E-udvalgets opgaver
Opgaverne for Udvalget for erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelserne (E-udvalget) er fastsat af hovedbestyrelsen.
E-udvalget skal:
- Fungere som kollektiv vidensbank inden for udvalgets område.
- Have kontakt til og dialog med erhvervsskoleområdets regioner, således at der fra hver region opnås en samlet tilkendegivelse af holdninger, behov, ønsker mv.
- Være baggrundsgruppe for HB.
- Bidrage til forbundets strategi- og politikudvikling, på baggrund af viden og erfaringer fra institutionerne for erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelserne.
- Udvikle forslag til inddragelse og involvering af Uddannelsesforbundets bagland inden for erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelsesområdet.
- Arbejde for fastholdelse og hvervning af medlemmer og arbejde for områdets organisatoriske udvikling.
- Udarbejde indstillinger til HB vedr. opgaver, initiativer og kampagner.
- Bistå regionerne ved planlægning og afholdelse af åbne medlemsmøder.
- Administrere aktivitetspuljen.
- Arrangere TR-kurser for foreningsområdet.
- Prioritere opgaverne således at Uddannelsesforbundets ressourcer hos politikere og sekretariat bruges professionelt, og således at opgaverne løses på de rigtige tidspunkter.
Opgaver for E-udvalgets medlemmer
De fem medlemmer af E-udvalget er udpeget af foreningsregionerne. De har den overordnende opgave at være bindeled mellem E-udvalget og deres region.
E-udvalgets medlemmer skal blandt andet:
- Sætte E-udvalget på dagsordenen i regionerne ved at orientere om E-udvalgets arbejde i regionen og sætte punkter på dagsordenen i regionerne, som E-udvalget opfordrer regionerne til at behandle.
- Videreformidle feedback og forslag fra regionerne til E-udvalget.