Menu
Fra 2. april begynder urafstemningen om overenskomstresultatet for medlemmer ansat i stat og kommune.
Medlemmerne vil modtage en mail fra Uddannelsesforbundet med et link, når afstemningen går i gang. Det er kun muligt at stemme digitalt. Derfor skal medlemmerne benytte det tilsendte link.
Linket er personligt. Det må derfor ikke deles med andre, da det vil være at forære vedkommende din stemme.
Der kan stemmes frem til den 15. april kl. 8.00 både på det kommunale og det statslige område.
Frem til afstemningen slutter, vil medlemmer, der endnu ikke har stemt, løbede modtage remindere med opfordring til at stemme.
For at få medlemmerne til at stemme, må du meget gerne også minde medlemmerne om, at de kan bruge deres ret til at stemme.
Hvis et medlem har svært ved at finde sit link til afstemning, er det en god ide:
Alle overenskomstresultatet på det kommunale og regionale overenskomstområde kædes sammen til at fælles ja eller nej til OK24. Det blev aftalt ved trepartsforhandlingerne i december 2023, hvor der blev aftalt et lønløft til udvalgte offentlige faggrupper, som SOSU-assistenter, pædagoger og sygeplejersker.
Derfor bliver alle afstemningsresultaterne på tværs af kommunale og regionale organisationer lagt sammen, for at finde ud af om aftalerne er godkendt eller forkastet.
Uddannelsesforbundets medlemmer på det statslige område stemmer samlet for alle ansættelsesområder og afgør, om Uddannelsesforbundet skal sige ja eller nej i Lærernes Centralorganisation.
Det samme sker hos de andre lærerorganisationer. På den baggrund tager Lærernes Centralorganisation stilling.
Den 15. april har alle de statslige organisationer, som er med i det statslige forhandlingsfællesskab CFU, taget stilling. Vi forventer, at det på dagen kan meddeles, om overenskomsterne på det statslige område er godkendt eller ej.
Bliver overenskomsterne godkendt i staten og kommunerne, gælder de med tilbagevirkende kraft fra 1. april i år. Det er ikke sikkert, at lønnen for april når at blive reguleret, men hvis ikke det nås, så kommer lønstigningen fra april med lønnen i maj.