En todelt danskuddannelse, tre modeller for organiseringen og en udvidet femårsregel. Det er nogle af de bærende elementer i den rapport, som netop er offentliggjort af en tværministeriel arbejdsgruppe.
Rapporten har været længe undervejs og er anden del af det arbejde, der blev aftalt i forlængelse af VEU-trepartsaftalen i 2023.
- For Uddannelsesforbundet er det afgørende vigtigt, at niveauet på danskuddannelserne fastholdes, og at man får gjort noget ved den meget begrænsende femårsregel, der eksisterer i dag, siger Hanne Pontoppidan, formand i Uddannelsesforbundet.
I rapporten bliver det foreslået, at det primære danskuddannelsestilbud for nytilkomne voksne udlændinge opdeles i basisdansk og udvidet dansk.
Basisdansk skal give kursisterne de grundlæggende sproglige færdigheder og kompetencer, der er helt nødvendige for at deltage i det danske samfund. Det kan føre til prøve i Dansk 1.
Udvidet dansk er en overbygning og vil bestå af to ordinære spor og et fagrettet. De to ordinære spor ligner de nuværende danskuddannelser, mens det fagrettede spor primært skal sigte mod at udvikle deltagernes sproglige kompetencer i forhold til konkrete brancher og for eksempel erhvervsuddannelser. Både det fagrettede og de ordinære spor kan føre til prøve i Dansk 2 og prøve i Dansk 3. De afsluttende danskprøver vil bevare samme niveau og indhold som i dag.
Arbejdet med danskuddannelsernes fremtid har været delt i to.
"Alle modeller lægger op til danskuddannelser på samme niveauer som i dag."
Arbejdsgruppen opstiller tre modeller for udformningen og organiseringen af fremtidens danskuddannelser. Modellerne tager afsæt i det institutionslandskab, der forventes at forme sig med EPX-aftalen fra 2030.
Alle tre modeller foreslår, at basisdansk skal være forankret i kommunerne på samme niveau som i dag, og at kommunale eller private sprogcentre skal være udbydere. Det sker for at sikre en fortsat tæt kobling til den kommunale integrations- og beskæftigelsesindsats.
- Det er tilfredsstillende, at alle modeller lægger op til danskuddannelser på samme niveauer som i dag, understreger Hanne Pontoppidan.
Børne- og Undervisningsministeriet og Udlændinge- og Integrationsministeriet har skrevet et faktaark og opgjort målgruppe og udvikling på området.
"En model, der lægger op til at splitte målgruppen på henholdsvis sprogcentret og en erhvervsskole, vil være ødelæggende for kvaliteten af uddannelse. "
Der, hvor modellerne adskiller sig fra i dag, er i forankringen af udvidet dansk.
I model 1 forankres udvidet dansk i kommunerne, og der indføres et brobygningsforløb til erhvervsuddannelser. I model 2 forankres udvidet dansk statsligt på erhvervsskolerne. I model 3 forankres de ordinære danskuddannelsesspor i kommunerne, mens det fagrettede spor forankres statsligt på erhvervsskolerne via FVU.
Denne opdeling advarer Hanne Pontoppidan mod:
- Hvis udvidet dansk skal udbydes i både kommunalt og statsligt regi, som foreslået i model 3, vil det betyde, at kursistgrundlaget på udvidet dansk bliver meget tyndt begge steder i det meste af landet. Dermed vil det blive svært at opretholde et fagligt miljø, siger hun og oplyser, at det i forvejen er svært at have tilstrækkeligt volumen på de enkelte danskuddannelser i nogle byer:
- Det vil derfor være ødelæggende for kvaliteten af uddannelse at splitte målgruppen mellem sprogcentre og erhvervsskoler, mener hun.
Derudover tilføjer Hanne Pontoppidan, at Uddannelsesforbundets vurdering af, om det er en fordel at flytte dele af danskuddannelserne til statsligt regi, som det er foreslået i model 2 og 3, blandt andet vil bero på, om man sikrer, at uddannelserne ikke konkurrenceudsættes på pris. At al udlægning sker til centralt fastsatte takster:
- Konkurrenceudsættelsen har været et kæmpe problem i tiden under den kommunale forandring. Derudover har vi generelt været tilfredse med kommunerne som driftsherrer.
"For os er det afgørende, at uddannelsesretten på fem år som minimum udvides. "
Arbejdsgruppen foreslår, at danskuddannelsens varighed på fem år fastholdes. Men at voksne udlændinge får forlænget deres danskuddannelsesret fra fem til otte år – det gælder udelukkende for S-kursister (selvforsørgende kursister).
Rapporten lægger op til at bevare femårsreglen på både basisdansk og udvidet dansk. Det ”kan dog overvejes”, som der står i rapporten, at udvidet dansk ikke længere skal være omfattet.
- For os er det afgørende, at uddannelsesretten på fem år som minimum udvides. Vi ser dog gerne, at den bliver forlænget til ti år eller endnu bedre helt afskaffes. Alt for mange får ikke afsluttet deres danskuddannelse i dag, fordi de først for sent bliver opmærksomme på behovet for at kunne sproget, pointerer Hanne Pontoppidan.
Samtidig bakker Uddannelsesforbundet op om tankerne om, at kursister kan gennemføre udvidet dansk uafhængigt af tidsbegrænsning. Dermed kan en borger genoptage sin danskuddannelse som et trin på trappen mod for eksempel en erhvervsuddannelse.
- Kursisterne bør kunne bygge videre på danskuddannelserne med offentligt finansieret danskundervisning. Det skal danne grundlag for efteruddannelsesforløb og opfylde adgangskriterier for videre uddannelse i Danmark, lyder det fra Uddannelsesforbundets formand.
Hvornår regeringen tager stilling til rapportens forslag, er endnu uvist. ”På et senere tidspunkt” er, hvad Børne- og Undervisningsministeriet indtil videre har skrevet.
- Vi ser med spænding frem til den politiske proces, der kommer på området. Vi vil selvfølgelig komme til at kæmpe for en sikring af kvaliteten og tilgængelighed af tilbuddet, forsikrer Hanne Pontoppidan.
