
Menu
Rygter, gisninger og gætterier om den meget omtalte nye, mere praktiske gymnasieuddannelse, EPX, har fyldt meget i uddannelsessektoren det seneste halve år. Nu er det en realitet, at den bliver til noget. Regeringen, SF og Dansk Folkeparti præsenterede sent tirsdag aften aftale om fremtidens gymnasieuddannelser.
Hos Uddannelsesforbundet er reaktionen fra formand, Hanne Pontoppidan, klar. Hun er glad for at se, at det er lykkedes Uddannelsesforbundet at få hjørner ind i aftalen, som tilgodeser medlemmerne. Hun understreger samtidig, at der stadig skal findes løsninger på centrale fokuspunkter.
- Vi har fået nogle vigtige elementer med i reformen allerede her i rammeaftalen. For eksempel at deltagerbetalingen på VUC forsvinder for målgruppen på AVU og gymnasiale enkeltfag (det, som før hed HF-enkeltfag, red) og et retskrav til FGU, som kan etableres som et selvstændigt spor til de helt unge, siger Hanne Pontoppidan og tilføjer:
- Men vi er ikke i mål. Vi skal sikre, at de unge, der ikke længere kan gå i 10. klasse, ikke bliver efterladt på perronen. De skal også i fremtiden have adgang til et attraktivt tilbud. For eksempel forestiller jeg mig, at de unge i heltidsundervisningen skal kunne tage 9. klasse over to år, ligesom eleverne i specialundervisningen. Jeg vil selvfølgelig også holde øje med, at praksisforankring bliver et bærende element på EPX.
Også aftalens fokus på, at erhvervsskolerne i yderområderne skal have opmærksomhed, når udbudsstederne skal fordeles, og at man skal kunne tage obligatoriske fag på et lavere niveau end C, hvis det er nødvendigt, peger formanden på som Uddannelsesforbundets klare aftryk.
Men, understreger hun, den politiske aftale er en rammeaftale, som der nu lægger en politisk indsats i at få konkretiseret og udfyldt de kommende måneder.
- Vi er slet ikke færdige med vores arbejde. Vi vil selvfølgelig fortsætte med at få specificeret og udbygget de mere flyvende og upræcise dele af de tilsagn, der er kommet med sent i forløbet, pointerer Hanne Pontoppidan.
"Det er helt afgørende for, om EPX’en bliver en succes, at der bliver tale om en reelt ny gymnasieuddannelse med en helt anden pædagogisk tilgang. Vi kommer til at fastholde presset for at sikre, at uddannelsen bliver udviklet fagligt og didaktisk."
Uddannelsesforbundet vil fortsat stille skarpt på, at det praktiske element i den nye uddannelse ikke bliver reduceret til ”noget, man gør i værkstedet bagefter”.
- Det er helt afgørende for, om EPX’en bliver en succes, at der bliver tale om en reelt ny gymnasieuddannelse med en helt anden pædagogisk tilgang. Vi kommer til at fastholde presset for at sikre, at uddannelsen bliver udviklet fagligt og didaktisk, så den bliver netop det, understreger hun.
- EPX skal jo netop være et sted, hvor eleverne kan blive motiveret, lære og opnå en teoretisk forståelse gennem at arbejde med materialer og mennesker fremfor hovedsageligt at læse i bøger. Det er den rigtige måde at lære på for en hel del unge, pointerer formanden.
Uddannelsesforbundet vil desuden arbejde intensivt på, at ingen glemmer, at der fortsat skal være gode tilbud til de elever, der har brug for et skoleår mellem grundskolen og ungdomsuddannelsen. Ingen unge skal stå tilbage på perronen.
- FGU et rigtig godt tilbud, hvor de unge kan blive udviklet både fagligt, personligt og socialt. Det er centralt, at de unge, der ikke er klar til en ungdomsuddannelse, får adgang til FGU enten via retskrav eller en målgruppevurdering, understreger hun. Hanne Pontoppidan noterer sig også, at det med aftalen bliver muligt for elever i 9. klasse at angive FGU som uddannelsesønske i optagelse.dk.
- Det har vi kæmpet for i flere år. Det giver de unge, der gerne vil på FGU en direkte linje til kommunerne, som i sidste ende skal vurdere, om de er i målgruppen for FGU.
Elever i specialundervisningstilbud skal fremover have mulighed for at tage 9. klasse over to år. Det skal senere behandles politisk, om det også skal gælde elever, der har behov for specialundervisning, og som går i blandt andet ungdomsskolens heltidsundervisning. Det spørgsmål er formanden for Uddannelsesforbundet ikke i tvivl om:
- Det er helt afgørende, at eleverne i heltidsundervisningen også får denne mulighed – uagtet, at det ikke hedder specialundervisning. Det er en målgruppe, der har behov for mere tid og mere håndholdte forløb, som de netop kan få i heltidsundervisningen.
" Vores fokus vil ligge på, at alle medlemmer får mulighed for at deltage i arbejdet med at udvikle vores inputs til ekspertgrupper, arbejdsgrupper og ordførerkredsen. Det er jo underviserne, der er eksperterne og helt afgørende for, at de visioner, som politikerne har lagt for et nyt uddannelseslandskab, kan blive indfriet. "
Hanne Pontoppidan ser i de kommende år mod 2030 frem til, at Uddannelsesforbundets medlemmer skal være med til at kvalificere den nye ungdomsuddannelse, så den kan blive et godt og reelt nyt alternativ i landskabet af ungdomsuddannelser.
- Nu er rammen på plads. I de kommende år kommer der en hel del opfølgende forhandlingsforløb og ekspertgrupper. Vores fokus vil ligge på, at alle medlemmer får mulighed for at deltage i arbejdet med at udvikle vores inputs til ekspertgrupper, arbejdsgrupper og ordførerkredsen. Det er jo underviserne, der er eksperterne og helt afgørende for, at de visioner, som politikerne har lagt for et nyt uddannelseslandskab, kan blive indfriet.
Uddannelsesforbundet afholder en række medlemsmøder allerede i marts måned.