Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye har det sidste års tid haft et rejsehold i felten for at undersøge samarbejdet mellem landets FGU-institutioner og den kommunale ungeindsats (KUI). Efter ti besøg på FGU-institutioner og 28 besøg i kommuner, er rejseholdet nu klar med deres første analyse.
Status i den lyder, at samarbejdet mellem KUI og FGU overordnet set er godt, og rejseholdet har fået øje på en masse gode, lokale initiativer, som hjælper samarbejdet på vej. Det er blandt andet fælles temadage, kompetenceudvikling og ugentlige besøg af vejledere fra KUI på FGU.
Men rejseholdets status viser også, at der er potentiale for at skærpe samarbejdet flere steder. Nogle kommuner ønsker mere opfølgning på elevernes udvikling og tidligere besked om frafaldstruede elever. Det er for FGU-institutionerne en ressourcetung opgave, og nogle FGU-institutioner peger omvendt på, at de hellere så, at kommunerne udviser tillid til deres arbejde med de unges udvikling på FGU.
I Uddannelsesforbundet synes vi, at det er godt og kærkomment, at FGU-rejseholdet sætter samarbejdet mellem FGU og KUI under lup.
For der er for store forskelle på, hvordan og hvor ofte kommunerne målgruppevurderer unge til FGU. Mens det i nogle kommuner er hver tredje unge uden job og uddannelse, der målgruppevurderes til FGU, er det i andre kommuner færre end hver tiende. Det viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der udkom i februar i år.
Uddannelsesforbundets formand Hanne Pontoppidan er ikke tilfreds med, at der seks år efter FGU’s fødsel fortsat er store forskelle på brugen af FGU fra kommune til kommune:
- Det er stærkt problematisk, at det fortsat er så forskelligt, hvor mange unge kommunerne vurderer, kan have gavn af et FGU-tilbud. De unge i målgruppen bør have samme adgang, uanset hvor de bor, lyder Hanne Pontoppidans reaktion på tallene.
I toppen ligger kommunerne Rebild, Struer, Odder, Fredericia, Nordfyns, Lolland og Guldborgssund, der alle målgruppevurderer mere end hver tredje i målgruppen til et forløb på FGU.
I bunden finder vi kommuner som Rudersdal, Allerød og Furesø, hvor kun hver tiende eller færre i målgruppen går på FGU, mens det i Ikast-Brande, Morsø, Lemvig og Aarhus er hver femte eller færre i målgruppen, der målgruppevurderes til FGU.
Ser man på FGU’s evne til at løfte de unge og bringe dem videre i uddannelse og beskæftigelse, så kan det virke paradoksalt, at nogle kommuner styrer udenom FGU, når de skal finde rette tilbud til kommunens unge uden for uddannelse og beskæftigelse.
Arbejderbevægelsens Erhvervsråds analyse viser nemlig også, at syv ud af ti af de unge, der har fuldført et forløb på FGU, er i beskæftigelse eller har begyndt en ungdomsuddannelse et år efter afslutning af forløbet. Blandt alle, der har haft et FGU-forløb (både fuldførte og afbrudte), er det over halvdelen, der er i job eller ungdomsuddannelse et år efter FGU-forløbet.
Også tre år efter fuldførelse af FGU er syv ud af ti enten i beskæftigelse eller i gang med uddannelse. FGU-eleverne opnår altså også en længerevarende tilknytning til uddannelse eller beskæftigelse.
Når man holder det op imod den gruppe af unge mennesker, der er i målgruppen til FGU, er de resultater i særdeleshed positive.
- Det er godt, at vi nu får syn for sagen – FGU virker. At 70 procent i målgruppen bliver hjulpet videre i job eller uddannelse, var ikke sket uden et tilbud som FGU, hvor man er eksperter i at håndtere denne gruppe unge. Det er unge, der har det svært fagligt, socialt eller personligt, eller er helt uafklarede i forhold til deres fremtidige liv. De har brug for – og, kan vi se, stor gavn af – den tid, støtte og vejledning, som FGU tilbyder, siger Hanne Pontoppidan.
Uddannelsesforbundets formand håber, at de gode resultater kan bidrage til at vende fortællingen om FGU både blandt de kommuner, hvor der er grobund for at give flere unge tilbuddet og blandt unge og deres forældre. Der er fortsat nogle steder i landet, hvor der brug for at gøre op med det blakkede ry, en turbulent opstart har givet FGU.
Rejseholdets fokus på samarbejdet mellem KUI og FGU-institutionerne er et positivt skridt på vejen. Det samme er, at den politiske aftale om en nyt erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannelse (EPX) også har fokus på målgruppevurderingerne i kommunerne og på at følge udviklingen i søgningen til FGU.
Med aftalen får elever i 9. klasse fremover mulighed for at afkrydse FGU som uddannelsesønske på optagelse.dk. På den måde har de en direkte kanal, hvor de kan vise kommunen, at de er interesserede i at gå på FGU. Det var en stor sejr for Uddannelsesforbundet, at denne mulighed for de unge kom med i aftalen.
- Jeg glæder mig over, at EPX-aftalen giver de unge en mulighed for at afkrydse FGU, når de skal vælge uddannelse efter 9. klasse, og at der for nogle bliver et retskrav på at komme på FGU i et 10. skoleår. Vi havde selvfølgelig ønsket, at retskravet skulle gælde for alle i målgruppen og ikke kun dem, der ikke har bestået 9. klasse eller falder fra på andre forløb, siger Uddannelsesforbundets formand, Hanne Pontoppidan.
Hun fortsætter:
- Ligesom aftaleparterne ser jeg meget frem til at følge den fortsatte udvikling i, hvor mange de enkelte kommuner målgruppevurderer til FGU. Vi skal simpelthen have gjort op med, at nogle kommuner i alt for høj grad styrer udenom FGU som tilbud, så vi får et mere ensartet niveau på tværs af kommunerne og derved sikrer endnu flere unge muligheden for et FGU-forløb. Det fortjener de i høj grad, når man ser på de flotte resultater.
Rejseholdet er udnævnt af børne- og undervisningsministeren i samarbejde med KL og består af direktør for Børne og Unge i Vejle Kommune, Claus Svold og formand for Formandskollegiet i Danske Professionshøjskoler, Per B. Christensen.
Med afsæt i viden fra de første besøg vil rejseholdet i 2025 gå mere i dybden med seks udvalgte temaer:
