Aftale om nyt uddannelses- og institutionslandskab giver nogle svar, men rejser også spørgsmål

Regeringen, SF og DF lægger op til sammenlægninger og spaltninger af eksisterende uddannelsesinstitutioner og -tilbud. Uddannelsesforbundet finder både ting at glæde sig over, ”noget møg”, vigtige garantier og flere spørgsmål i ny delaftale om EPX. Læs formand Hanne Pontoppidans reaktion på aftalen her.

Hvor bliver EPX placeret? Hvad skal der ske med VUC? Og hvordan vil man sikre en geografisk dækning af erhvervsuddannelserne?

Det er blot nogle af de hv-spørgsmål, der har stået i kø, siden EPX-aftalen kom på plads i februar i år og som kommer til at hænge i luften en rum tid endnu.

For selvom der er nogle svar at hente i den første delaftale om udmøntning af EPX-aftalen, som regeringen, SF og DF offentliggjorde onsdag den 11. juni, så afventer en del stadig lokale forhandlinger og flere delaftaler.

- Aftalen lægger nogle vigtige brikker i det samlede puslespil, men der er stadig nogle betydelige huller, der skal fyldes ud. Så jeg ser frem til den kommende tid at blive klogere på, hvordan det fulde billede ser ud, lyder det fra Uddannelesforbundets formand, Hanne Pontoppidan.

Virksomhedsoverdragelse for de fleste, men 10. klasse afventer

Hanne Pontoppidan glæder sig særligt over, at den nye delaftale slår fast, at loven om virksomhedsoverdragelse vil finde anvendelse i forbindelse med de kommende spaltninger og sammenlægninger af institutioner. Og at de fleste undervisere, som skal skifte job på grund af EPX og den nye institutionsdannelse, dermed er garanteret, at deres nuværende ansættelsesvilkår følger med over.

- Vi er meget tilfredse med, at politikerne har forstået vigtigheden af at give garantier til de medarbejdere, der skal flytte arbejdsplads på grund af etableringen af EPX. Dem, der bliver berørt, får tilsagn om at blive virksomhedsoverdraget, hvilket vi har ønsket i Uddannelsesforbundet. Det er rigtig godt, da det giver en tryg start på det nye, at vilkårene er kendte, lyder det fra Hanne Pontoppidan, der dog ærgrer sig over, at det indtil videre ikke gælder lærerne i 10. klasse:

- Lærere i 10. klasse er desværre ikke givet denne garanti i første omgang, men der følger endnu et forhandlingsforløb, når fag og niveauer er beskrevet, hvor det kan komme til. Vi kan garantere, at vi kommer til at følge den del tæt og arbejde for, at virksomhedsoverdragelse også kommer til at gælde for jer, der er ansat i 10. klasse.

Senest i sidste uge udtalte Hanne Pontoppidan sig om vigtigheden af, at man fra politisk hold tager hånd om den usikkerhed, det skaber blandt vejledere og lærere, når man nedlægger tilbud som 10. klasse, GF1 og HF. Det skete i A4 Uddannelse, hvor hun dengang sagde:

- Hvis du har en sikkerhed for, at du har et job, som ser spændende ud på de nuværende løn- og ansættelsesvilkår, så er du ikke så aktivt søgende til anden side. Og EPX’ens succes er dybt afhængig af, om vi får de nuværende dygtige og erfarne lærere med over.

Hvad er virksomhedsoverdragelse?

Det grundlæggende udgangspunkt i virksomhedsoverdragelsesloven er, at de ansattes ansættelsesforhold automatisk overgår til den nye arbejdsgiver, mens den nye arbejdsgiver er forpligtet til at sikre, at de ansatte bevarer deres hidtidige løn- og ansættelsesvilkår.

Pejlemærker fastsat for placering af EPX

Aftalen rummer nogle pejlemærker for, hvor EPX kan blive udbudt fra 2030. Udbudsplaceringen af EPX skal ske ud fra en samlet vurdering af, hvilke institutioner der bedst kan opfylde de hensyn, der er beskrevet i pejlemærkerne.

For Uddannelsesforbundet har det været vigtigt, at der er de rette fysiske, teknologiske og miljømæssige rammer til at understøtte det erhvervs- og professionsrettede fokus i undervisningen. Den faktor, som netop skal adskille EPX fra de øvrige gymnasiale tilbud.

Vi glæder os derfor over, at de erhvervsrettede undervisningsmiljøer og relevante bygningsfaciliteter såsom almene undervisningslokaler, værksteder, faglokaler og simulationslokaler udgør pejlemærker i aftalen. Hanne Pontoppidan kalder det ”helt afgørende” for, at EPX bliver et reelt alternativ til de øvrige gymnasiale tilbud.

Pejlemærkerne indeholder også hensyn til attraktive ungdomsmiljøer, professionsrettede undervisningsmiljøer og geografisk spredning. Særligt for de større byer vil der også være hensyn til en balanceret elevsammensætning. Institutioner med EPX skal som udgangspunkt tilbyde flere faglinjer og det tredje EPX-år.

Lokale processer i tre spor

Konkret skal der foregå lokale processer, hvor eksisterende institutioner går i dialog med regionerne og eventuelt andre interessenter i tre parallelle spor:

  1. Gymnasierne og erhvervsuddannelserne.
  2. Gymnasiale enkeltfag (tidligere HF-enkeltfag).
  3. Almene voksenuddannelser (AVU, FVU og OBU).
     

De tre spor er alle afhængige af hinanden og kan derfor først falde endeligt på plads, når der er opnået enighed i alle tre spor.

Fire pejlemærker 

Aftalepartierne har desuden defineret fire pejlemærker for omlægningen, som skal tage hensyn til lokale forskelle og sikre gode uddannelsesmuligheder for både unge og voksne:

  • I mindre byområder, hvor der kun er elevgrundlag til én institution, konsolideres de gymnasiale uddannelser i byskoler for at sikre bæredygtige udbud og attraktive ungdomsmiljøer.
  • I mellemstore byområder konsolideres de gymnasiale uddannelser i færre institutioner, hvis det er nødvendigt for at sikre faglig og økonomisk bæredygtighed.
  • Erhvervsuddannelserne konsolideres i områdeskoler uden for de største byer med lokale afdelinger for at understøtte den geografiske dækning.
  • Voksenuddannelsescentre (VUC) skal omlægges gennem sammenlægning eller udspaltning til andre institutioner. I de fire største byer og enkelte andre områder vil det være muligt med selvstændige institutioner, der primært udbyder gymnasiale enkeltfag.

Problematisk spaltning af voksenuddannelser

Aftalepartierne besluttede med EPX-aftalen at nedlægge HF og etablere gymnasiale enkeltfag som erstatning for HF-enkeltfag. Det har affødt mange spørgsmål om VUC-institutionernes skæbne.

Uddannelsesforbundet har i hele forløbet været meget optaget af at sikre de voksenpædagogiske miljøer, og med aftalen har politikerne sat tydelige streger under vigtigheden af at bevare dette. Det vækker stor glæde hos Hanne Pontoppidan.

Den nye delaftale slår desuden fast, at det efter 2030 fortsat vil være muligt med selvstændige institutioner, der primært udbyder gymnasiale enkeltfag i de største byer.

De almene voksenuddannelser (AVU, FVU og OBU) skal dog som udgangspunkt spaltes fra de gymnasiale enkeltfag. Og disse uddannelsestilbud skal i stedet som udgangspunkt udbydes af erhvervsskoler med arbejdsmarkedsuddannelser (AMU). Det møder hård kritik fra Uddannelsesforbundets formand:

– Det er i den grad noget møg, at man tilsyneladende lægger op til at splitte AVU, FVU og OBU fra de gymnasiale enkeltfag. Det vil få betydelige konsekvenser for det voksenpædagogiske og almenfaglige miljø. Jeg er uforstående over for, at man ikke med reformen ønsker at styrke disse tilbud, men i stedet vælger en opsplitning, siger Hanne Pontoppidan.

Større dækningsområde i fremtiden

I dag udbydes AVU, FVU og OBU typisk på VUC’er inden for bestemte geografiske dækningsområder. Med den nye aftale er det besluttet, at dækningsområderne i fremtiden skal være større, og at der inden for hvert dækningsområde som udgangspunkt udpeges en erhvervsskole med AMU, som tildeles ret og pligt til at udbyde voksenuddannelserne.

Ligesom i dag vil den udbydende skole kunne indgå driftsoverenskomster for FVU og OBU, så en forening eller institution omfattet af folkeoplysningsloven kan levere undervisningen. Det bliver imidlertid sværere at fravige aktivitetskravene på henholdsvis femårselever for FVU og toårselever for OBU.

– Vi er glade for, at der strammes op på tildelingen af driftsoverenskomster for FVU og OBU, da der har været udfordringer med at sikre de faglige og de voksenpædagogiske miljøer i de områder, hvor udbuddene er små. Vi kunne dog godt ønske os, at aktivitetskravet også blev hævet, lyder det fra Hanne Pontoppidan.

Brug for flere og ikke færre undervisere i fremtiden

I aftaleteksten og i et medfølgende faktaark står der, at der ”forventeligt vil være brug for flere og ikke færre undervisere i det kommende uddannelseslandskab” og at ”ændringer i uddannelses- og institutionslandskabet skal tilrettelægges med de ansatte og eleverne for øje”.

- Det kommer vi til at holde politikerne op på, lyder den afsluttende bemærkning fra Hanne Pontoppidan.