På kongressen vælder de delegerede blandt andet formand, næstformand og hovedbestyrelse. Kongressen sætter retning for Uddannelsesforbundets arbejde og indsatsområder i den kommende kongresperiode.
På kongressen deltager cirka 170 delegerede fra forbundets foreninger og sektioner. Seniorgruppens bestyrelse deltager med taleret, men kan ikke stemme.
Uddannelsesforbundets seneste kongres fandt sted den 14.-15. november 2026.
På kongressen blev der vedtaget et principprogram for den kongresperiode, der løber frem til 2029. En række forslag blev behandlet, ligesom de delegerede vedtog i alt tre resolutioner.
Derudover blev en ny hovedbestyrelse valgt. Læs mere om kongressens to dage på siden her.
Ny formand for Uddannelsesforbundet
Efter 28 år som formand for Uddannelsesforbundet valgte Hanne Pontoppidan at stoppe. Læs artiklen herunder
Efter 28 år giver Hanne stafetten videre: Bevar overblikket og vær tilgængelig
Uddannelsesforbundet fik valgt ny formand. Jacob Gjelstrup, medlem af hovedbestyrelsen siden 2023, stillede som den eneste kandidat op til formandsposten og blev valgt. Henrik Dyrby stillede op til næstformandsposten og blev genvalgt.
Læs om formandsskiftet herunder.
Jacob tager over: Her er, hvad du kan forvente af din nye formand
Ny hovedbestyrelse
Ved kongressen kom der tre nye medlemmer ind i hovedbestyrelsen. Læs artiklen omkring den nye hovedbestyrelse herunder.
Udskiftning i toppen: Sådan ser hovedbestyrelsen 2026-2029 ud
Vedtagne resolutioner
Kongressen vedtog tre resolutioner: Resolutioner om EPX, uddannelsesveje og den danske model
Uddannelsesforbundets kongres debatterede og vedtog også tre resolutioner. Resolutionerne er formelle udtalelser, og de sender et signal om, hvad Uddannelsesforbundet vil arbejde for i den nye kongresperiode.
Du kan læse de tre resolutioner i deres fulde længde herunder.
Læs principprogrammet, der blev vedtaget på kongressen. Principprogrammet fastslår, hvad Uddannelsesforbundet skal arbejde med i kongresperioden.
Der skal være en stærk erhvervsfaglig profil på EPX
EPX skal ikke alene være en gymnasial uddannelse, men også en reel og attraktiv ny indgang til EUD og erhvervsakademierne. Eleverne skal tidligt møde erhvervsfaglighed, hvis uddannelsen skal give 40 procent af eleverne lyst til at fortsætte på EUD, som reformen lægger op til.
For mange er springet fra G-niveau til C-niveau for stort. Disse elever skal udover at kunne gå til eksamen på et lavere niveau end C, også være berettiget til undervisning på det niveau, der matcher dem.
En del af disse unge har haft vanskeligt ved grundskolens undervisning og vil ikke alene ved anderledes pædagogiske tilgange på EPX kunne springe fra et bestået G-niveau (9. klasse) til de C-niveauer, der er foreslået i stammefagene. Hvis disse unge skal gennemføre en EPX, er det helt afgørende, at de får mulighed for at modtage undervisning startende på F, E eller D-niveau. Herfra skal de via en anden undervisningstilgang løftes til gymnasiale niveauer i løbet af EPX.
Nyt obligatorisk stammefag
Hvis eleverne på EPX skal kunne koble praksisfaglig og almenfaglig viden i undervisningen, er forudsætningen, at de har en basisfaglighed inden for begge områder. Uddannelsesforbundets krav er derfor, at der udvikles et nyt obligatorisk stammefag, som sikrer, at eleverne opnår sådanne praksisfaglige basiskompetencer tidligt i deres uddannelse. Det kan for eksempel være den grundlæggende viden om materialer, metoder, værktøj og faglig kommunikation, som eleverne før har fået på GF1. Kompetencerne er forudsætningen for, at eleverne kan arbejde ud fra et praksisfagligt afsæt i gren- og valgfag. Og de har reel forudsætning for at kunne vælge en erhvervsuddannelse og opnå de nødvendige kompetencer til at begynde på EUD/GF2.
Lærernes kompetencer er afgørende
For at fastholde et stærkt praksisfagligt element i undervisningen på EPX, er det blandede lærerværelse afgørende. På EPX skal både lærere med en faglært baggrund og lærere med almen undervisningsbaggrund undervise. Og lærerne skal klædes på til at bruge hinandens kompetencer og i fællesskab tilrettelægge undervisningen på tværs af fagligheder. Lærerkvalifikationskravene bør fremgå eksplicit af de enkelte fagbekendtgørelser.
EPX skal kvalificere eleverne til både professions-, akademi- og erhvervsuddannelserne. Det er vigtigt at fastholde, hvis uddannelsen skal blive en uddannelsesmæssig succes.
Alle elever og kursister skal tilgodeses i kabalen om nye uddannelsesveje
Med EPX-reformen nedlægges 10. klasse, og GF1 og VUC opløses som en samlet institution med AVU og HF. Det politiske sigte har været dels at sikre alle unge mulighed for et relevant gymnasialt tilbud, dels at de almene voksenuddannelser (AVU, FVU og OBU) skal tættere på den erhvervsrettede voksenuddannelse og derfor omlægges til andre institutioner.
Ikke alle unge er klar efter 9. klasse
Nu er virkeligheden den, at ikke alle unge er klar til en gymnasieuddannelse eller til EUD.
FGU vil for en stor del af de unge være vejen fremad – og derfor er der indlagt et retskrav på optagelse, hvis den unge ikke består 9. klasse. Men der er også unge, der har bestået 9. klasse, men ikke er modne til en ungdomsuddannelse. De er ikke tiltænkt et retskrav på optagelse på FGU, hvilket Uddannelsesforbundet vil arbejde for, at de får. Hvis den unge synes, at FGU er det rigtige tilbud, skal der være en åben dør for dem her.
Uddannelsesforbundet vil insistere på, at der kommer til at være relevante uddannelsestilbud til hele denne gruppe. Ellers svigter vi opgaven om, at alle unge skal med. Risikoen er, at flere unge efterlades uden veje frem, og at de 43.000 unge uden uddannelse og arbejde dermed vokser.
AVU skal være et uddannelsestilbud med egen profil
Voksne, der har brug for at få løftet deres grundlæggende kompetencer, skal også sikres tydelige uddannelsesveje i et nyt uddannelseslandskab. De skal have den nødvendige vejledning og støtte til at finde de rigtige uddannelsestilbud. Og AVU skal fortsat være et uddannelsestilbud med egen profil og med et klart alment og voksenpædagogisk afsæt, uanset hvor udbuddet lander.
Uddannelsesforbundet vil arbejde for, at alle unge og voksne sikres uddannelsesveje, der kan opfylde deres uddannelsesbehov – uanset om de er klar til en ungdomsuddannelse eller har brug for mere tid.
Vores overenskomstbærende fagforeninger skaber værdi for både medlemmerne og samfundet. Det har både Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og de økonomiske vismænd slået fast. Den danske aftalemodel er et tydeligt udtryk for dette. Når stærke fagforeninger og arbejdsgivere gennem kollektive forhandlinger tager ansvar for løn og arbejdsvilkår, skaber vi løsninger, der forener tryghed for den enkelte med udvikling på arbejdsmarkedet.
Med saglighed og synlige resultater øger vi tilslutningen til vores overenskomstbærende fællesskaber.
Aftalemodellen giver os som lønmodtagere en fælles stemme og reel indflydelse på vores arbejdsliv og gør det muligt at håndtere forskellige interesser og finde løsninger til hverdagen. Det skaber tillid, sammenhængskraft og værdi for hele samfundet. Modellens styrke afhænger dog af, at vi er stærke, har medlemmernes opbakning og står sammen.
Det skal vi selv tage et ansvar for, men det er også en samfundsopgave at understøtte strukturen og økonomien bag den danske model og dermed også det arbejde, der hver dag udføres for at sikre gode overenskomster og aftaler. Det betaler sig for os alle!
Vores fagbevægelse bidrager til at mindske ulighed og øge velfærden. Fri og lige adgang til uddannelse af høj kvalitet er afgørende for Uddannelsesforbundet og for samfundet. Det giver muligheder for at udvikle sig, deltage i demokratiet og skabe forandringer på arbejdspladserne og i samfundet.
Den danske aftalemodel skal dog fortsat udvikles for at kunne give svar på de udfordringer og ønsker, medlemmerne har i dag og i fremtiden. Her skal større fleksibilitet i arbejdslivet være en fælles ambition. Behovene er forskellige og ændrer sig gennem livet. Derfor skal vi gennem kollektive aftaler skabe rammer, der giver plads til individuelle muligheder – hvad enten det handler om arbejdstid, tilrettelæggelse af arbejdet eller overgange mellem forskellige livsfaser.
Uddannelsesforbundet vil arbejde for, at fremtidens fleksibilitet bygger på tryghed, faglighed og medbestemmelse. Aftalerne skal give reelle valgmuligheder og sikre, at fleksibilitet for den enkelte hænger sammen med et godt arbejdsfællesskab og muligheden for at varetage sine arbejdsopgaver med kvalitet.
Vi skal bruge den danske aftalemodel til at skabe nye fælles fremskridt. Sådan fortsætter vi med at skabe værdi for medlemmerne, arbejdspladserne og samfundet.
Endelig besluttede kongressen at tildele Hanne Pontoppidan et æresmedlemskab for en langvarig og ekstraordinær indsats til gavn for Uddannelsesforbundets medlemmer.
Vedtægterne fik i samme ombæring tilføjet muligheden for æresmedlemskab.