Stress og arbejdsbelastning?

Stress kan både være kortvarig og langvarig. I begge tilfælde har det store konsekvenser for både den fysiske og den mentale sundhed. 

Stress er en af de største årsager til sygemeldinger på arbejdsmarkedet. 

En stress-lidelse er typisk affødt af et dårligt og usundt arbejdsmiljø, hvor arbejdsmængder ikke modsvarer den tid, der er til rådighed. 

Det er ikke sikkert, at en person selv er opmærksom på, at hun eller han er ved at arbejde sig selv i stykker. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på symptomer på stress i hverdagen - både hos dig selv, men også blandt dine kolleger. 

Hold øje med disse symptomer på stress 

Fysisk 

  • Vedholdende hjertebanken. 
  • Hovedpine. 
  • Uro i kroppen. 
  • Manglende appetit. 
  • Svedeture. 
  • Uforklarlige smerter. 
  • Ændringer i humør og adfærd. 

Psykisk 

  • Koncentrations- og hukommelsesbesvær.
  • Træthed. 
  • Dårligt humør. 
  • Tristhed. 
  • Angst. 

Oplever I stress i personalegruppen? 

Har du en kollega, der over tid ændrer karakter, er humørsvingende, trækker sig socialt, virker træt, trist eller irritabel, glemmer ting, mister overblik eller har et stigende sygefravær, så kan det være tegn på stress.  

Når du spotter symptomer på stress i personalegruppen, anbefaler vi, at du reagerer som TR. Gerne i samarbejde med arbejdsmiljørepræsentanten (AMR). 

4 råd til, hvad du kan gøre som TR, hvis en kollega er stresset 

  1. Start med at spørge ind til, hvordan kollegaen har det: Fortæl, at du har observeret, at han/hun virker mere travl end normalt, og at du blot vil sikre dig, at alt er okay. Tilbyd, at vedkommende kan tage fat i dig, hvis der er noget han/hun vil snakke om. 
     

  2. Forhør dig eventuelt blandt de kolleger, som personen arbejder tæt sammen med: Undgå selvfølgelig at udlevere kollegaen eller nævne din konkrete bekymring. Du kan for eksempel spørge, om der er opgaver i teamet, som er svære for tiden, eller som skaber travlhed? Du kan også spørge til stemningen og humøret i teamet. 
     

  3. Hav et ekstra øje på kollegaen i hverdagen: Fortsætter den bekymrende adfærd, så følg op med et nyt tilbyd om en fortrolig snak. 
     

  4. Overvej at inddrage nærmeste leder: Fortsætter kollegaens adfærd, men ønsker vedkommende ikke at snakke om det, så kan en udvej være at lufte din bekymring for nærmeste leder. Hvis symptomerne på stress er udløst af for mange eller for store arbejdsopgaver, bør lederen reagere ved at fjerne ansvar fra den pågældende medarbejder. Er det forhold på hjemmefronten, som udgør en belastning for medarbejderen, så kan en løsning være, at der i en periode bliver taget ekstra hensyn til det på arbejdspladsen. En ting er sikkert; forebyggelse er godt givet ud, da en stress-sygemelding desværre kan have lange udsigter. 

Hvis en kollega får stress, så vil det ofte være nødvendigt med en hel eller delvis sygemelding.

Vedkommende bør i første omgang tage kontakt til sin praktiserende læge for at få afklaret, om symptomerne skyldes stress. Lægen vil vejlede omkring, hvordan det efterfølgende forløb bør være.  

Som TR kan du oplyse din kollega om eventuelle tilbud på arbejdspladsen, som vedkommende har ret til. Det kan være psykologhjælp eller lignende.  

Tilbyd også at deltage i de møder, kollegaen kommer til at have med ledelse og jobcenter under sin sygemelding, og sørg også for at holde kontakten i løbet af sygemeldingen, medmindre vedkommende ikke ønsker det. 

Bliv klædt på til at forebygge stress

BrancheFælleskabet for Arbejdsmiljø har udviklet materialer, der skal inspirere til at forebygge stress på skoler og uddannelsesinstitutioner. Her finder du blandt andet værktøjer til den gode dialog om stress i personalegruppen, teamet og med ledelsen.

Henvis din kollega til råd og vejledning

Vi har skrevet råd og vejledning til medlemmer omkring både stress og udbrændthed. Henvis gerne dine kolleger til disse: