Om aftaleret, forhandlingsret og ledelsesret

Forstå de tre begreber, og hvad de betyder for dine handlemuligheder som TR.

De tre begreber ledelsesret, forhandlingsret og aftaleret har alle betydning for dit arbejde som TR og dine muligheder for at udøve indflydelse og påvirke forholdene på jeres arbejdsplads. 

Ledelsesret  

På alle arbejdspladser har arbejdsgiver en ledelsesret. Det vil sige ret til at lede og fordele arbejdet. Ledelsesretten er dog ikke ubegrænset. Den kan påvirkes og indskrænkes af lovgivning og aftaler.  

I love og aftaler defineres grænserne for ledelsesretten således. Det er dog værd at bemærke, at arbejdsgiveren har et fortolkningsfortrin. Det betyder, at er I uenige om, hvordan en regel skal fortolkes, er det ledelsens fortolkning, der gælder, indtil der kommer eventuel afklaring fra et højere aftaleniveau. 

Aftaleret   

Aftalesystemet fungerer både centralt og lokalt, og ligesom det er tilfældet med love, vil/kan hver aftale, der bliver indgået, indsnævre ledelsesretten.  

Aftaler kan både være centrale og lokale:  

  • Overenskomster og centrale aftaler: I Uddannelsesforbundet forhandler vi overenskomster i samarbejde med Lærernes Centralorganisation. Inden overenskomstforhandlingerne går i gang, indsamler vi overenskomstkrav blandt medlemmerne. Her har I derfor mulighed for indflydelse lokalt.   
  • Lokale aftaler: Bliver indgået ude på de enkelte arbejdspladser. Her har du som TR mulighed for størst mulig indflydelse.   

Eksempler på love og aftalers påvirkning af ledelsesretten  

Ferie:  

  • Lovgivning sikrer alle lønmodtagere fem ugers ferie om året.   

  • Overenskomsten (central aftale) sikrer ansatte en sjette uges ferie.  

Løn:  

  • Overenskomsten (central aftale) fastsætter grundlønnen og de centralt aftalte tillæg.  

  • Lokal aftale kan bruges til at fastsætte et tillæg for en funktion eller kvalifikation.  

Forhandlingsret    

Uddannelsesforbundet har forhandlingsretten på de faglige områder, vi dækker. Den giver os mulighed for at indgå aftaler på vegne af vores medlemmer.   

Forhandlingsretten kan videregives til forbundets lokale repræsentanter. Det vil sige dig og de øvrige TR’er. Som TR kan du således få retten til at forhandle på det lokale niveau. 

Det vil primært være løn og arbejdstid, du kommer til at skulle forhandle om.  

Med løn kan du indgå aftaler om lokalløn. Typisk vil det være kvalifikations- og funktionstillæg, der aftales ved en årlig lønforhandling.  

Læs mere i artiklen: Forhandling af lokal løn og tillæg

I forhold til arbejdstid følger de fleste medlemmer en central arbejdstidsaftale. Den giver dog mulighed for, at der kan indgås lokalaftaler, som går dybere end den centrale aftale eller fraviger den centrale aftale, hvis der er et sagligt behov for det på jeres arbejdsplads.  

Læs mere i artiklen: Lokale aftaler om arbejdstid

Hvorfor er lokalaftaler interessant for arbejdsgiver? 

Selvom lokalaftaler betyder, at ledelsesretten indskrænkes, er der gode grunde til, at ledelsen gerne vil forhandle og indgå aftaler. Har ledelsen for eksempel et ønske om at indføre en ny opgave eller arbejdsform, så kan chancerne være større for, at det går gnidningsfrit igennem, hvis de gennem dialog og forhandling med dig kan få skabt forståelse for sagen blandt de ansatte. 

Forhandlingen kan også starte som et ønske hos medarbejderne. Hvis dine kolleger for eksempel kommer til dig med et ønske om, at en arbejdsform eller lignende skal ændres, får du mandat til at indlede en forhandling med ledelsen. En samlet personalegruppe med en god sag kan være svær at afvise. Derfor er der en god sandsynlighed for, at ledelsen er villig til at forhandle med dig om at finde en god løsning. 

På det lokale niveau har du også mulighed for indflydelse og påvirkning af ledelsesretten, hvis du har plads i samarbejdsudvalget. Her kan du dele dine kollegers synspunkter og derved påvirke for eksempel lokale retningslinjer og personalepolitikker. 

Ligeværdig part eller repræsentant 

En væsentlig forskel på din aftale- og forhandlingsret og din rolle i samarbejdssystemet er, at du som TR er en ligeværdig part til ledelsen i en forhandlingssituation, mens du i samarbejdssystemet er en del af medarbejdersiden og derved ikke som udgangspunkt er en ligeværdig part.

I praksis betyder det, at i samarbejdssystemet kan ledelsen selv træffe beslutning, selvom I på medarbejdersiden er uenige i beslutningen. I en forhandlingssituation skal begge parter være enige, før der er en aftale. 

Hovedaftale og septemberforliget 

Ledelses- og forhandlingsretten stammer i sin nuværende form fra 1899, hvor Septemberforliget blev indgået mellem datidens arbejdsgiverorganisationer og fagforeninger.  

Her fik arbejdsgiverne retten til at lede og fordele arbejdet, og de ansatte fik retten til at organisere sig i fagforeninger. 

Septemberforliget er med tiden blevet til en hovedaftale, og parterne er i dag Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH). Hovedaftalen sætter spillereglerne for aftalesystemet og overenskomstforhandlingerne, helt ned igennem systemet til det lokale niveau, hvor du har forhandlingsret.