Vi har nordisk bundrekord i voksnes færdigheder i dansk og regning. Og antallet af voksne danskere, der ikke læser eller regner godt, er steget det seneste tiår. Det samme er uligheden i uddannelse.
Det viser den nyeste PIAAC-undersøgelse, der netop er offentliggjort. PIAAC er en international undersøgelse fra OECD, hvor man undersøger, hvordan befolkningen i 31 lande klarer sig uddannelsesmæssigt.
- Det er dybt alvorlige tal. Det bliver man simpelthen nødt til at reagere på politisk, siger formanden for Uddannelsesforbundet, Hanne Pontoppidan, om resultaterne i undersøgelsen.
- Vi har i årevis talt om behovet for en national strategi for voksenuddannelse, og de nye tal viser, hvor aldeles nødvendigt det er. Vi har også talt om, hvor vigtigt det er at have måltal og målsætninger for uddannelsesindsatsen for kortuddannede voksne, så vi sikrer indsatser, der følger op på måltallene.
PIACC-undersøgelsen af voksnes færdigheder blev første gang foretaget i 2011-2012. Her havde cirka 16 procent voksne danskere problemer med at læse – svarende til 583.000 personer, og 14,6 procent havde udfordringer med at regne. Det vil sige 531.000 danskere.
Denne gang er de tal steget til 667.000 personer (18 procent), der har et lavt færdighedsniveau i læsning, og cirka 620.000 (17 procent) der har svært ved at klare sig i regning. Det er ofte den samme gruppe, som har vanskeligheder inden for begge områder.
Udfordringerne med voksnes færdigheder er altså steget de seneste 12 år, selv om tallet skal justeres for, at befolkningstallet også er vokset i perioden.
Undersøgelsen viser, at det er personer mellem 55-65 år, personer uden anden uddannelse end grundskole og personer uden for arbejdsstyrken, der er overrepræsenteret i gruppen med dårlige færdigheder.
Danmark scorer samlet set og i gennemsnit lidt højere i færdigheder i både læsning og regning, men det skyldes, at dem, der i forvejen er uddannede trækker opad. Dermed viser tallene en større ulighed i danskernes færdigheder. Det vil sige, at dem, der er dygtige i forvejen, er blevet endnu dygtigere, og dem med udfordringer er blevet ringere.
Danmark ligger lidt over OECD-gennemsnittet, men nederst blandt de nordiske lande – det vil sige Finland, Sverige, Norge.
- Også det vidner om, hvor vigtigt det er, at vi får etableret en indsats, hvor de kortuddannede voksne kan få løftet deres almene kompetencer. Vi mangler ganske enkelt den reform af voksenuddannelsesområdet, som der er talt om i årevis, hvor hele indsatsen bliver professionaliseret og samtænkt. Som en del af den reform er vi også nødt til at skabe gode rammer og incitamenter, så de borgere, der har brug for indsatsen, får den, understreger Hanne Pontoppidan.
Hun peger på, at selv om man med trepartsaftalen har sikret en alliance på voksen- og efteruddannelsesområdet for et løft af de basale færdigheder, skal de enkelte virksomheder endnu mere ind i kampen og være med til at løfte deres medarbejderes færdigheder.
Også Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) er ude med ord som ”pinagtige” tal, og at der er tale om en ”kolossal og forsømt samfundsudfordring”. FH peger ligeledes på ønsket om måltal – eller en målsætning – om at halvere antallet med dårlige færdigheder, ligesom man opfordrer flere virksomheder til at deltage i den nye alliance for løft af basale færdigheder.
