Uddannelsesforbundet glæder sig over, at EPX-aftalen ikke bliver genåbnet, og at arbejdet med at udvikle en erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannelse fortsætter. Det er en stor lettelse for formand Hanne Pontoppidan.
- Jeg er rigtig glad for, at vi ikke skal til at starte forfra med EPX’en. Men vi skal videre hurtigt, lyder reaktionen fra formanden.
Selvom det er glædeligt, at EPX-aftalen ikke genåbnes, savner Hanne Pontoppidan dog alligevel, at EPX’en havde fået mere spalteplads i regeringsgrundlaget:
- Hele indholdssiden mangler stadig at blive landet, og med det fokus, der er på folkeskolen i regeringsgrundlaget, kan jeg blive bekymret for, om der er tilstrækkeligt politisk fokus til, at vi får nogle reelle forhandlinger om indholdet, pointerer hun.
- Det er helt afgørende for EPX’ens fremtidige succes, at undervisningen får et reelt praksisfagligt afsæt, og at de unge mennesker får de faglige kvalifikationer ud af EPX’en, som de fra 2030 ikke længere kan opnå via GF1, uddyber Hanne Pontoppidan.
Den kommende EPX-uddannelse kommer blandt andet til at erstatte grundforløb 1 på erhvervsuddannelserne. Dermed fjerner man en del af erhvervsskolernes aktivitet, og det kan betyde, at en række erhvervsskoler, der i forvejen er presset på økonomi og elevtal, kan blive yderligere udfordret.
Det bekymrer Hanne Pontoppidan.
- Jeg havde håbet, at regeringsgrundlaget ville have fokus på at få flere til at tage en erhvervsuddannelse og i det hele taget sikre bæredygtige erhvervsuddannelsesmiljøer i hele landet.
En positiv nyhed i regeringsgrundlaget er til gengæld etableringen af en sporskiftefond, der skal understøtte mulighederne for omskoling og sporskifte på arbejdsmarkedet.
- Vi har længe plæderet for, at man med længere tid på arbejdsmarkedet har brug for at kunne skifte job og uddannelse undervejs i arbejdslivet. Det behov bliver kun større, når AI kommer til at fylde mere, så det er rigtig godt, at man forbedrer mulighederne for sporskifte, pointerer Hanne Pontoppidan.
Selvom det nye regeringsgrundlag indeholder flere positive ting på uddannelsesområdet, undrer Hanne Pontoppidan sig gevaldigt over, at de 45.000 unge mellem 16-24 år, som hverken er under uddannelse eller i beskæftigelse, slet ikke bliver nævnt i det nye regeringsgrundlag.
"Det er alligevel mærkeligt, at man ikke taler mere om denne gruppe af unge, som vi på så mange måder har svigtet. "
- Det er alligevel mærkeligt, at man ikke taler mere om denne gruppe af unge, som vi på så mange måder har svigtet. Det ville være helt oplagt at sætte ekstra fokus på at sikre dem adgang til FGU, at styrke dem i kampen om fritidsjob og så videre. Men det er åbenbart ikke en prioritet for regeringen lige nu. Det undrer mig, lyder det fra Hanne Pontoppidan.
Slutteligt glæder Hanne Pontoppidan sig over, at regeringen vil udarbejde en national strategi for brugen af kunstig intelligens i hele skole- og uddannelsessektoren. Hun understreger dog vigtigheden af, at denne strategi også skal indeholde opkvalificering af lærerne.
- Det er fuldstændig afgørende, at brugen af kunstig intelligens i uddannelsessystemet ikke bliver overladt til enkeltpersoner, der brænder for opgaven. Med så store forandringsprocesser, som det her kan blive tilfældet, skal der ligge en national strategi til grund for det, og ude på skolerne skal tilgangen være som til et organisationsudviklingsprojekt, pointerer Hanne Pontoppidan og uddyber:
Alle skal involveres, og brugen skal styres af uddannelsernes mål og lærernes vurdering af, hvordan man bedst når målene og elevgruppen. Og så er det afgørende, at man på nationalt niveau sætter gang i et kompetenceudviklingsforløb for alle undervisere, så de er klædt på til både den tekniske del og de komplekse metodiske vurderinger, de skal lave i deres undervisningsforløb.
Læs Uddannelsesforbundets politik om digitalisering:
