Selvom størstedelen af eleverne på FGU trives, og de fleste kommer videre i uddannelse eller beskæftigelse, er der fortsat udfordringer med, at en større gruppe elever falder fra.
- I betragtning af, at FGU-elever er en gruppe, der aldrig har gået den lige vej, og at mange af dem har slået sig på systemet og livet, så synes jeg, at frafaldet er begrænset. Men man skal altid forsøge at forstå frafaldet og om man kan gøre tilbuddet bedre. Det er dog en væsentlig pointe, at det går rigtig mange rigtig godt, lyder den umiddelbare kommentar fra Uddannelsesforbundets formand, Hanne Pontoppidan.
Undersøgelser viser, at elever, der ikke starter på en ungdomsuddannelse eller kommer i beskæftigelse efter et fuldført eller afbrudt FGU-forløb, er betydeligt mere udsatte. Så hvordan løfter vi FGU som uddannelsestilbud, så endnu flere elever gennemfører FGU og kommer videre til en ungdomsuddannelse eller i beskæftigelse?
Det er omdrejningspunktet for en ny analyse fra VIVE. De har gennem en systematisk afdækning blandt elever, medarbejdere og fagpersoner formuleret 10 prioriterede spørgsmål, som der mangler svar på for at styrke FGU-elevers uddannelsesforløb og deres overgang til uddannelse eller beskæftigelse.
De ti spørgsmål er følgende:
Rapporten fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, er blevet til i et samarbejde med TrygFonden.
Uddannelsesforbundet hæfter sig særligt ved rapportens spørgsmål fire og fem, som handler om, hvordan undervisningen på FGU kan gøres endnu mere praksisnær, og hvordan lærerne på FGU kan opkvalificeres til bedre at forstå og understøtte elever med diagnoser.
Hanne Pontoppidan genkender især den del med efteruddannelsen.
- Vi hører igen og igen fra lærerne, at diagnoserne fylder. Mange elever har brug for SPS, men kan ikke få det til psykiske funktionsnedsættelser. Det udfordrer i undervisningen. Lærerne efterspørger større viden, større handleberedskab og bedre tid i dagligdagen til at kunne gå fra med enkeltelever. Der er altså brug for efteruddannelse og bedre rammer i dagligdagen, siger formanden.
Hun hæfter sig ved, at både den praksisnære undervisning og lærernes kompetencer i analysen bliver anerkendt som centrale indsatsområder i udviklingen af FGU.
I Uddannelsesforbundet vil man arbejde for, at begge dele bliver prioriteret politisk, så FGU som uddannelsestilbud vil stå endnu stærkere, fastslår Hanne Pontoppidan.
