Mens der i første kvartal af 2020 var 10.499 selvforsørgede kursister (S-kursister), der gik til danskuddannelse, var det 18.707 i andet kvartal af 2021. Stigningen kommer, efter at et flertal i Folketinget i sommeren 2020 afskaffede brugerbetaling på danskuddannelse.
Sådan udlægger udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) i hvert fald udviklingen i deltagelsen af selvforsørgede kursister på landets sprogcentre.
Men det er ikke retvisende nedslagspunkter, som ministeren har valgt, mener man hos Uddannelsesforbundet.
- Det er rigtig godt, at vi ser den her stigning. Men den modsvarer ikke det fald, vi så, da man indførte deltagerbetalingen. Forventeligt betyder det, at der er en del udlændinge i Danmark, som i øjeblikket ikke benytter deres ret til danskuddannelse, siger Uddannelsesforbundets formand, Hanne Pontoppidan.
Fald fra før deltagerbetalingFor mens der i første halvår 2018 var 8.692, som begyndte som selvforsørgende kursister på modul 1 på et sprogcenter, var det blot 2.979 i andet halvår 2019, viste en særkørsel fra Udlændinge- og Integrationsministeriet, som Uddannelsesforbundet fik lavet i 2019. Faldet – der svarer til 66 procent – kom, efter at den daværende VLAK-regering indførte brugerbetalingen.
Og sammenligner man perioden, fra før deltagerbetalingen blev indført i sommeren 2018, i ministeriets nye tal, er der faktisk sket et fald fra 26.974 aktive kursister i andet kvartal 2018 til altså nu 18.707 i andet kvartal i år – svarende til et fald på omkring 30 procent.
Frygter for tilknytningenHos Uddannelsesforbundet er man derfor bekymret for, at der fortsat kan være mange udlændinge i arbejdsstyrken, der ikke modtager den nødvendige danskuddannelse.
Manglende dansksproglighed betyder nemlig, at S-kursisterne får sværere ved at fungere fleksibelt på det dansk arbejdsmarked. De kan ikke deltage i efteruddannelse, og ofte bliver samarbejdet på arbejdspladsen besværliggjort. Desuden vælger en del udlændinge at bosætte sig mere permanent i Danmark, og så giver det for alvor problemer, hvis de ikke har lært sproget, påpeger forbundsformanden.
- Vandrende arbejdstager, som etablerer sig her uden at mestre vores sprog, får ikke den ønskede tilknytning til arbejdspladsen, og hvis de vælger at bosætte sig i landet med familien, så giver det problemer for integrationen og for for eksempel familiens samarbejde med skolen om børnenes skolegang, siger Hanne Pontoppidan.