Rapporten ”Den kompetente faglærerpraksis” fra CEVEU viser, at kvalitet i erhvervsuddannelserne afhænger af, at lærerne har stærke faglige, didaktiske og relationelle kompetencer.
Undersøgelsen viser også, at faglærerne grundlæggende oplever sig som kompetente, men efterspørger mere kompetenceudvikling, især i arbejdet med elever med særlige behov, hvor mere end hver anden faglærer oplever, at de ikke har fået den nødvendige kompetenceudvikling.
Kravene til faglærerne er høje, praksis udvikler sig hele tiden, og mange lærere oplever ikke at få den nødvendige opkvalificering. Det gælder i forhold til både den pædagogiske, den didaktiske og den fagfaglige kompetenceudvikling, viser rapporten.
Det er et billede, formanden for Uddannelsesforbundet genkender:
- Det er i tråd med det, vores medlemmer fortæller os. Og derfor er det også positivt, at rapporten så tydeligt peger på, at den kompetente faglærerpraksis kræver både didaktiske, fagfaglige og relationelle kompetencer – og at de tre ting hænger tæt sammen, lyder det fra Hanne Pontoppidan.
Og det er vigtigt at lytte til, mener formanden:
"Lærerne er den vigtigste enkeltfaktor for elevernes succes i undervisningen, og derfor er det ikke nok at nikke anerkendende til rapportens konklusioner. "
Ifølge Hanne Pontoppidan er det tid til at sætte handling bag den viden, som rapporten nu har cementeret:
- Vi mangler ikke længere viden om, at der er behov for et kompetenceløft. Vi mangler handling på det, vi allerede ved.
Derfor er det også væsentligt, at den politiske aftale om en markant styrkelse af erhvervsuddannelserne fra maj 2025 skrev lærernes kompetenceudvikling tydeligt frem. Der blev afsat penge til, at flere kommer til at gennemføre DEP’en, og der blev afsat et permanent taxameterløft til skolerne med en klar forventning om, at de penge blandt andet skulle bruges til faglig kompetenceudvikling af underviserne.
- Rapporten, der er kommet nu, viser, at det var helt rigtigt, at man afsatte penge til netop lærernes kompetenceudvikling, som har så stor betydning for elevernes udbytte. Pengene kommer ud på skolerne som et forhøjet taxameter, så derfor skal vi sikre lokalt, at de rent faktisk kommer i spil til den kompetenceudvikling, lærerne har behov for, lyder det fra formanden.
Rapporten efterlader ingen tvivl om, hvor behovet er. Faglærerne efterspørger mere viden om inkluderende undervisning. De efterspørger bedre muligheder for faglig ajourføring, især i forhold til grøn omstilling, bæredygtighed og nye teknologier. Og de peger på, at organiseringen på skolerne har afgørende betydning for, om kompetenceudvikling overhovedet får værdi i praksis.
Det er ikke svært at se sammenhængen, mener Hanne Pontoppidan. Hvis politikerne vil løfte kvaliteten med EUD-aftalen, så skal kompetenceudvikling være en reel del af skolernes prioriteringer. Midler uden tydelig forankring risikerer at forsvinde ind i den almindelige drift, lyder pointen fra formanden:
- Når skolernes ressourcer til kompetenceudvikling er så begrænsede, vil mange i dag prioritere den obligatoriske DEP. Det betyder reelt, at der ikke er tid og penge tilovers til, at lærerne også kan få den tilstrækkelige fagfaglige efteruddannelse. Derfor er det så vigtigt, at DEP’en fremover får eget taxameter, så den ligger uden for skolernes prioritering af kompetenceudvikling, siger Hanne Pontoppidan.
Rapporten fra CEVEU viser også, at kompetenceudvikling ikke får den fulde virkning, når den reduceres til enkeltstående kurser eller til, at én lærer sendes af sted og bagefter skal dele sin viden på et møde. Hvis den nye viden skal omsættes i praksis, skal den forankres i teams og følges op af ledelsen. Ellers bliver den hos den enkelte.
Når 51 procent af faglærerne er uenige i, at der er tid nok til relevant kompetenceudvikling, er det ikke et individuelt problem. Det er et prioriteringsproblem. Og når 39 procent samtidig oplever, at ledelsen ikke følger op på deres kompetenceudvikling, er det også et organisationsproblem. Sådan lyder analysen fra Hanne Pontoppidan.
- De mange anbefalinger hænger sammen. De kan ikke ses adskilt. Men noget af det, der mangler allermest i praksis, er forankring og spredning, så det reelt er skolen, der bliver kompetenceudviklet og ikke bare den enkelte lærer, siger Hanne Pontoppidan og fortsætter:
- Desuden er tid et kæmpe problem for den enkelte. Der skal sættes tid af til efteruddannelse i skolernes budgetter og i lærernes opgaveoversigter.
Derfor er Uddannelsesforbundets budskab enkelt:
"Rapporten bekræfter det, faglærerne længe har sagt. EUD-aftalen har givet et politisk grundlag. Nu skal både ministeriet og skolerne levere på det."
- For kvaliteten i erhvervsuddannelserne bliver ikke stærkere end de vilkår, faglærerne får til at løfte den, lyder det afsluttende fra Hanne Pontoppidan.
Rapporten er udarbejdet på baggrund af observationer, interviews og et landsdækkende survey, besvaret af 1.509 faglærere.
