Regeringen indgik den 9. april en aftale om fremtidens beskæftigelsespolitik sammen med Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre.
Aftalen indeholder markante besparelser på flere områder. Regeringen vil sammenlagt spare 2,7 milliarder kroner om året. Besparelsen skal blandt andet ske ved, at kommunerne fremover selv kan beslutte, om de vil organisere deres indsatser for arbejdsløse i et jobcenter. Desuden skal arbejdsløse have færre samtaler, og indsatser over for unge bliver skåret med 400 millioner kroner om året, selvom et politisk flertal for et par måneder siden afsatte 130 millioner kroner om året i 10 år til unge uden uddannelse.
- Med aftalen tager man mere end dobbelt så meget fra de unge, som de fik i efteråret. Det er den helt, helt forkerte vej at gå i en tid, hvor 43.000 unge i forvejen står uden job og uddannelse og med meget komplekse problemer i bagagen, lyder kommentaren til aftalen fra Uddannelsesforbundets formand, Hanne Pontoppidan.
Det er med løs hånd, sparekniven føres over indsatserne for de unge. Blandt andet skal unge under 30 år, som er på kontanthjælp, omfattes af samme regler som voksne. Det betyder, at de ikke længere bliver tilbudt uddannelse, medmindre kommunen vurderer, at de skal det.
Det vil heller ikke længere være muligt at blive vurderet ”uddannelsesparat”, og man vil afskaffe det såkaldte uddannelsespålæg.
Andre ting, som sparekniven snitter væk, er retten til hjælp, indsats og mentorordning i overgangen til uddannelse, ligesom unges ret til læse-, skrive- og regnetest bliver fjernet. Dog har borgere over 25 år ret til testning hos oplysningsforbund og VUC.
"Der vil opstå enorme forskelle baseret på ens bopæl, og det gør systemet mere uforudsigeligt og undergraver systematisk arbejdsløses rettigheder,” fastslår Hanne Pontoppidan. "
Med aftalen lægger man udover færre samtaler med de arbejdsløse også som noget nyt op til, at de enkelte kommuner selv kan bestemme, hvordan indsatserne over for arbejdsløse skal organiseres.
Hanne Pontoppidan frygter, at det vil betyde meget ulige muligheder.
- Der vil opstå enorme forskelle baseret på ens bopæl, og det gør systemet mere uforudsigeligt og undergraver systematisk arbejdsløses rettigheder, fastslår Hanne Pontoppidan.
Desuden vil de unge, ligesom andre arbejdsløse, fremover have sværere ved at vide, hvad de kan forvente af hjælp. En hjørnesten i reformen er nemlig at lade kommunerne stå frit og designe hvert deres beskæftigelsessystem.
Selvom der ikke er mange hurraråb at høre i Uddannelsesforbundet over aftalen, er der dog enkelte lyspunkter.
For selvom regeringens ekspertgruppe, der er kommet med forslag til reformen, foreslog at fjerne forsikrede lediges (arbejdsløse, der er medlem af en a-kasse, red.) ret til uddannelse uanset bopælskommune og dermed spare 500 millioner kroner om året, har man valgt at bevare denne ret.
Man vil også udvide retten til uddannelsesløft på 110 procent af dagpengesatsen fra 32 procent af den samlede aktivitet på erhvervsuddannelserne til 35 procent.
Et andet plus er, at man vil styrke muligheder for kompetenceudvikling og opkvalificering for sagsbehandlere og ledere i kommuner og a-kasser.
