Rollen som bisidder

Dine kolleger kan opleve at blive indkaldt til forskellige samtaler, hvor de har ret til at tage en bisidder med. Det står en frit for, hvem man vil have med til samtalen, men fordi du som TR kender arbejdspladsen og er vant til at tale med ledelsen, vil du i mange tilfælde være et oplagt valg. 

Man kan være bisidder til flere forskellige slags samtaler.

Det vil typisk være: 

• Tjenstlige samtaler. 

• Problemsamtaler. 

• Sygesamtaler. 

• Omsorgssamtaler. 

• Mulighedssamtaler. 

Hvad er opgaven som bisidder? 

Som bisidder har du en lyttende og støttende rolle. Det er ikke din samtale. Men du bør sikre dig, at samtalen foregår på en ordentlig måde, og at din kollega får mulighed for at udtale sig.

Som TR arbejder du også generelt for rolige arbejdsforhold, og den rolle har du også som bisidder. 

Inden samtalen kan du altid benytte dig af muligheden for at få rådgivning af en konsulent i sekretariatet. 

Sådan kan du gribe opgaven an 

Herunder har vi samlet råd til rollen som bisidder før, under og efter mødet.

Før mødet

Vi anbefaler, at du holder et formøde med din kollega, hvor I taler dagsordenen til mødet igennem. Her kan I sammen få gennemgået fakta, og du kan spørge, hvis der er noget, du er i tvivl om. Det kan være godt for kollegaen at tale om, hvordan kollegaen selv oplever de forhold og det forløb, der skal tales om på mødet.  

I kan for eksempel tale om: 

• Erkender kollegaen problemerne? Og vil han/hun medvirke til, at de bliver rettet op.  

• Hvilke løsningsforslag ser kollegaen for sig.  

• Kollegaens mulige følelsesmæssige reaktioner under samtalen. Måske forventer kollegaen at blive følelsesmæssigt berørt, ked af det eller vred under samtalen. Tal om, hvordan I sammen håndterer den situation.  

• Jeres rollefordeling under den tjenstlige samtale. Hvem siger hvad og hvornår?  

• Ledelsens handlemuligheder og mulige udfald. Det kan være alt fra ingen konsekvens, en påtale eller en advarsel mundtligt eller skriftligt til yderste konsekvens, som kan være afskedigelse, hvis der for eksempel er tale om en tjenstlig samtale.  Det kan også være, at formålet er at lave en plan for tilbagevenden efter sygdom eller udfylde en mulighedserklæring.  

• Samtalens mulige forløb. Du kan fortælle, at der er mulighed for pauser undervejs, at man bliver hørt, inden der bliver truffet afgørelse, eller at man kan udbede sig betænkningstid. 

Har ledelsen ikke sendt en dagsorden, eller er I i tvivl om dagsordenens indhold, så bed ledelsen sende en dagsorden eller præcisere. Hvis der henvises til noget, kollegaen ikke kender til, det kan for eksempel være en klage, så bed om, at den bliver vedlagt. 

Under mødet

Når mødet skal afholdes, er det en god ide at ankomme sammen med din kollega. Sæt jer fysisk ved siden af hinanden. 

På mødet skal du hjælpe med at: 

• Holde ro og fokus. 

• Kollegaen får sagt det, I har talt om. 

• Bruge pauser aktivt, hvis der opstår behov. Det kan være, hvis der er brug for at tænke over eller drøfte det, ledelsen har sagt.  

• Være opmærksom på, om kollegaen er enig i de konklusioner, ledelsen formulerer undervejs.  

• Tage noter. Skriv konklusioner, hovedpointer og aftaler ned. 

Efter mødet

Når samtalen er slut, er der også nogle opgaver for TR. 

Her er det en god ide at: 

• Gennemgå mødeforløbet med kollegaen. Hvad blev der talt om og sagt på mødet? Og hvad blev der aftalt?   

• Læs referatet igennem med din kollega. Er mødets indhold rigtigt gengivet, eller mangler der noget, som skal tilføjes. Kollegaen har ret til at få sine udtalelser beskrevet med egne ord. Referatet bliver journaliseret på kollegaens personalesag.  

• Få talt om hvad en eventuel sanktion indebærer, og hvad der kan ske, hvis den ikke efterleves af kollegaen.  

• Følge op over for ledelsen. Hvis I aftalte, at kollegaen skulle have hjælp fra ledelsen – det kan for eksempel være uddannelse, tid til opgaver eller hjælp til strukturering - så mind ledelsen om, hvad I aftalte.