Menu
På det statslige område er ledelser og TR'er på EUD, AMU VUC og FGU i gang med samarbejdssporet frem mod udleveringen af opgaveoversigter til kollegerne.
For skolerne er det første år med ny arbejdstidsaftale. Opgaveoversigten for skoleåret 2022-23 skal udleveres af ledelsen 5 uger før 1. august, så absolut deadline for udlevering er den 27. juni.
Udlevering af opgaveoversigter var også tidligere et krav til ledelserne, men blev ikke altid håndteret efter hensigt og krav.
Med den ny arbejdstidsaftale er det gjort tydeligt, at opgaveoversigten skal være et godt og brugbart budget for en lærers årsværk, som skal kunne besvare:
Budgetter skal være så præcise som muligt. Det gælder også opgaveoversigter.
Ændrer lærernes forhold sig, justeres budgettet. Det gælder også opgaveoversigter, og der er regler i arbejdstidsaften herfor.
Det vigtigt at bemærke, at lærer og leder før udlevering skal drøfte sammenhæng mellem tid og opgaver og herunder et rimeligt forhold mellem undervisning og forberedelse. Detaljeringsgraden skal give læreren reel mulighed for at vurdere, om tid svarer til opgavemængde.
Arbejdstidsaftalen bestemmer, at drøftelsen sker mellem leder og den enkelte lærer. Arbejdet i teams bør ledelse og TR drøfte og aftale, hvordan arbejdstidsaftalens intentioner i den situation kan opfyldes. Det er vigtigt, at den enkelte lærer skal sikres individuel forberedelsestid.