Rapport fastslår: Fagforeninger skaber både bedre løn og øget velstand

Færre danske lønmodtagere er organiseret i en overenskomstbærende fagforening end i 2000. En del skifter fra de overenskomstbærende fagforeninger - altså dem, der forhandler på de givne ansættelsesområder - til de såkaldte gule fagforeninger. Det vil sige fagforeninger, som ikke har forhandlingsretten på området. 

Men det er en skidt udvikling ifølge en rapport fra Det Økonomiske Råd. Her konkluderer de nemlig blandt andet, at lønmodtagere, som er organiseret, i højere grad er sikret ”en løn, der sikrer bedre overensstemmelse mellem virksomhedens lønomkostninger og arbejdskraftens værdiskabelse”.

Uddannelsesforbundets formand, Hanne Pontoppidan, hilser Det Økonomiske Råds udmelding om værdien af overenskomstbærende fagforeninger velkommen:

- Det er godt, at vismændene og det økonomiske råd nu også så tydeligt siger, at der er en samfundsøkonomisk gevinst i de forhandlingsberettigede fagforeninger. Jeg er selvfølgelig helt enig, men det har ligesom en anden valør, når det kommer fra det økonomiske råd, siger Hanne Pontoppidan med et smil. 

Det Økonomiske Råd peger på, at den faldende tendens til, at medarbejdere er organiseret i fagforeninger, kan forskyde styrkeforholdet i arbejdsgivernes favør, når der skal forhandles. 

Målret skattefradrag til overenskomstbærende fagforeninger

Rapporten fra Det økonomiske råd fastslår, at overenskomstbærende fagforeninger spiller en central rolle i udviklingen af det danske arbejdsmarked og den danske model, da de fungerer som modpart til arbejdsgiverne. 

Det er derfor vigtigt, at de har en vis ballast, når de skal forhandle løn- og arbejdsvilkår, og derfor foreslår Det Økonomiske Råd, at skattefradraget for fagforeningskontingent bliver målrettet medlemmer af de overenskomstbærende fagforeninger.

-  Arbejdet med at indgå og vedligeholde overenskomster koster en del. Samtidig ligger vores styrke jo i at være en demokratisk organisation, hvor medlemmerne øver indflydelse på både politikker og forhandlinger, og det koster også en del. Derfor finder jeg det helt naturligt, at fradraget alene omfatter kontingenter til de forhandlingsberettigede organisationer. 

Om der er politisk appetit på at ændre reglerne, vides ikke. Uddannelsesforbundet bakker dog op om udmeldingen fra Det Økonomiske Råd om fagforeningers betydning for det danske arbejdsmarked og støtter forslaget om, at skattefradraget for fagforeningskontingent kun skal gælde medlemmer af de overenskomstbærende fagforeninger.