Den nye undersøgelse fra TALIS viser, at mere end halvdelen (52 procent) af lærerne på EUD kun har en fagspecifik uddannelse, men ikke de pædagogiske og didaktiske kompetencer i forhold til at undervise.
Især gruppen af undervisere med fem års erfaring eller mindre er udfordret. Blandt dem har otte ud af ti (82 procent) kun den fagspecifikke uddannelse, som de underviser i, men altså ikke viden og teori, der klæder dem på til undervisningsopgaven. Det efterlader lærerne i en usikker og sårbar situation, som kan udløse belastningsreaktioner og stress og i sidste ende resultere i, at de forlader lærerjobbet. Ser man på tal for personaleomsætningen i uddannelsessektoren, er netop erhvervsskolerne udfordret med den højeste omsætning.
- Det er stærkt problematisk, at så mange lærere på erhvervsskolerne ikke får den nødvendige uddannelse, som klæder dem på til underviserrollen. Det er et svigt af dimensioner både over for lærerne og eleverne, at det stadig halter med kompetenceudviklingen på skolerne. Vi har i flere år råbt op om problemet, men som tallene viser, mangler der desværre fortsat handling på skolerne, siger Hanne Pontoppidan, formand i Uddannelsesforbundet.
- Jeg håber, at undersøgelsen igen vil skabe opmærksomhed på problemets omfang – både på ledelseskontorerne og på Christiansborg. Det er vigtigt, at politikerne forstår, at hvis man vil styrke kvaliteten på erhvervsuddannelserne, er lærernes pædagogiske og didaktiske uddannelse en afgørende brik. Så selvom der er susende travlt på skolerne, er det nødvendigt, at ledelsen prioriterer at få lærerne af sted på DEP’en.
Læs også:
Erhvervsskoler skal blive bedre til at tage imod nye lærere (uddannelsesbladet.dk)
TALIS-undersøgelsen viser også, at lærerne efterspørger kompetenceudvikling i brugen af kunstig intelligens (AI) i undervisningen. Kun en tredjedel af erhvervsskolelærerne (35 procent) har brugt AI det seneste år, mod 50 procent på gymnasierne.
78 procent af de lærere, der ikke bruger AI, angiver manglende viden og kompetencer som hovedårsag.
Det er ellers ikke, fordi erhvervsskolelærere ikke kan se mening med digitalisering og brug af AI. Flere erhvervsskolelærere end gymnasielærere har svaret, at de godt kan se AI brugt i undervisningen. 84 procent vurderer, at brugen af digital teknologi kan understøtte elevernes faglige udvikling.
- Det er positivt, at lærerne på EUD ser muligheder i at bruge digitale værktøjer i undervisningen. Men også her peger undersøgelsen på et behov for kompetenceudvikling, som ikke bliver mødt på skolerne, lyder Hanne Pontoppidans reaktion på tallene.
Hun fortæller videre, at implementering af nye teknologier – herunder AI – også kræver strategi og tydelighed fra ledelsens side i forhold til, hvordan det skal bruges i undervisningen.
- Mange lærere føler, de står alene med opgaven, og er ikke helt sikre på, hvilken vej skolen vil gå. Så strategi og kompetenceudvikling skal gå hånd i hånd, slutter Hanne Pontoppidan.
TALIS (Teaching and Learning International Survey) er en international undersøgelse, der gennemføres i OECD-regi cirka hvert femte år. Den er opdelt i grundskole og ungdomsuddannelser, som er den del, der refereres til i denne nyhed.
Undersøgelsen af ungdomsuddannelserne bygger på spørgeskemabesvarelser fra et repræsentativt udsnit af lærere og ledere
2.550 lærere og 179 ledere fra 179 ungdomsuddannelser har deltaget. Svarprocenten er 86 procent blandt lærerne og 77 procent blandt lederne.
Ifølge loven skal faglærere på erhvervsskoler have erhvervspædagogiske kompetencer svarende til en gennemført Diplomuddannelse i erhvervspædagogik (det man kalder DEP’en) senest fire år efter ansættelsen.
Læreren skal være påbegyndt uddannelsen ét til to år efter ansættelsen.
