Arbejdsmiljø

Et godt arbejdsmiljø fremmer medarbejdernes trivsel. Det kan blandt andet være sikre fysiske rammer, en støttende ledelsespraksis, gode relationer med kollegaer og overskuelige arbejdsbyrder.
God samtale mellem kolleger

Helt overordnet er det arbejdsgiveren, der er ansvarlig for arbejdsmiljøet på arbejdspladsen. Det er altså ledelsens ansvar, at arbejdet bliver udført under sikre og sunde forhold. 

Din rolle som TR i forhold til sikring og udvikling af arbejdsmiljøet på arbejdspladsen sker primært gennem samarbejdsudvalget – det vil sige SU eller MED-udvalget. 

Her kan du være med til at drøfte og komme med handlingsforslag rettet mod for eksempel:  

  • Det psykiske arbejdsmiljø, herunder arbejdsrelateret stress. 

  • Medarbejdernes tilfredshed, trivsel og sundhed. 

  • Chikane og vold. 

  • Opfølgning på sygefravær mv. 

  • Proces for gennemførelse og opfølgning på APV. 

Uddannelsesforbundet anbefaler et tæt samarbejde mellem TR og arbejdsmiljørepræsentant (AMR). 

Læs mere i artiklerne herunder.

Råd og vejledning til medlemmerne

Vi har samlet en række artikler til medlemmerne, hvor de kan blive klogere på regler, vilkår og de emner, der fylder i deres arbejdsliv - herunder arbejdsmiljø. Henvis gerne dine kolleger til dem.

Arbejdsmiljø og trivsel