Sådan er du stillet, hvis du kommer til skade, mens du er på arbejde

Få styr på reglerne om arbejdsskade og muligheden for forsikring, hvis uheldet er ude.

Hvis du kommer til skade i forbindelse med dit arbejde, har du som udgangspunkt ret til at få skaden anerkendt som en arbejdsskade – men dækningen afhænger af, hvornår, hvor og hvordan skaden sker.

Herunder får du overblik over, hvornår du er dækket – og i hvilke tilfælde du ikke nødvendigvis er det.

1. På arbejdspladsen

Du er dækket af arbejdsskadesikringsloven, hvis du kommer til skade, mens du udfører dit arbejde på din almindelige arbejdsplads. Det gælder for eksempel, hvis du:

Snubler i værkstedet og brækker armen.
Løfter tungt udstyr og kommer til skade med ryggen.
Udvikler museskade som følge af gentagne bevægelser.

I vurderingen af din sag vil man skelne mellem, om der er tale om en arbejdsulykke eller en erhvervssygdom. Påvirkninger, der strækker sig ud over fem dage, skal man anmelde som erhvervssygdomme.

Læs også:

Anmeldelse af arbejdsskade

Man skelner mellem arbejdsulykker og erhvervssygdomme

Arbejdsskader deles op i erhvervssygdomme og arbejdsulykker. Forskellen på de to ligger i, om skaden sker pludseligt eller kommer over længere tid.

Læs mere her

2. Under hjemmearbejde

Du er også dækket, hvis du arbejder hjemme. Hjemmearbejde sidestilles nemlig med arbejde på arbejdspladsen. For eksempel anerkendte højesteret i en dom fra maj 2025 et fald over en privat kasse under hjemmearbejde som en arbejdsskade.

Det afgørende er blandt andet, at ulykken sker i forbindelse med dit arbejde og altså ikke i fritiden.

Læs om højesteretsdommen her

3. Ved arbejde hos en ekstern samarbejdspartner

Hvis du for eksempel underviser ”ude af huset” på virksomheder eller er på besøg på en elevs læreplads i arbejdsøjemed, så gælder arbejdsskadedækningen på samme måde som på din faste arbejdsplads – så længe du er i gang med arbejde for din arbejdsgiver.

Det kan for eksempel være, hvis du:

Glider i indkørslen, mens du er på vej ind for at undervise medarbejdere hos en kunde.
Bliver bidt af en hund, mens du er på tur med en klasse.

4. Frokostpause og pauser

Om du er dækket ved skader i frokostpausen – afhænger af, hvor du spiser din frokost.

Hvis du spiser i kantinen på din arbejdsplads (eller et tilsvarende sted, der bliver betragtet som en del af arbejdspladsens område), er du normalt dækket. Det gælder til gengæld ikke, hvis du efter eget ønske spiser uden for arbejdspladsen eller forlader arbejdspladsen for at købe mad.

Som udgangspunkt bærer du selv risikoen for tandskader, der er opstået i forbindelse med spisning i arbejdstiden. Det gælder også i frokostpausen.

Ved tyggeskader gælder dog enkelte undtagelser:

Hvis du er ansat til at prøvesmage eller tilberede mad.
Hvis spisning af indgår som et socialt eller pædagogisk led i arbejdet.

Læs mere på Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings hjemmeside:

Spisning på arbejdspladsen og arbejdsskader Tyggeskader - uddybende beskrivelse

5. Sociale arrangementer og aktiviteter

Skader, der sker under personalefester eller lignende sociale arrangementer, som arbejdsgiver deltager i, kan være dækket af arbejdsskadesikringen.

I vurderingen af skaden vil man blandt andet se på:

Om arrangementet blev afholdt i arbejdstiden.
Om der var pligt til deltagelse.
Hvem der er arrangøren.
Hvad formålet med arrangementet var.
Hvem der fastsatte rammerne.
Om arbejdsgiveren har taget initiativ til eller finansieret arrangementet.

Skader, der opstår, ved private fester, som arbejdsgiver ikke deltager i, og som ikke er et naturligt led i arbejdet, er ikke omfattet af loven. Det kan være fredagsbaren, faglige klubmøder uden for arbejdstiden, eller hvis for eksempel julefrokosten fortsætter efter det officielle program er slut.

Læs mere om skader ved personalefester på aes.dk

Hvordan anmelder jeg en arbejdsskade?

Hvis du kommer til skade, bør du:

Give besked til din arbejdsgiver hurtigst muligt.
Informér din arbejdsmiljørepræsentant eller din tillidsrepræsentant. De kan hjælpe dig med processen. Du kan også kontakte Uddannelsesforbundets sekretariat.

Vi har lavet disse vejledninger til dig:

Anmeldelse af arbejdsskade Ramt af arbejdsulykke eller erhvervssygdom

Dækning af en skade kan blandt andet omfatte:

Behandling og genoptræning.
Erstatning ved varigt mén eller tab af erhvervsevne.
Dækning af tabt arbejdsfortjeneste.

Som udgangspunkt bør alle skader og sygdomme, som kan være arbejdsbetingede, blive anmeldt. Din læge og tandlæge har pligt til at anmelde de arbejdsbetingede sygdomme, de har kendskab til.

Er du i tvivl om, en sygdom skal anmeldes eller ej, så har Arbejdsmarkedets Erhvervssikring oplistet en række eksempler. Blandt andet om en lærer, der bliver ramt af en depression.

Læs det herunder:

En lærer kommer efter et par ugers sygemelding til lægen, fordi han føler det uoverkommeligt at vende tilbage til arbejdet igen. Han er usædvanligt træt og føler, at han ikke kan overkomme hverdagens krav med både møder, forberedelse og undervisningstimer. Især en af hans klasser har haft store problemer med at fungere, og der har været konfrontationer med både elever og forældre. Han oplever at få henvendelser om elever døgnet rundt og føler, at han altid skal stå til rådighed. Han har indtryk af, at det er usynligt for hans leder og kolleger, at han ”arbejder døgnet rundt”. Han har også private problemer, som han ikke ønsker at tale om. Ved en indledende undersøgelse opfylder han umiddelbart kravene til diagnosen depression, men der kan være behov for at undersøge dette nærmere.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skriver følgende svar på spørgsmålet om, hvorvidt sygdommen skal anmeldes:

“Ja, sygdommen skal anmeldes, fordi der er en mulig forbindelse med arbejdet. Selv om arbejdet muligvis kun er en del af årsagen til sygdommen, fører anmeldelsen netop til, at dette bliver undersøgt nærmere. Når Arbejdsmarkedets Erhvervssikring får anmeldelsen, indhenter vi oplysninger om arbejdet og om sygdommen for at kunne tage stilling til, om sygdommen er en arbejdsskade. Vi undersøger også, om der er tale om egentlig sygdom eller forbigående gener. Vi vurderer altså, om der er sammenhæng mellem arbejdet og sygdommens udvikling, og om der er andre forhold end arbejdet, der er mere sandsynlige årsager til, at han er blevet syg.”

Uddraget kommer fra aes.dk, hvor du kan læse flere eksempler