Uddannelsesforbundet har fået henvendelser om, at ledelser på erhvervsskoler på vores forhandlingsområde har foreslået Uddannelsesforbundets TR, at lærerne mod et lokalt løntillæg skulle overgå til arbejdstidsaftalen for AC-lærere ved lokal aftale.
Det er formodentlig for at undgå drøftelser og forhandlinger om den ny arbejdstidsaftale på Uddannelsesforbundets område og komme ud over den værdi, der ligger i aftalen.
Vi er i Uddannelsesforbundets sekretariat i gang med at undersøge sagen nærmere. Hvis I som foreningsformænd eller tillidsrepræsentanter er i samme situation, skal I kontakte Uddannelsesforbundets sekretariat med det samme.
Kontaktpersoner i Uddannelsesforbundet er på EUD-området:
Konsulent Flemming Jørgensen, mail: flj@uddannelsesforbundet.dk
Konsulent Mette Pust, mail: mpu@uddannelsesforbundet.dk
Konsulent Lene Vibjerg, mail: lvi@uddannelsesforbundet.dk