Sådan involverer og engagerer du dine kolleger
Få 7 trin til at øge medlemmernes engagement ved at involvere dem i det faglige arbejde.
Som TR er det værd at huske, at du ikke er alene om opgaverne. Du kender naturligvis arbejdspladsen godt og har sikkert en klar idé om, hvor I skal hen, og hvad I skal kæmpe for at forbedre. Men dine kolleger har tilsvarende vigtig viden, ideer, kompetencer og ressourcer, som du med fordel kan trække på.
Husk derfor at inddrage dine kolleger i TR-arbejdet og udnyt deres styrker.
At bygge stærke relationer til dine kolleger og skabe et solidt fagligt fællesskab på arbejdspladsen er en vigtig TR-opgave.
Det handler blandt andet om at få fortalt dine kolleger om de fordele, der er ved et medlemskab af Uddannelsesforbundet - både for den enkelte og for jeres fællesskab.
Herunder har vi samlet artikler med inspiration og råd.