Hårdt angreb på SU i finanslovsforslag

Det er i høj grad de hjemmeboende unge, der bidrager til at finansiere en række skattelettelser og nye udgifter til folkeskoler, forsvar og klima, hvis regeringen får sit forslag til finanslov for 2027 igennem Folketinget.

I forslaget lægger regeringen op til helt at fjerne SU for hjemmeboende unge, hvis forældrenes samlede indkomst ligger over 710.000 kroner, hvilket svarer til to månedslønninger på godt 29.000 kroner. Derudover sker der en gradvis nedtrapning af SU-beløbet, hvis forældrenes indkomst ligger i spændet 420.000-710.000 kroner.

Ifølge regeringen bygger forslaget om SU-nedskæringer blandt andet på en præmis om, at det er sundt for unge mennesker at have et fritidsjob, som giver dem værdifulde erfaringer om arbejdsmarkedet.

Men forslaget vil i sin nuværende form også ramme eleverne på erhvervsuddannelsernes grundforløb 1 og 2, som er uddannelser på fuld tid, og hvor eleverne derfor ikke har tid til et fritidsjob. De unge på GF1 og GF2 kan derfor først få en lønindtægt, når de får en læreplads.

- Det kommer vi til at tage op med regeringspartierne og oppositionen i den kommende tid, hvor finanslovsforhandlingerne for alvor går i gang. Der bør som minimum indføres undtagelsesbestemmelser for denne type ungdomsuddannelser, siger Hanne Pontoppidan, formand for Uddannelsesforbundet. 

Mærkbar økonomisk SU-forringelse

Overordnet set sætter regeringen en meget lav grænse for, hvornår hjemmeboende studerende kan modtage SU uden at blive modregnet i ydelsen. Det rammer også familier med lave indkomster og  familier, hvor den ene eller begge forældre er ramt af ledighed.

Regeringen forsvarer sig med, at der er udsigt til gratis offentlig transport og gratis tandlæge, og at der i dag er langt færre unge, der har et fritidsjob, end for 30 år siden.

- Men de to initiativer kommer jo langt fra alle unge til gode. Derfor er der samlet set tale om en mærkbar økonomisk forringelse for rigtig mange hjemmeboende unge, og der skal ikke herske tvivl om, at vi er modstandere af at beskære SU-ydelserne, siger Hanne Pontoppidan. 

Hjælp til ordblinde

Når man dykker ned i finanslovsforslaget, er der dog også positive historier, som det er værd notere.

Nationalt Videncenter for Ordblindhed og andre Læsevanskeligheder (NVOL) har fået forlænget sin bevilling på 2,7 millioner kroner årligt, så den nu løber til og med 2030.

- En stigende andel af elever og kursister lider af ordblindhed eller andre læsevanskeligheder. Vi har derfor brug for så meget viden som overhovedet muligt for at kunne understøtte disse elever og kursister på den bedst mulige måde. Det ville også være hult, hvis man politisk vil styrke ordblindeindsatsen med den ene hånd og spare videnscentrets grundlag væk med den anden, siger Hanne Pontoppidan.

NVOL er placeret under Nationalt Videncenter for Læsning, som er et knudepunkt for anvendelsesorienteret formidling, god praksis samt viden og vidensdeling for undervisere og vejledere.

Redningskrans til FGU

Hanne Pontoppidan fremhæver desuden, at der er afsat en særbevilling til FGU Hovedstaden på 6,7 millioner kroner årligt frem til 2030. Desuden er der afsat 14,2 millioner kroner i 2027 til kompetenceudvikling af landets FGU-undervisere med fokus på bedre understøttelse af elever med ordblindhed.

- Vi er glade for, at man endelig sender en redningskrans til FGU Hovedstaden. Det er dog langt fra ensbetydende med, at FGU Hovedstaden eller mange andre FGU’ere dermed har fået sikret tilstrækkelige midler til at genoprette den meget nedslidte bygningsmasse, der er mange steder i landet. Vi har brug for ordentlige fysiske rammer til uddannelserne, og det kommer vi til at kæmpe for i den kommende tid, siger Hanne Pontoppidan.