Intet mindre end 43 anbefalinger om EPX er nu afleveret til børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye. Anbefalingerne skal kvalificere politikernes videre forhandlinger om indhold og struktur på EPX og har derfor ikke nogen bindende karakter. Men spørger man Uddannelsesforbundets formand, Hanne Pontoppidan, er det dog alligevel yderst relevant læsestof:
- Det er et spændende og nytænkende udspil, ekspertgruppen har afleveret til ministeren, og jeg har en klar forventning om, at det store arbejde bliver brugt som afsæt for de politiske drøftelser.
Hanne Pontoppidan har fulgt ekspertgruppens arbejde tæt og har selv bidraget til arbejdet som medlem af ekspertgruppens følgegruppe, hvor der har været mulighed for at give input både på møder og skriftligt. Og formanden sender ros i retning af ekspertgruppen:
- Jeg må sige, at jeg er imponeret over, at ekspertgruppen har nået så meget på så kort tid. Og så glæder det mig at se, at de har formået at skrive en tilgang til undervisningen frem, hvor det almene og det praksisrettede ses som hinandens forudsætninger frem for modsætninger. Men jeg må samtidig sige, at alting står og falder med, hvor tydeligt det kommer til at blive skrevet frem i læreplanerne, og hvilke krav der stilles til lærerkvalifikationerne. Mange store tanker er døde i mødet med virkeligheden.
Da regeringen, DF og SF i februar 2025 landede Aftale om en ny erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannelse (EPX), besluttede de samtidig, at der skulle nedsættes en ekspertgruppe, som skulle komme med anbefalinger til indhold og struktur på EPX. Da ekspertgruppen blev nedsat i april, kritiserede Uddannelsesforbundet dens sammensætning på grund af manglen på praktikere.
"Det glæder mig, at vi så tydeligt kan se vores aftryk i anbefalingerne. "
Hos Uddannelsesforbundet høster ekspertgruppen især store roser for deres beskrivelser af EPX-uddannelsens identitet.
- Måden, de favner identiteten og værdierne, er et nybrud. Jeg hæfter mig særligt ved, at elevernes handleberedskab er skrevet frem. Det har vi i den grad efterspurgt en anerkendelse af, når vi taler om dannelse. De unge i dag ved rigtig meget, men de er ikke klædt godt nok på til at handle på det, de ved, lyder det fra Hanne Pontoppidan, som kalder det fokus for ”flot arbejde”.
Hos Uddannelsesforbundet er man i det hele taget glade for og stolte over at have sat så klart et aftryk i ekspertgruppens endelige anbefalinger. Ikke blot i forhold til dannelsesbegrebet, som skal udvides, men også tilgangen til undervisningen, hvor praksis og teori ses som ligeværdige og afhængige af hinanden, fremhæver formanden.
Tilgangen, hvor praksis og teori ses som ligeværdige, bliver også afspejlet i forhold til prøverne. De skal være funderet i praksis, ligesom de praktiske fag skal vurderes ud fra egne præmisser frem for de almene gymnasiernes A-, B- og C-niveau. Elevernes præstationer i de praktiske fag vil også fremgå af deres eksamensbevis og tælle med i deres gennemsnit, hvilket også er med til at sikre ligeværd mellem fagene.
- Det glæder mig at kunne se så store aftryk i anbefalingerne, lyder det fra Uddannelsesforbundets formand.
Uddannelsesforbundets formand mener dog, at den stamme, som ekspertgruppen anbefaler, er for tyk eller indeholder for få egentligt faglige fag. Ekspertgruppens opdrag var, at eleverne som minimum skulle have dansk, engelsk og matematik på gymnasialt C-niveau.
Men ekspertgruppen har valgt at udvide stammen ved at hæve dansk og engelsk til B-niveau samt tilføje en række obligatoriske fag, som alle sammen kan få de unge til at tænke på fag, der er kendt fra folkeskolen og gymnasiet i dag. Selvom det er tanken, at fagene skal have et nyt indhold og en ny didaktik, vækker det alligevel undren hos formanden:
- Der er en risiko for, at det første år på EPX bliver relativt bogligt tungt – og i hvert fald signalerer, at det er det. Når ekspertgruppen har valgt at prioritere obligatoriske, almene fag i så høj grad, tager det tid fra de fag, der signalerer til de unge, at EPX er noget helt andet. Og det demonterer de unges opfattelse af at have valg af en praksisforankret uddannelse med faglige linjer.
Ekspertgruppen tegner EPX som et træ med rødder, en stamme og fire grene.
Rødderne symboliserer EPX-uddannelsens særlige identitet, herunder dannelse, værdier og didaktik. Her anbefaler ekspertgruppen blandt andet at udvide forståelsen af den almene dannelse, så erhvervs- og professionsrettede kundskaber også inkluderes, herunder evnen til at handle og skabe.
Stammen er et billede på de obligatoriske fag, som alle elever på EPX skal have. Her indgår fag som dansk, engelsk, naturfag og digital teknologiforståelse.
De fire grene symboliserer de fire faglige linjer, som ekspertgruppen foreslår, at eleverne skal kunne vælge mellem. Grenene er delt op ud fra såkaldte praksisfelter, som rummer beslægtede og nærtliggende brancher og fagområder. De fire grene er:
Derudover skal eleverne på 2.g også have valgfag, som i høj grad kan udbydes efter lokale vurderinger og forhold.
"Det vil være for svært for nogle elever at nå niveauet på bare to år."
Hanne Pontoppidan har en løsning klar:
- Jeg vil helt klart anbefale at lægge de ekstra fag og højere niveauer ud som valgfag, for på den måde at frigive noget mere tid til nogle deciderede praktiske fag. Det hører også med til at være en kompetent voksen, at man for eksempel kan bruge værktøj og forestå mindre reparationer eller andre praktiske opgaver – og vel at mærke gøre det ud fra en viden om, hvad der skal gøres, og hvorfor.
De mange obligatoriske, almene fag giver også formanden en anden bekymret panderynke. For hvad med de elever med de dårligste karakterer fra grundskolen, som EPX også skal rumme?
- Det vil være for svært for nogle elever at nå niveauet på bare to år. Jeg er bekymret for, at vi så taber de fagligt svagere elever. Og hvor skal de gå hen? Det vil også være svært for dem at nå de faglige niveauer, det vil kræve at gennemføre en erhvervsuddannelse, særligt nu hvor GF1 bliver afskaffet.
En tredje udfordring i forhold til fagtrængslen er, at ekspertgruppen også foreslår nogle særlige valgfagspakker, som eleverne skal vælge, hvis de vil opfylde adgangskriterierne til specifikke professionsbacheloruddannelser. Nogle professionsuddannelserne vil kræve så meget tid til valgfagspakkerne, at eleverne skal fritages fra et eller to fag på deres valgte gren – altså tid der går fra de praktiske fag. Og de fag fylder allerede kun omtrent det samme som danskfaget alene.
- Det har været en gordisk knude for ekspertgruppen. For man vil gerne frigive tid til de nye praksisnære fag, men de videregående uddannelsers adgangskriterier er bygget på de nuværende gymnasiale fag. Så hvis EPX-studenterne skal opfylde de nuværende krav, skal mange af de kendte fag fra gymnasierne indgå i EPX. Så det kan man ikke løse, medmindre adgangskriterierne laves om, og det måtte ekspertgruppen desværre ikke give anbefalinger til, lyder det fra Hanne Pontoppidan.
I det nye år venter de politiske forhandlinger om indhold og struktur på EPX. For Uddannelsesforbundets formand er budskabet klart:
- Om de gode takter ender med at blive omsat til virkelighed, står og falder med, hvordan bekendtgørelser og særligt læreplanerne kommer til at se ud, og hvilke krav der bliver stillet til lærernes kvalifikationer og erfaringer. Det er helt afgørende, at læreplanerne kommer til at konkretisere de intentioner, der er beskrevet om EPX-uddannelsens identitet og om det blandede lærerværelse. Gør de ikke det, bliver der ikke noget nyt ved EPX’en.
På den lidt længere bane bliver det afgørende for EPX-uddannelsens succes, at der bliver en ordentlig implementering.
- Her er lærerværelset selvsagt helt afgørende. Derfor glæder det mig, at ekspertgruppen er gået lidt ud over deres opdrag og faktisk anbefaler, at lærerne skal have et fælles pædagogisk og didaktisk udgangspunkt, og at det skal prioriteres både på kort og på lang sigt, lyder det afsluttende fra Hanne Pontoppidan.
