Frem og tilbage er lige langt. Så selv om aftalepartierne bag FGU i 2017 aftalte, at den nye uddannelse skulle følges af et forskningsprogram, og selv om undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) efterfølgende annullerede, at der skulle være følgeforskning, er den nu tilbage.
Det bekræfter Børne- og Undervisningsministeriet torsdag over for netavisen Altinget Uddannelse. Det sker efter massiv kritik fra blandt andet Hanne Pontoppidan, formand for Uddannelsesforbundet.
Knald i låget at droppe denDa Pernille Rosenkrantz-Theil droppede følgeforskningen i 2020, sagde hun til ellers til Altinget Uddannelse, at hun ”havde et politisk ønske om at prioritere, at der ikke skal være et alt for omfattende evaluerings- og følgeforskningsprogram med dataindsamlinger, rapporter og udgifter til konsulenter”.
Det mødte skarp kritik af en række aktører. Hanne Pontoppidan kaldte i Altinget beslutningen for ”knald i låget” og påpegede blandt andet, at FGU var en større reform både indholdsmæssigt og strukturmæssigt end folkeskolereformen, hvor følgeforskning var en selvfølge.
Hanne Pontoppidan blev bakket op af flere aktører, blandt andre formanden for det ekspertudvalg, der lagde op til oprettelsen af FGU, rektor Stefan Hermann. Også blandt de poliske partier blev der stillet spørgsmålstegn ved beslutningen.
Kernebegreber skal belysesRammen for følgeforskningsprogrammet bliver fem millioner kroner, og programmet skal have fokus på at besvare tre overordnede spørgsmål: hvilke elever, som begynder på uddannelsen, hvordan der arbejdes med at styrke faglig, trivsel og fremmøde blandt eleverne samt hvilken effekt FGU har på elevernes overgang til ungdomsuddannelse og beskæftigelse.
Det fremgår af opgavebeskrivelsen for det nye følgeforskningsprogram.
Hanne Pontoppidan er glad for, at Pernille Rosenkrantz-Theil nu atter vil prioritere følgeforskningen.
"Det var forkert at droppe den, og jeg er glad for, at den er tilbage. Nu vil jeg gerne se, at forskningen også belyser kernebegreberne i FGU"
- Jeg syntes, det var forkert at droppe den, og jeg er glad for, at den er tilbage. Nu vil jeg gerne se, at forskningen også belyser kernebegreberne i FGU: Hvad er centralt i praksisforankret undervisning og ordblindevenlige miljøer? Og hvilke krav stiller det til rammerne, organiseringen og til lærernes kvalifikationer, for at dét kan fungere, lyder det fra Hanne Pontoppidan.
Hun understreger også, det er vigtigt at belyse, om FGU har den rigtige pædagogiske tilgang til alle unge, eller om nogle unge profiterer mere af andre typer miljøer.
Resultaterne skal formidles i tre rapporter fra 2020-2023. Opgavebeskrivelsen nævner ikke, hvem der skal gennemføre evalueringen og følgeforskningen
