På billedet ses den nye hovedbestyrelse i Uddannelsesforbundet. Fra venstre: Jimmi Madsen, Peter Hassert Nielsen, Rune Bille, næstformand Henrik Dyrby Mogensen, Jens Andersen, formand Jacob Gjelstrup, Rune Elkjær, Thea Lærke Berthelsen, Lars Lyremark, Lotte Klein, Henrik Holm Sandbye, Jesper Vedersø McCandless
Hovedbestyrelsen har fået flere nye ansigter og en ny mand på formandsposten. Det står klart efter den netop overståede kongres.
Uddannelsesforbundets hovedbestyrelse består i den kommende kongresperiode af disse 11 medlemmer.
Jacob Gjelstrup, medlem af hovedbestyrelsen siden 2023. Var formand for Sektionen for danskuddannelse og beskæftigelse frem til kongressen.
Henrik Dyrby, medlem af hovedbestyrelsen siden 2020 og næstformand fra 2023.
Jens Andersen, medlem af hovedbestyrelsen siden 2020. TR og foreningsformand på Tech College Aalborg.
Jesper Vedersø McCandless, medlem af hovedbestyrelsen siden 2018. Formand for e-udvalget. TR og foreningsformand på UNORD/Lyngby Handelsskole.
Jimmi Madsen, medlem af hovedbestyrelsen i Uddannelsesforbundet siden 2023. TR og foreningsformand på EUC Nordvestsjælland.
Peter Hassert Nielsen, medlem af hovedbestyrelsen siden 2023. TR og foreningsformand på AARHUS TECH .
Rune Elkjær, nyvalgt medlem af hovedbestyrelsen. FTR på alle syv TAMU-skoler.
Lotte Klein, medlem af hovedbestyrelsen siden 2014. Formand for Sektionen for VUC, daghøjskoler og oplysningsforbund.
Rune Bille, medlem af hovedbestyrelsen siden 2023. Formand for Sektionen for FGU og Private STU'er.
Thea Lærke Bertelsen, nyvalgt medlem af hovedbestyrelsen og ny forperson i Sektionen for ungdomsskolelærere. FTR på Københavns Ungdomsskole.
Henrik Holm Sandbye, nyvalgt medlem af hovedbestyrelsen og ny formand for Sektionen for danskuddannelse og beskæftigelse. TR og underviser på Vestegnens Sprog- og Kompetencecenter.
Derudover repræsenterer Lars Lyremark seniorerne i Uddannelsesforbundet.
Mellem kongresserne og repræsentantskabsmøderne er hovedbestyrelsen forbundets højeste myndighed.
Hovedbestyrelsen er sammensat af:
Udskiftningen i hovedbestyrelsen betød samtidig farvel til Uddannelsesforbundets formand gennem 28 år, Hanne Pontoppidan, som har valgt at gå på pension.
Gitte Bech Larsen, Isabel Munksgaard Berg og Lene Højhus genopstillede heller ikke.
Efter 28 år giver Hanne stafetten videre: Bevar overblikket og vær tilgængelig
Lene Højhus repræsenterede Sektionen for daghøjskoler, oplysningsforbund og private STU'er, som er nedlagt som selvstændig sektion. Det har reduceret hovedbestyrelsen med et medlem.
Medlemmerne i den nedlagte sektion er fordelt i henholdsvis Sektionen for VUC, daghøjskoler og oplysningsforbund og Sektionen for FGU og Private STU'er.