Nu er finansloven for 2025 blevet vedtaget.
I forslaget til en finanslov var der lagt op til, at man ville omfordele penge fra større til mindre institutioner med gymnasiale uddannelser ved at lave et 'knæk' på taxameteret, så skoler med flere end 700 gymnasiale årselever ville få et lavere taxameter.
Det advarede Uddannelsesforbundet dengang imod og understregede, at det ville ramme store skoler med mange afdelinger unødigt hårdt og kunne risikere at lukke udbudssteder.
I stedet anbefalede Uddannelsesforbundet en model, hvor man tog udgangspunkt i antallet af elever på udbudsstederne fremfor alene antallet af elever på den samlede institution.
Regeringen har i den finanslovsaftale for 2025, som den i dag har indgået med Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre, ikke valgt dén model.
Den har dog reduceret knækket. Med den endelige finanslov er aftalepartierne blevet enige om, at skolerne vil få reduceret undervisningstaksten med 7,5 procent og ikke 10 procent.
- Det hjælper selvfølgelig, men det løser ikke problemet med, at modellen stadig rammer skævt. Det vil fortsat gå ud over særligt gymnasiale uddannelser i yderområderne, siger Uddannelsesforbundets formand, Hanne Pontoppidan.
I finanslovsforslaget for 2025 blev der lagt op til, at det ekstraordinære løft af taksterne for erhvervsuddannelserne og almen voksenuddannelse, som ville udløbe fra 2025, skulle videreføres.
Formanden for Uddannelsesforbundet er glad for nu at se det på tryk i den endelige finanslov for 2025. Træerne vokser dog ikke ind i himlen.
- Det permanente tilskud løser på ingen måde udfordringerne med faldet i aktiviteterne. Der er fortsat behov for en ambitiøs satsning på det almene voksen- og efteruddannelsesområde, der ser på, hvordan vi faktisk får flere voksne til at uddanne sig, for behovet banker i den grad på, slår Hanne Pontoppidan fast.
Med finansloven for 2025 afsætter man desuden mere end 850 millioner kroner i 2025-2028 til en national forsøgsordning med skolemad i grundskolen.
