ikke for oplysninger om cookies og samtykke, når du besøger vores sider.

Nyhedsbreve 

Uddannelsesforbundet bruger nyhedsbrevssystemet MarketingPlatform til udsendelse af vores nyhedsbreve. Vi har indgået en databehandleraftale med MarketingPlatform.  

Uddannelsesbladet 

Uddannelsesbladet bliver distribueret til medlemmer og andre abonnenter gennem selskabet Distribution Plus. Navne og adresser bliver sendt via et sikkert system fra Uddannelsesforbundet til Distribution Plus. Der er indgået databehandleraftale med Distribution Plus.