Regeringen vil etablere tre nye klimaerhvervsskoler, der skal være kraftcentre med fagligt stærke miljøer for grøn omstilling og bæredygtighed. Det fremgik af et pressemøde den 7. september, hvor regeringen præsenterede sit udspil til en arbejdsmarkedsreform.
Regeringen vil investere 100 millioner kroner årligt fra 2023 til 2028 og 30 millioner kroner årligt herefter i klimaerhvervsskolerne.
Det hilser Uddannelsesforbundets formand, Hanne Pontoppidan, velkommen.
- Det er rigtig godt, at regeringen med sit udspil vil sætte fokus på erhvervsskolernes betydning for en mere klimavenlig dagsorden. Rigtig mange erhvervsskoler arbejder allerede intenst med at sætte en bæredygtighedsdagsorden, men med de nye penge kan indsatsen blive endnu bedre – og især endnu mere tydelig for omverdenen, lyder det fra forbundsformanden.
Nye skoler skal forankres i de nuværendeIfølge regeringens reformspil, som klimaerhvervsskolerne er en del af, skal skolerne være intet mindre end ”verdens bedste inden for grøn omstilling”, men Hanne Pontoppidan advarer kraftigt imod, at man tænker klimaerhvervsskolerne som frit flyvende satellitter, noget hun også advarer mod i netavisen Altinget.
"Skal det her komme til at spille, er det vigtigt, at de tre ikke bliver frit flyvende skoler, men er solidt forankret i det nuværende erhvervsskolesystem og trækker på lærerkræfter herfra."
- Skal det her komme til at spille, er det vigtigt, at de tre ikke bliver frit flyvende skoler, men er solidt forankret i det nuværende erhvervsskolesystem og trækker på lærerkræfter herfra, lyder det fra Hanne Pontoppidan.
Det er sådan, man sikrer spredningseffekten og forankringen, så man får løftet hele sektoren samt sørger for hurtig implementering, og at de unge får job efter endt uddannelse, mener Hanne Pontoppidan.
Hun opfordrer derfor til, at man i det videre arbejde har fokus på, at de tre skoler ikke bliver dem, der arbejder med klima, hvor alle andre ikke længere har det ansvar.
- De tre skal bare have et særligt ansvar og via de ekstra ressourcer have nogle ekstra muligheder og en forpligtelse til at bistå øvrige skoler som videnscenter, mener Hanne Pontoppidan.
Organisatorisk set-up ikke på pladsDer er er endnu mange ting, som er uafklarede med de tre klimaerhvervsskoler.
Til netavisen Altinget har Børne- og Undervisningsministeriet oplyst, at ”det organisatoriske set-up endnu ikke er fastlagt, herunder for eksempel om skolerne skal oprettes som afdelinger til eksisterende skoler eller som nye, selvstændige skoler”.
Der er heller ikke taget stilling til, hvor skolerne skal ligge i landet, oplyser ministeriet til Altinget.
De nye klimaerhvervsskoler skal udbyde uddannelser til de sektorer, der især bidrager til at opfylde klimamålsætningerne. Det gælder for eksempel uddannelser inden for landbrugs- transport-, energi-, byggeri, industri- og affaldssektoren, hedder det i en nyhed fra Børne- og Undervisningsministeriet.
