Det kræver sit at være faglærer i dag. Kravene stiger, teknologien udvikler sig hastigt, elevgrupperne ændrer sig grundlæggende, og det pædagogiske pres stiger. Derfor har landets faglærere hårdt brug for pædagogisk og didaktisk uddannelse.
Men den internationale TALIS-undersøgelse fra 2024-2025 viser, at over halvdelen – 52 procent – af lærerne mangler uddannelse, der klæder dem på til undervisningsopgaven.
Det er især gruppen af undervisere med fem års erfaring eller mindre, der er udfordret. Blandt dem har otte ud af ti (82 procent) kun den fagfaglige uddannelse, som de underviser i, men ingen viden og teori om pædagogik og didaktik. Og det er, selvom det er et krav, at faglærere skal have Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik (DEP) eller tilsvarende uddannelse inden for de første fire år af ansættelsen.
- Vi har igennem mange år gjort opmærksom på, at skolerne ikke opfylder lovkravet om DEP’en inden for de fire år. Og vi har opfordret ministeriet til at føre tilsyn med denne opgave, som skolerne har ansvaret for. Uddannelsen er nødvendig for, at lærerne kan løfte deres undervisningsopgave, understreger Hanne Pontoppidan, formand for Uddannelsesforbundet.
Nu sker der imidlertid noget på området. En tværministeriel arbejdsgruppe fra Undervisningsministeriet (UVM) og Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet (FUDM) skal forholde sig til DEP’en og eventuelle justeringer. Blandt andre skal Uddannelsesforbundet forholde sig til oplægget fra dem.
"DEP’en må ikke blive nedlagt. Vi ved, at de lærere, der tager uddannelsen, får et gevaldigt pædagogisk og didaktisk løft, som de ikke ville have undværet"
Grundlæggende er det fint at kigge på indholdet af DEP’en og eventuelle justeringer, mener Uddannelsesforbundet. Men frygten er, at der bliver lagt op til at fjerne kravet om en uddannelse på diplomniveau. Og at man i stedet vil sænke niveauet og indføre andre modeller for pædagogisk kompetenceudvikling. Som der står i kommissoriet for arbejdsgruppen, skal arbejdsgruppen ikke nødvendigvis lade sig begrænse af de eksisterende rammer, men kan ”… afsøge muligheden for at udvikle en model inden for rammerne af et andet videregående uddannelsesniveau”.
Men hvis det betyder, at niveauet sænkes, vil det være den helt forkerte vej at gå, mener Uddannelsesforbundet, der derfor har givet udtryk for sine bekymringer skriftligt til arbejdsgruppen.
- DEP’en må ikke blive nedlagt. Vi ved, at de lærere, der tager uddannelsen, får et gevaldigt pædagogisk og didaktisk løft, som de ikke ville have undværet, lyder det fra Hanne Pontoppidan.
Den nyeste undersøgelse på området fra i år viser, at faglærerne selv efterlyser kompetencer. I ’Den kompetente faglærerpraksis’ fra CEVEU fremgår det, at 75 procent af faglærerne oplever, at kravene til deres didaktiske kompetencer er store.
Undersøgelsen har ikke et særskilt fokus på DEP’en, men størstedelen af faglærerne, der har deltaget, har inddraget den i deres besvarelser. 84 procent af dem, der svarer og har deltaget i DEP’en inden for de seneste to år, vurderer, at de er helt eller delvist enige i, at DEP’en har klædt dem bedre på didaktisk til deres arbejde.
Mange oplever også, at DEP’en har givet dem konkrete værktøjer til at løse de didaktiske opgaver i praksis.
I bekendtgørelse nr. 953 fra 22 juni 2023 står der, at ”Senest fire år efter ansættelsen skal læreren have kompetencer fra en erhvervspædagogisk uddannelse mindst svarende til en gennemført erhvervspædagogisk diplomuddannelse. Uddannelsen påbegyndes i almindelighed senest et år efter ansættelsen”.
DEP’en har i mange år været et smertensbarn. For 16 år siden blev den hidtidige pædagogiske efteruddannelse PG afløst af en Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik, fordi man ønskede at styrke kvaliteten i undervisningen. Og med EUD-reformen i 2015 blev det i bekendtgørelsen et krav, at faglærerne skulle have DEP’en i løbet af de første fire år, de var ansat på en skole.
Det skete og sker bare ikke, som seneste TALIS-undersøgelse tydeligt viser.
I kommissoriet fra ministerierne antydes det, at niveauet er for højt. Der står, at kun omkring en tredjedel af de lærere, der er omfattet af kravet om DEP’en, har uddannelsen. Uddannelsesforbundet mener, at præmissen om, at niveauet er for højt, er forkert. Der er snarere tale om en manglende prioritering af DEP’en ude på skolerne.
Uddannelsesforbundet har selv regnet på tallene for gennemførelsen. Og de lærere, der starter på en DEP, består stort set alle sammen. Baseret på tal fra professionshøjskolerne anslår Uddannelsesforbundet, at ni ud af ti af de studerende på DEP’en består deres afgangseksamen. Derfor kan man ikke sige, at diplomniveauet er for højt.
På uddannelsesbladet.dk kan du møde Pernille, Carsten, Lars og Sally, der alle har fået ahaoplevelser og værktøjer med sig fra DEP’en. Læs også om UC Holstrebo, der prioriterer at sende alle faglærere afsted på uddannelsen.
Uddannelsesforbundet advarer mod, at det er faglærerne, der kommer til at betale prisen for, at skolerne ikke har levet op til ansvaret for at sende dem i uddannelse. TALIS-undersøgelsen viste blandt andet, at 38 procent af faglærerne mangler tilskyndelse fra ledelsen til at deltage i kompetenceudvikling. Og 24 procent mangler støtten fra deres ledelse.
Og analyserne i ’Den kompetente faglærerpraksis’ peger på, at faglærernes mulighed for at handle kompetent i praksis i høj grad afhænger af, hvordan opgaver og kompetenceudvikling er organiseret på erhvervsskolerne. Jo højere grad, der tages hensyn til kompetenceudvikling i skemalægningen, jo mere oplever faglærerne at få noget ud af den.
Derfor bør man se på, hvordan man på skolerne bedre kan organisere og strukturere planlægningen af uddannelsen og sikre, at der er ordentlig økonomi til den. For eksempel kan man bruge midlerne til efteruddannelse i EUD-aftalen til at øremærke dem til vikarer eller lignende, når lærerne deltager på DEP.
- Vi anerkender, at der er travlt på erhvervsskolerne. Men vi anerkender ikke, at skolerne ikke kan organisere sig ud af at sende lærerne på DEP’en. Mange moduler er på 10 ECTS-point, og det svarer til cirka seks ugers fuldtidsarbejde eller -uddannelse. Det har vi svært ved at tro, at skolerne ikke kan planlægge efter, siger Hanne Pontoppidan og henviser blandt andet til eksemplet fra Uddannelsescenter Holstebro.
TALIS (Teaching and Learning International Survey) er en international undersøgelse, der gennemføres i OECD-regi cirka hvert femte år. Den er opdelt i grundskole og ungdomsuddannelser, som er den del, der refereres til i denne nyhed.
