- Det er en meget stor ekstra lønsum, der her er blevet aftalt til nogle grupper offentligt ansatte, som i årevis har følt sig underbetalte. Så selv om vi i Uddannelsesforbundet ikke er spor begejstrede for, at der også er indskrevet forpligtelser i forhold til en mere bæredygtig og fleksibel løndannelse, så bakker vi op om aftalen i solidaritet med sygeplejersker, social-og sundhedspersonale, pædagoger og fængselsbetjente, da man samlet set må sige, at der er opnået et godt resultat for dem.
Sådan lyder det fra Uddannelsesforbundets formand, Hanne Pontoppidan, om den trepartsaftale, der netop er blevet forhandlet på plads. Aftalen har ellers været en af de vanskeligere fødsler, men i de tidlige morgentimer lykkedes det altså at nå til enighed efter mere end tre måneders forhandlinger.
"Samlet må man sige, at der for de grupper, der tilgodeses, er opnået et godt resultat. "
Aftalen afsætter 5,66 milliarder kroner til grupper af ansatte i sundheds- og ældreplejen, pædagoger i kommunerne, sygeplejersker, social- og sundhedsassister og jordemødre i regionerne.
Pengene skal bruges på et løft af grundløn/anciennitetsløn samt til vagttillæg og en stor sejr er, at lønløftet allerede skal være fuldt indfaset i 2026 og ikke først i 2030, som regeringen ellers lagde op til.
Den konkrete udmøntning af pengene skal aftales ved overenskomstforhandlingerne i foråret 2024.
Noget af det, som har vanskeliggjort forhandlingerne, er, at regeringen har haft forventninger om, at lønmodtagerne skulle aflevere ganske betydeligt for at få et lønløft.
Det, som de konkrete lønmodtagergrupper, der får et lønløft, har accepteret, er en såkaldt indeksering af seniorordningen, så tidspunktet for, hvornår man kan bruge sin seniorordning, forholdsmæssigt forbliver den samme, selvom ens pensionsalder stiger. Desuden har grupperne accepteret en øget fleksibilitet i vagtplanlægningen.
Til gengæld er der altså en stor pulje penge på vej til disse grupper af offentligt ansatte.
Man er blevet enige om at holde pengene fra denne aftale ude af den såkaldte reguleringsordning, som regulerer forholdet mellem private og offentlige lønninger.
Det er afgørende, fordi de offentlige lønninger med det løft, som den ekstraordinære trepartsforhandling tilfører lønningerne, ellers ville blive regnet med og i praksis have betydet, at alle offentligt ansattes løn ville blive reguleret ned, da forskellen mellem den offentlige og private løn ville blive ændret.
Men man er altså blevet enige om helt at holde lønløftet ude fra reguleringsordningen, så de ekstra milliarder ikke får betydning for reguleringen mellem offentlige og private lønninger fremadrettet.
”Lønmodtagerne” har i disse trepartsforhandlinger ikke været alle offentligt ansatte men ”faggrupper inden for velfærdsfag, der har svært ved at fastholde og rekruttere medarbejdere”.
Selvom dette også kunne gælde flere af Uddannelsesområdets områder, har undervisere ikke været i spil i forhold til et lønløft. Regeringen har peget på social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, pædagoger og fængselsbetjente til et lønløft.
Selvom Uddannelsesforbundets formand, Hanne Pontoppidan samlet set kalder resultatet for de tilgodesete grupper for godt, er hun ikke begejstret for, at man har aftalt, at “overenskomstparterne vil tage et fælles ansvar for at udvikle og forandre løndannelsen så den bliver mere fleksibel og bæredygtig” og i højere grad har fokus på lokal løndannelse.
- Lokalløn er ikke groet i vores baghave, og vi er bestemt ikke glade for, at der er aftalt, at parterne på de offentlige områder skal arbejde med såkaldt bæredygtig og fleksibel løndannelse, pointerer formanden.
Der er med i aftalen afsat en pulje på 1 milliard kroner til fleksibel løndannelse, der skal forhandles ved OK26. Frem mod forhandlingerne i 2026 skal overenskomstparterne drøfte veje for løndannelsen.
- Vi skal i arbejdstøjet og bidrage til, at der findes løsninger vi også kan se os i, siger Hanne Pontoppidan og understreger samtidig, at aftalen ikke ændrer på, at det er muligt at fremsætte krav og indgå aftaler ved overenskomstforhandlingerne, som vi plejer.
Endelig er det aftalt, da trepartsaftalen er landet så tæt på OK24 rent tidsmæssigt, at afstemningen om OK24 resultatet bliver sammenkædet mellem kommuner og regioner, så Uddannelsesforbundets kommunale områder stemmer sammen med alle øvrige grupper til resultaterne ved OK24.
Aftalen er blevet kaldt ekstraordinær, fordi regeringen som noget særligt har været direkte forhandlingspart i forhandlinger, som omhandler løn, hvilket jo ellers plejer at blive aftalt mellem arbejdsgiver og fagbevægelse.
Det skyldes hele optrinnet til denne trepartsaftale, som har sin baggrund i OK21 og den efterfølgende sygeplejerskestrejke. Den blev lukket ned af et lovindgreb og nedsættelsen af en lønstrukturkomité, som blev nedsat til at analysere lønstrukturerne og lønudviklingen i den offentlige sektor. Efterfølgende har regeringen afsat tre milliarder kroner til et ekstraordinært lønløft af den offentlige sektor og inviterede lønmodtagere og arbejdsgivere til at forhandle om, hvordan pengene skulle fordeles. Det er den forhandling, der nu er landet.
