Lyder de symptomer og den beskrivelse af udbrændthed, som du kan læse herunder, genkendeligt, står vi hos Uddannelsesforbundet klar til at rådgive og støtte dig.
Vores uddannede socialrådgivere og stressvejledere kan hjælpe dig med at få overblik over din situation, og hvad du kan gøre.
Er du i tvivl, om du er udbrændt?
Udbrændthed er en særlig form for langvarig stress relateret til dit job. Det er vigtigt, at du kender signalerne.
Udbrændthed findes inden for alle typer job, men er hyppigere ved arbejde med en følelsesmæssig eller social kontakt med andre mennesker. Som underviser og vejleder er det derfor ekstra vigtigt, at du er opmærksom på eventuelle symptomer.
Kontakt din læge, hvis du oplever tegn på udbrændthed. Lægen kan undersøge, om symptomerne skyldes stress, om de kan være tegn på fysisk sygdom eller depression, eller om du er udbrændt.
I Uddannelsesforbundet står vi også klar til at hjælpe dig.
Læs mere i artiklen: Føler du dig stresset?