Kongressen er forbundets øverste myndighed, som hvert tredje år sætter retningen for Uddannelsesforbundet og dermed også for dit medlemskab.
Ved årets kongres var der flere punkter til debat og beslutning. Læs om dem alle herunder.
Kongressen vedtog et principprogram med tre formål, der sætter retningen for forbundets arbejde:
Du kan læse principprogrammet i fuld længde her
Kongressen besluttede at videreføre det særlige indsatsområde ”Sammen om indflydelse” frem mod 2029. Indsatsen skal skabe stærke lokale fællesskaber og derigennem styrke Uddannelsesforbundets position som det naturlige og relevante valg for både nuværende og kommende medlemmer.
Der vil blandt andet blive arbejdet på at etablere flere netværk, som for eksempel det SPS-netværk, der har kørt siden foråret 2026, så du som medlem får mulighed for at diskutere fagfaglige problemstillinger med andre medlemmer og adgang til viden, der gør en forskel i hverdagen som underviser eller vejleder.
Du kan læse mere om indsatsområdet Sammen om indflydelse her
Kongressen satte også gang i projektet ”Uddannelsesforbundet frem mod 2030”. Projektet skal sikre, at Uddannelsesforbundets struktur matcher de ændringer, som den store EPX-reform og de afledte ændringer på VEU-områderne kommer til at skabe.
På kongressen deltog de delegerede i workshops med fokus på, hvad Uddannelsesforbundet skal kunne i 2030. Disse input vil blive taget med i det kommende arbejde.
Nyheden fortsætter under billederne – se endnu flere billeder fra kongressen nederst på siden
Sektionen for daghøjskoler, oplysningsforbund og private STU’er blev nedlagt med virkning fra 1. september 2026, og sektionens medlemmer er nu fordelt i de to sektioner: Sektionen for VUC, daghøjskoler og oplysningsforbund og Sektionen for FGU og private STU’er.
Med en sektion mindre besluttede kongressen en vedtægtsændring, så hovedbestyrelsen fremadrettet kan bestå af formand, næstformand, fire medlemmer fra sektionerne og fem medlemmer fra foreningerne.
Der blev under kongressen fremsat et ændringsforslag af Sektionen for VUC, daghøjskoler og oplysningsforbund om at ligestille antallet af repræsentanter fra foreninger og sektioner. Det blev efter livlig debat ikke vedtaget.
Se her, hvem der udgør den nye hovedbestyrelse
Endelig besluttede kongressen at tildele Hanne Pontoppidan et æresmedlemskab for en langvarig og ekstraordinær indsats til gavn for Uddannelsesforbundets medlemmer.
Vedtægterne fik i samme ombæring tilføjet muligheden for æresmedlemskab.
Kongressen besluttede, at Uddannelsesforbundet skal arbejde for, at medlemmer får adgang til en sundhedsordning via deres pensionsordning. Hovedbestyrelsen skal derfor indlede dialog med Lærernes Pension og PFA i den kommende kongresperiode.
Forslaget var stillet af foreninger i Region Nord og Region Midt og fik flere delegerede på talerstolen både med bekymring for, at sundhedsordninger skubber til uligheden i samfundet, og med argumenter for forslaget.
I forbindelse med at kongressen tog stilling til Uddannelsesforbundets kontingentsatser, blev det besluttet, at kontingentet ikke skal stige i 2028 og 2029.
Uddannelsesforbundets kongres debatterede og vedtog også tre resolutioner. Resolutionerne er formelle udtalelser, og de sender et signal om, hvad Uddannelsesforbundet vil arbejde for i den nye kongresperiode.
Du kan læse de tre resolutioner i deres fulde længde herunder.
Der skal være en stærk erhvervsfaglig profil på EPX
EPX skal ikke alene være en gymnasial uddannelse, men også en reel og attraktiv ny indgang til EUD og erhvervsakademierne. Eleverne skal tidligt møde erhvervsfaglighed, hvis uddannelsen skal give 40 procent af eleverne lyst til at fortsætte på EUD, som reformen lægger op til.
For mange er springet fra G-niveau til C-niveau for stort. Disse elever skal udover at kunne gå til eksamen på et lavere niveau end C, også være berettiget til undervisning på det niveau, der matcher dem.
En del af disse unge har haft vanskeligt ved grundskolens undervisning og vil ikke alene ved anderledes pædagogiske tilgange på EPX kunne springe fra et bestået G-niveau (9. klasse) til de C-niveauer, der er foreslået i stammefagene. Hvis disse unge skal gennemføre en EPX, er det helt afgørende, at de får mulighed for at modtage undervisning startende på F, E eller D-niveau. Herfra skal de via en anden undervisningstilgang løftes til gymnasiale niveauer i løbet af EPX.
Nyt obligatorisk stammefag
Hvis eleverne på EPX skal kunne koble praksisfaglig og almenfaglig viden i undervisningen, er forudsætningen, at de har en basisfaglighed inden for begge områder. Uddannelsesforbundets krav er derfor, at der udvikles et nyt obligatorisk stammefag, som sikrer, at eleverne opnår sådanne praksisfaglige basiskompetencer tidligt i deres uddannelse. Det kan for eksempel være den grundlæggende viden om materialer, metoder, værktøj og faglig kommunikation, som eleverne før har fået på GF1. Kompetencerne er forudsætningen for, at eleverne kan arbejde ud fra et praksisfagligt afsæt i gren- og valgfag. Og de har reel forudsætning for at kunne vælge en erhvervsuddannelse og opnå de nødvendige kompetencer til at begynde på EUD/GF2.
Lærernes kompetencer er afgørende
For at fastholde et stærkt praksisfagligt element i undervisningen på EPX, er det blandede lærerværelse afgørende. På EPX skal både lærere med en faglært baggrund og lærere med almen undervisningsbaggrund undervise. Og lærerne skal klædes på til at bruge hinandens kompetencer og i fællesskab tilrettelægge undervisningen på tværs af fagligheder. Lærerkvalifikationskravene bør fremgå eksplicit af de enkelte fagbekendtgørelser.
EPX skal kvalificere eleverne til både professions-, akademi- og erhvervsuddannelserne. Det er vigtigt at fastholde, hvis uddannelsen skal blive en uddannelsesmæssig succes.
Alle elever og kursister skal tilgodeses i kabalen om nye uddannelsesveje
Med EPX-reformen nedlægges 10. klasse, og GF1 og VUC opløses som en samlet institution med AVU og HF. Det politiske sigte har været dels at sikre alle unge mulighed for et relevant gymnasialt tilbud, dels at de almene voksenuddannelser (AVU, FVU og OBU) skal tættere på den erhvervsrettede voksenuddannelse og derfor omlægges til andre institutioner.
Ikke alle unge er klar efter 9. klasse
Nu er virkeligheden den, at ikke alle unge er klar til en gymnasieuddannelse eller til EUD.
FGU vil for en stor del af de unge være vejen fremad – og derfor er der indlagt et retskrav på optagelse, hvis den unge ikke består 9. klasse. Men der er også unge, der har bestået 9. klasse, men ikke er modne til en ungdomsuddannelse. De er ikke tiltænkt et retskrav på optagelse på FGU, hvilket Uddannelsesforbundet vil arbejde for, at de får. Hvis den unge synes, at FGU er det rigtige tilbud, skal der være en åben dør for dem her.
Uddannelsesforbundet vil insistere på, at der kommer til at være relevante uddannelsestilbud til hele denne gruppe. Ellers svigter vi opgaven om, at alle unge skal med. Risikoen er, at flere unge efterlades uden veje frem, og at de 43.000 unge uden uddannelse og arbejde dermed vokser.
AVU skal være et uddannelsestilbud med egen profil
Voksne, der har brug for at få løftet deres grundlæggende kompetencer, skal også sikres tydelige uddannelsesveje i et nyt uddannelseslandskab. De skal have den nødvendige vejledning og støtte til at finde de rigtige uddannelsestilbud. Og AVU skal fortsat være et uddannelsestilbud med egen profil og med et klart alment og voksenpædagogisk afsæt, uanset hvor udbuddet lander.
Uddannelsesforbundet vil arbejde for, at alle unge og voksne sikres uddannelsesveje, der kan opfylde deres uddannelsesbehov – uanset om de er klar til en ungdomsuddannelse eller har brug for mere tid.
Vores overenskomstbærende fagforeninger skaber værdi for både medlemmerne og samfundet. Det har både Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og de økonomiske vismænd slået fast. Den danske aftalemodel er et tydeligt udtryk for dette. Når stærke fagforeninger og arbejdsgivere gennem kollektive forhandlinger tager ansvar for løn og arbejdsvilkår, skaber vi løsninger, der forener tryghed for den enkelte med udvikling på arbejdsmarkedet.
Med saglighed og synlige resultater øger vi tilslutningen til vores overenskomstbærende fællesskaber.
Aftalemodellen giver os som lønmodtagere en fælles stemme og reel indflydelse på vores arbejdsliv og gør det muligt at håndtere forskellige interesser og finde løsninger til hverdagen. Det skaber tillid, sammenhængskraft og værdi for hele samfundet. Modellens styrke afhænger dog af, at vi er stærke, har medlemmernes opbakning og står sammen.
Det skal vi selv tage et ansvar for, men det er også en samfundsopgave at understøtte strukturen og økonomien bag den danske model og dermed også det arbejde, der hver dag udføres for at sikre gode overenskomster og aftaler. Det betaler sig for os alle!
Vores fagbevægelse bidrager til at mindske ulighed og øge velfærden. Fri og lige adgang til uddannelse af høj kvalitet er afgørende for Uddannelsesforbundet og for samfundet. Det giver muligheder for at udvikle sig, deltage i demokratiet og skabe forandringer på arbejdspladserne og i samfundet.
Den danske aftalemodel skal dog fortsat udvikles for at kunne give svar på de udfordringer og ønsker, medlemmerne har i dag og i fremtiden. Her skal større fleksibilitet i arbejdslivet være en fælles ambition. Behovene er forskellige og ændrer sig gennem livet. Derfor skal vi gennem kollektive aftaler skabe rammer, der giver plads til individuelle muligheder – hvad enten det handler om arbejdstid, tilrettelæggelse af arbejdet eller overgange mellem forskellige livsfaser.
Uddannelsesforbundet vil arbejde for, at fremtidens fleksibilitet bygger på tryghed, faglighed og medbestemmelse. Aftalerne skal give reelle valgmuligheder og sikre, at fleksibilitet for den enkelte hænger sammen med et godt arbejdsfællesskab og muligheden for at varetage sine arbejdsopgaver med kvalitet.
Vi skal bruge den danske aftalemodel til at skabe nye fælles fremskridt. Sådan fortsætter vi med at skabe værdi for medlemmerne, arbejdspladserne og samfundet.
Hovedbestyrelsen fik ret til at fravige fristerne for central opkrævning af lokalforeningernes kontingent.
Og så vedtog kongressen et forslag om konfliktstøtte, som blandt andet giver alle medlemmer i en konflikt, iværksat af Uddannelsesforbundet/Lærernes Centralorganisation eller arbejdsgivermodparten, ret til konfliktlån, hvis de ikke er omfattet af forbundets karensregler.
Det fulde forslag kan du læse her
