På et pressemøde her til formiddag præsenterede regeringen anført af økonomiminister Stephanie Lose (V), børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) og uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) deres udspil til en reform af ungdomsuddannelserne og af de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser.
Her blev vi klogere på planerne for den nye ungdomsuddannelse, som har spøgt i uddannelseskredse, siden reformkommissionen tilbage i maj 2023 anbefalede en ny praktisk ungdomsuddannelse – den, de dengang kaldte HPX.
I løbet af regeringens videre arbejde med anbefalingerne er ’H’ blevet til ’E’, og uddannelsen er udset en rolle som ny gymnasial uddannelse. Efter planen skal EPX’en slå dørene op fra sommeren 2030.
LÆS OGSÅ: Ny ungdomsuddannelse i fokus, da Folketinget åbnede
Med sit udspil ønsker regeringen at skabe en erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannelse, der:
Med reformen forventer regeringen, at 11.500 flere unge vil komme til at kunne tage en gymnasial uddannelse, og at 30-40 procent vil vælge EPX’en, hvis hovedsigte er at lede unge til erhvervs-, akademi- og professionsuddannelser.
I artiklen herunder kan du læse, hvad Hanne Pontoppidan mener om regeringens EPX-udspil:
Uddannelsesforbundet om reformudspil: Husk praksisfagligheden
Torsdag den 10. oktober afholder vi to digitale orienteringsmøder - alle Uddannelsesforbundets medlemmer er velkomne.
Tilmeld dig herunder.
Læs med herunder:
Med regeringens reform kan de fleste ungdoms- og voksenuddannelser se frem til ændrede institutionelle rammer fra 2030.
Regeringen lægger blandt andet op til, at der særligt i mindre byer og tyndtbefolkede områder oprettes flere campusser fremadrettet, hvor uddannelser bliver lagt sammen til én institution.
Herunder kan du læse, hvad vi indtil nu ved om regeringens planer for de øvrige uddannelser.
Den primære vej for de fleste unge skal gå via gymnasiet.
Grundforløb 1 (GF1) bliver afskaffet og i stedet indarbejdet i EPX’en.
Der vil fortsat være mulighed for at gå den direkte vej til en erhvervsuddannelse efter grundskolen – disse unge får ikke GF1, men for dem fastholder GF2 sin nuværende struktur og varighed på 20 uger.
For de elever, der starter efter EPX, vil GF2 være forkortet fra 20 til 12 uger. De resterende uger vil i stedet være integreret i EPX-uddannelsen.
Regeringen ønsker at nedlægge det kommunale 10. klasses-tilbud og integrere det i EPX'en.
Er der tale om specialundervisning, vil man have mulighed for at tage 9. klasse over to år. I den sammenhæng er ungdomsskolens heltidsundervisning ikke nævnt i regeringens udspil.
Hf bliver afskaffet og skal fremadrettet indgå i EPX’en. I og med at hf udgør en stor del af VUC’s samledes aktivitet, vil reformen derfor få konsekvenser for alle VUC-institutioner.
Børne- og undervisningsministeren har dog gjort det klart, at det er vigtigt, at de voksne stadig kan få tilbud om AVU, FVU og OBU, men måske er det kun i de store byer, at det bliver i VUC-regi, som vi kender det. I mindre byer kan tilbuddene komme til at ligge sammen med andre voksenuddannelsestilbud som for eksempel AMU.
I Uddannelsesbladet kommer børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye nærmere ind på planerne for voksenuddannelserne – læs artiklen herunder:
Mattias Tesfaye: Der vil være masser af arbejde – også til jer, der underviser voksne
De unge, der ikke består folkeskolens afgangseksamen, vil fremover have krav på at kunne gå på FGU (den Forberedende Grunduddannelse, red.) uden forudgående visitation af kommunen. Retten vil gælde i ét år efter endt 9. klasse.
Den samme ret gælder de unge, der dropper ud af en gymnasial uddannelse eller en efterskole. De får ret til at færdiggøre skoleåret på FGU.
På FGU vil eleverne få faglig opkvalificering og mulighed for at afslutte deres forløb med en prøve, som kan give adgang til EPX.
Regeringens udspil lægger op til, at unge, der er i målgruppen for STU (særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse, red.) fortsat skal kunne visiteres til dette uddannelsestilbud.
På pressemødet gjorde regeringen det klart, at de nærer stor kærlighed til HTX, og at de ønsker, at der fremadrettet fortsat skal være et landsdækkende gymnasialt tilbud med en tydelig teknisk identitet.
Det vil kunne være som en delvis eller fuld integreret del af STX.
Læs regeringens reformudspil her
Dagens pressemøde var en præsentation af regeringens foreløbige udspil. Planerne, som er skitseret herover, er altså endnu ikke vedtaget.
Ender udspillet med at blive vedtaget, er der tale om en reform, som først skal i kraft i 2030. Der vil derfor være seks år til at implementere forandringerne.
Over de næste to dage – den 9. og 10. oktober – afholder regeringen topmøde med uddannelse som tema. Her deltager Uddannelsesforbundets formand, Hanne Pontoppidan.
Læs her, hvilke budskaber hun drager til topmøde med:
Uddannelsesforbundet om reformudspil: Husk praksisfagligheden
Hanne Pontoppidan har udtalt sig om den kommende uddannelsesreform til flere medier de seneste uger. Læs med herunder.
