Regeringen viser at den vil uddannelse

Med finansloven for næste år viser regeringen og dens støttepartier, at den faktisk ønsker at genoprette uddannelsessektoren, som økonomisk er i knæ, mener Uddannelsesforbundet.

For perioden 2021-2024 skal i alt knap 1,7 milliarder kroner styrke ungdomsuddannelserne og FGU.

Det fremgår at den finanslovsaftale, som regeringen, Radikale, SF, Enhedslisten og Alternativet blev enige om i weekenden. Og det bliver der taget godt imod af Uddannelsesforbundet, som dog også ser, at andre uddannelsesområder har brug for at få tilført penge oven på flere års politiske besparelser inden for hele uddannelsessektoren.

- Jeg er super glad for, at der nu atter investeres i uddannelse, og at genopretningen af EUD’s økonomi er påbegyndt, kommenterer Uddannelsesforbundets formand Hanne Pontoppidan.

Hun tager også positivt imod, at politikerne har erkendt, at FGU er underfinansieret og ikke kan leve op til forventningerne, der er for den stadig relativt ny uddannelsesform, med den økonomi der oprindeligt var afsat.

- Om det er så afsat nok, tvivler jeg på. Men de penge, der er nu afsat til at understøtte det inkluderende læringsmiljø, falder på et meget tørt sted. Og så må vi bare fortsætte arbejdet med at sikre den tilstrækkelige økonomi også videre frem, fastslår forbundsformanden.

AVU, OBU og FVU bliver forbigået

Mens to af de mere profilerede uddannelsesområder altså er blevet tilgodeset på finansloven, ærgrer Hanne Pontoppidan sig over, at regeringen og dens støttepartier ikke har vist samme vilje til at give flere af de mindre områder en meget tiltrængt håndsrækning.

- Jeg er rigtig ked af, at AVU, OBU og FVU endnu engang er forbigået. Man skulle ellers tror, at netop almene kvalifikationer på helt grundlæggende niveau var et fokuspunkt for den nuværende regering og dens støttepartier, siger Hanne Pontoppidan.

Uddannelsesforbundet arbejder for tiden sammen med politikerne om at visionerne VUC’s opgaver og fremtid, og forbundsformandens håb er, at man i det forum også vil kunne tage snakken om, hvordan VUC’erne skal få økonomi til at løfte de opgaver, der forventes af dem.

- Voksne har brug for VUC og oplysningsforbundenes tilbud, hvis de skal kunne begå sig i samfundet og på arbejdsmarkedet, understreger Hanne Pontoppidan.

Headspace belønnes for sit arbejde

Et lille hjørne, som regeringen og dens støttepartier imidlertid ikke har overset, er rådgivningstilbuddet Headspace. Og der glæder Uddannelsesforbundets formand.

- Headspace gør et fantastisk arbejde, som unge i alle kommuner bør kunne profitere af, hvis de har behovet. Det bør blive muligt, nu det er kommet på finansloven, mener Hanne Pontoppidan. 

Det Sociale Netværk og dermed Headspace har netop modtaget Uddannelsesforbundets pris på 15.000 kroner ved forbundets kongres i slutningen af november. Headspace arbejder for at gribe unge med psykiske udfordringer, der kan forebygges eller behandles i det nære miljø, inden deres udfordringer vokser sig større.

Tal fra finansloven for 2021

  • 60 millioner kroner i 2021 til FGU, som går til et ekstraordinært løft af tilpasningsmidlerne (bygninger og lokaler). Derudover afsættes der 30 millioner kroner årligt i 2021-2022 til et ”løft af det inkluderende læringsmiljø og de pædagogiske rammer”.
  • 80 millioner kroner årligt i 2021-2024 til taxameterløft på erhvervsuddannelserne.
  • 220 millioner kroner årligt i 2021-2024 til taxametertilskud på de gymnasiale uddannelser (STX, HF, HTX, HHX og EUX).
  • 5,1 millioner kroner i 2021, 6,1 millioner kroner i 2022, 5,1 millioner kroner i 2023 og 5,1 millioner kroner i 2024 til at gøre rådgivningstilbuddet Headspace landsdækkende.
  • 60 millioner kroner i 2021 til FGU, som går til et ekstraordinært løft af tilpasningsmidlerne (bygninger og lokaler). Derudover afsættes der 30 millioner kroner årligt i 2021-2022 til et ”løft af det inkluderende læringsmiljø og de pædagogiske rammer”.

Kilde: Finansministeriet