64 procent af de unge, som har fuldført FGU, er i ungdomsuddannelse eller job 12 måneder efter. Dermed viser FGU helt overordnet gode takter både i forhold til at få flere unge i beskæftigelse og til FGU-elevernes overgang til ungdomsuddannelse i umiddelbar forlængelse af deres forløb på FGU.
Det viser resultaterne af den tredje og sidste del af evaluerings- og følgeforskningen, som Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har foretaget for Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK).
Rapporten peger dog også på opmærksomhedspunkter, hvor man skal sætte ind, hvis FGU skal nå sit fulde potentiale – blandt andet opkvalificering af underviserne og bedre overgange mellem FGU og de skoler, som eleverne efterfølgende søger ind på.
EVA peger dog på, at det ér et tidligt stadie for en evaluering fire år inde i en helt ny uddannelses levetid, og man derfor ikke kan forvente, at FGU på nuværende tidspunkt har opnået sit fulde potentiale.
Rapporten fra EVA sammenligner udviklingen blandt eleverne henholdsvis fire og 12 måneder efter FGU, og tegner et klart billede af, at selvom FGU bidrager med at indfri de uddannelsespolitiske mål om, at flere unge skal i job eller uddannelse, så er de gode takter dog aftaget et år efter, idet flere af de tidligere FGU-elever er faldet fra deres ungdomsuddannelse.
Efter fire måneder er sandsynligheden for at gå på en ungdomsuddannelse 27 procent, men effekten af at gå på FGU aftager efter 12 måneder, så de 27 procent er faldet til 19.
Netop fastholdelse af tidligere FGU-elever på ungdomsuddannelserne er da også et af rapportens væsentlige opmærksomhedspunkter.
Ifølge Uddannelsesforbundets formand, Hanne Pontoppidan, viser analysen tydeligt behovet for et større fokus på, at FGU og de aftagende institutioner har et fælles ansvar for eleverne.
- Brobygning, kombinationsforløb og erhvervstræning er vigtige redskaber, men vi skal også huske, hvor central vejledningen er. Det handler om at se helhedsorienteret på, hvad der skal til, for den unge ikke alene klarer sig gennem FGU, men også at man også allerede på FGU arbejder med de benspænd, den unge vil møde i sit næste uddannelsesforløb på for eksempel en erhvervsskole. Man skal forberede dem bedst muligt på overgangen, siger hun.
Rapporten konkluderer også, at elevgruppen – som i forvejen er meget sammensat – i FGU’ens relativt korte levetid er blevet yngre og mere udsat.
Rapporten fremhæver derfor behovet for at prioritere kompetenceudvikling – ”særligt knyttet til medarbejdernes pædagogiske-didaktiske redskaber og specialpædagogiske kompetencer målrettet elevgruppen på FGU”.
Også Hanne Pontoppidan understreger, at der er brug for stor opmærksomhed på at give lærerne de kompetencer, de har brug for, for at kunne løfte opgaven og de politiske målsætninger.
- Rapporten understreger behovet for politisk at prioritere penge til, at underviserne kan få den nødvendige kompetenceudvikling. De står med en helt særlig elevgruppe, som både er blevet yngre og mere udsat, og det stiller kæmpe krav. Der er brug for en pædagogisk-didaktisk efteruddannelse akkurat lige som den man ser på gymnasier og erhvervsskoler. Det er også nødvendigt for at udvikle en fælles FGU-professionsidentitet, tilføjer hun.
