Der har været knap 100 indsatser de seneste syv år for at rekruttere grundskoleelever til EUD – for eksempel gennem brobygningsforløb og brug af rollemodeller. Men indsatserne ser ikke ud til at have flyttet ønsker til ungdomsuddannelse. Det er tilsyneladende stadig gymnasiet, der trækker mest i elever og forældre efter 9. og 10. klasse.
Det viser en stor spørgeskemaundersøgelse blandt 5.100 elever i 9. klasse og 8.000 forældre, som Danmarks Statistik har gennemført for tænketanken DEA.
Tidligere undersøgelser har vist, at forældrene spiller en meget stor rolle, når det kommer til unges valg af ungdomsuddannelse. Derfor har undersøgelsen også taget dem med. Og her viser det sig, at hver fjerde forælder – 24 procent – forestiller sig, at de vil anbefale en erhvervsuddannelse (EUD) til deres barn, mens kun 17 procent af eleverne tror, de vil søge en EUD.
Tallet varierer dog kønsmæssigt. 23 procent af drengene kan i høj grad forstille sig at starte på en EUD, mens det kun gælder 12 procent af pigerne. Og en lignende kønsforskel viser sig i forhold til forældrenes anbefaling: 30 procent af forældrene vil i høj grad anbefale en EUD til deres barn, hvis de har en søn, mens det kun gælder for 18 procent af pigeforældrene.
Tallene viser også, at faglærte forældre i højere grad anbefaler en EUD til deres barn end forældre med en kandidatuddannelse. Og alligevel vil kun 34 procent af de faglærte forældre i høj grad anbefale deres barn en erhvervsuddannelse, mens 41 procent i høj grad vil anbefale gymnasiet.
Geografien kan være afgørende. For eksempel forestiller hver tredje ung i Lemvig Kommune sig en EUD, mens det i Gentofte Kommune kun er fem procent – blandt andet fordi forældrenes gennemsnitlige uddannelseslængde varierer.
Men i region Hovedstaden kan 11 procent af eleverne i høj grad forestille sig at starte på en EUD, hvilket er færre, end man ville forvente, hvis man udelukkende ser på forældres uddannelsesniveau. Dog kan 22 procent af eleverne i Region Nordjylland i høj grad forestille sig det samme – selv om forældrene her har samme uddannelsesbaggrund.
De unge mener ikke selv, at de mangler viden om ungdomsuddannelserne. Men især ufaglærte og faglærte forældre føler sig ikke klædt godt på. Kun omkring 40 procent af dem oplever, at de i høj grad ved nok om ungdomsuddannelserne til at anbefale en uddannelse til deres barn. For forældre med en videregående uddannelse, oplever tæt på 70 procent af forældrene, at de i høj grad ved nok.
Undersøgelsen viser dog ikke, hvilken viden de har. De ved måske tilstrækkeligt om gymnasieuddannelserne, men ved ikke nødvendigvis nok om en erhvervsuddannelse.
Unge, der forestiller sig at starte på en EUD, oplever at vide mindre om ungdomsuddannelserne end dem, vil starte på en gymnasial uddannelse. Det vil sige, hedder det i undersøgelsen, at det, at de oplever, at de ved nok til at træffe et valg af uddannelse, ikke er ensbetydende med, at de ved nok om EUD.
Kun 51 procent af dem, der forestiller sig at starte på en EUD, oplever at vide nok til at træffe et valg.
Kan positiv information hjælpe på det? Det har man undersøgt ved at præsentere forskellige grupper for forskellig information – størsteparten for meget positiv information. Men det gør ingen forskel i holdningen til en ungdomsuddannelse. Det kan dog ikke konkluderes, at mere målrettet information om de enkelte uddannelser er uden effekt, hedder det i undersøgelsen.
