Overenskomstens løbetid
1. marts 2025 - 29. februar 2028.
Løn
Grundlønnen er afhængig af anciennitet.
Særlig opsparing
Der optjenes 5 procent i særlig opsparing, der udbetales en gang om året.
Fra 1. marts 2026 stiger opsparingen til 6 procent.
Fra 1. marts 2027 stiger opsparingen til 7 procent.
Ulempetillæg
For arbejde, der udføres mellem kl. 17 og 06 og i weekender og på helligdage ydes et tillæg.
Arbejdstid
Arbejdstiden beregnes og opgøres for en periode på et år, hvilket svarer til 1924 timer. Herfra trækkes feriedage, feriefridage og søgnehelligdage med 7,4 time pr. dag.
Undervisningstid over 680 timer honoreres med et tillæg.
Overarbejde
Arbejdstiden opgøres årligt. Der tillægges 50 procent i overarbejde ved arbejde ud over den årlige arbejdstidsnorm på 1924 timer. Overtid og tillæg afspadseres eller udbetales.
Ferie
Fem uger årligt plus fem feriefridage.
Ferietillæg
1,7 procent af den ferieberettigede løn.
Pension
18,3 procent af den pensionsgivende løn betalt af arbejdsgiver.
Barsel
For mor: Fuld løn under barsel: 6 + 10 + 10 + (8) uger. De sidste otte uger kan fordeles efter eget valg mellem moderen og faderen.
For far/medmor: Fuld løn under barsel: 2 + 12 + (8) uger. De sidste otte uger kan fordeles efter eget valg mellem moderen og faderen.
For børn født efter 1. juni 2025 er der yderligere 2 uger til deling.
Sociale forældre og nærtstående familiemedlemmer, der har fået overdraget retten til orlov for børn født efter 1. juni 2025, kan afholde orlov med løn.
Børns sygdom og børnebørns omsorgsdage
Man har som udgangspunkt ret til pasning af sine børn på deres første og/eller anden sygedag samt tredje sygedag.
Der kan afholdes to børnebørns omsorgsdage pr. år for børn under 14 år.
Ledsagelse af nærtstående
Der er to dage pr. år til at ledsage forældre eller ægtefælle til helbredskonsultationer, møder med myndigheder og lignende.
Opsigelsesvarsler
Læreren kan opsige sin stilling med en måneds varsel til udgangen af en måned.
Inden for de første fem måneders ansættelse, kan arbejdsgiveren opsige læreren med en måneds varsel til udgangen af en måned. Herefter er arbejdsgiverens opsigelsesvarsel tre måneder til udgangen af en måned. Arbejdsgiverens opsigelsesvarsel forlænges med en måned for hver tre års ansættelse - dog maksimalt til seks måneder.
Fratrædelsesgodtgørelse
Ved arbejdsgiverens opsigelse af læreren har denne efter 12 og 17 års ansættelse ved fratrædelsen krav på henholdsvis en eller tre måneders fratrædelsesgodtgørelse.