Uddannelsesforbundets formand, Hanne Pontoppidan, tager positivt imod rejseholdets pointer, men understreger, at anbefalingerne ikke må ende som pæne ord på papir:
- Rejseholdet peger på det helt rigtige: Når samarbejdet mellem FGU og KUI fungerer, får flere unge en reel chance for at komme videre. Men hvis vi samtidig lægger flere opgaver over i systemet, skal økonomien følge med – ellers risikerer vi, at gode intentioner bliver uforløste.
Rejseholdets opgave har været at komme med perspektiver “inden for gældende lovgivningsmæssige og økonomiske rammer”. Det fremgår alligevel af afrapporteringen, at dialogen med de lokale parter mange steder har bevæget sig ud over de rammer. Det giver god mening, hvis man spørger Uddannelsesforbundets formand:
- Det er klart, at man ikke kan skille økonomi og rammer fra den praksis, der foregår. Det hænger jo sammen.
Og flere steder i rapporten bliver spændet mellem ambitioner og økonomi tydeligt, blandt andet i forhold til udfordringer ved finansieringen af nedsat tid, hvor kommunen efter de første 20 uger ikke længere kan modtage statstilskud.
Hanne Pontoppidan mener, at netop den type knaster skal tages alvorligt, hvis rådene skal kunne omsættes i praksis:
- Vi kan ikke blive ved med at hælde opgaver på de lokale parter og så lade dem slås med uklare snitflader og økonomiske benspænd. Vil vi styrke samarbejdet omkring de unges fastholdelse, overgange og støtte, kræver det jo, at rammerne passer til opgaven, lyder det fra formanden.
• Vidensopsamlingen består af rejseholdets observationer og 26 gode råd til samarbejdet mellem FGU og KUI.
• Rejseholdet har været på 16 besøg hos 16 FGU-institutioner og i 48 kommuner (med yderligere deltagelse fra andre institutioner og kommuner på enkelte besøg).
• Rejseholdet er etableret i samarbejde mellem Børne- og Undervisningsministeriet og KL og har haft til opgave at understøtte samarbejdet mellem FGU og KUI.
Rapporten peger også på, at FGU og KUI står foran et nyt kapitel med aftalen om EPX, hvor 10. klasse nedlægges og blandt andet bliver erstattet af et retskrav til FGU for unge, der ikke har bestået grundskolens 9. klasse eller er droppet ud af deres ungdomsuddannelse.
Det kan betyde, at FGU-målgruppen bliver yngre, og at der generelt begynder flere på FGU. Rejseholdet advarer mod, at fokus på en ny elevgruppe kan komme til at skygge for de unge, der har størst behov for støtte.
Den bekymring kan Hanne Pontoppidan godt forstå.
- Jeg er sikker på, at FGU-institutionerne vil håndtere både den gamle og den nye målgruppe rigtig godt. Men det er klart, at den nye elevgruppe er meget ung, de kommer direkte fra et andet uddannelsestilbud, og de er på FGU for at få et 10. skoleår. Derfor synes vi, det er bedst for både dem og de øvrige FGU-elever, hvis man opretter et særskilt spor de steder, det kan lade sig gøre. Det har vi anbefalet politikerne, men det er desværre ikke blevet en del af den seneste delaftale om EPX-reformen.
Kommunikation mellem FGU og KUI, uddannelsesplaner og elevforløb
Elevernes trivsel og samarbejdet om at fastholde eleverne i FGU
Erhvervsgrunduddannelsen
Virksomheder og lokalsamfund
Overgange efter endt FGU-forløb
Det er ifølge Uddannelsesforbundet også her afgørende, at afrapporteringen bliver fulgt op politisk:
"Rejseholdets anbefalinger er et vigtigt skridt. Men nu skal vi sikre, at der rent faktisk sker noget. At der følger ressourcer med, når opgaverne vokser. Ellers ender vi med endnu en rapport, som alle er enige i, men som ikke flytter virkeligheden."
- Rejseholdets anbefalinger er et vigtigt skridt. Men nu skal vi sikre, at der rent faktisk sker noget. At der følger ressourcer med, når opgaverne vokser. Ellers ender vi med endnu en rapport, som alle er enige i, men som ikke flytter virkeligheden for de unge, lyder det fra formand Hanne Pontoppidan.
Uddannelsesforbundet havde ellers peget på, at politikerne bør afsætte penge til, at kommunerne kan få forlænget taxameterdækningen, så de elever, der har retskrav på et 10. skoleår på FGU, får de samme muligheder for et FGU-forløb efterfølgende. Men reglerne er sådan, at det taxameter, kommunerne modtager for at finansiere elevernes FGU-forløb, udløber, når eleven har været på FGU i to år. Også de elever, der i fremtiden får et 10. skoleår på FGU. Det betyder i praksis, at det bliver en dyr løsning for kommunerne at forlænge elevernes FGU-tid ud over to år.
Den løsning er formanden ikke tilfreds med:
- Vi ved, at den pædagogik og didaktik, eleverne møder på FGU, er helt afgørende for deres muligheder i fremtiden, så kommunernes økonomi bør ikke spænde ben for, at de kan få den nødvendige tid på FGU.
