Den daglige hvileperiode er på 11 timer. Hviletiden er det tidsinterval, der går, fra en arbejdsdag slutter, til en ny begynder. 12 gange om året kan hviletiden nedsættes til otte timer.
Delt tjeneste kan ikke overstige 12 timer inklusive mellemliggende pauser.
Læs om muligheden for at fravige disse regler længere nede på siden i afsnittet Lokal aftale om hviletid
Antal arbejdsdage i træk
Ifølge arbejdsmiljøloven skal der over en periode på syv dage være et fridøgn. Man kan med andre ord højst arbejde 6 dage, før man skal have en fridag.
Det statslige område adskiller sig dog fra denne regel. Her kan der maksimalt være ti døgn mellem to fridøgn.
Ved lejrskole og studieture med overnatning er der ikke krav om daglig hvileperiode. Strækker lejrskolen/studieturen sig over en weekend, omlægges det ugentlige fridøgn, så der kan være op til 12 døgn mellem 2 fridøgn.
Er der behov for andre rammer på jeres arbejdsplads, vil løsningen være at indgå en lokal aftale med ledelsen. Vi anbefaler, at du altid kontakter en konsulent i sekretariatet for rådgivning, inden du indgår en lokal aftale.
Lokal aftale om hviletid
Du har mulighed for at aftale med ledelsen, at hvileperioden kan nedsættes op til 20 gange om året.
I kan også aftale andre vilkår for delt tjeneste.
I forhold til fridøgn gælder det for alle skoleområder, at du som TR kan aftale med ledelsen, at der kan være op til 12 døgn mellem to fridøgn