OK26 skal sikre balance i lærerarbejdslivet

Uddannelsesforbundet vil bruge OK26 til at skabe bedre rammer for lærernes arbejdsliv. Det blev besluttet på Uddannelsesforbundets repræsentantskabsmøde. At sikre de voksenpædagogiske miljøer i uddannelsesreformerne og insistere på, at EPX bliver den lovede praksisrettede uddannelse, bliver også et fokus.

Der står overenskomstforhandlinger og uddannelsesreformer på dagsordenen det næste år for Uddannelsesforbundet, og på begge områder er der rigeligt at tage fat på. 

På Uddannelsesforbundets repræsentantskabsmøde den 17. september 2025 i Svendborg vedtog repræsentantskabet derfor tre resolutioner, der kommer til at sætte retningen for, hvad Uddannelsesforbundet skal arbejde for i den kommende tid. 

Du kan læse de tre resolutioner herunder. 

Resolutioner fra repræsentantskabsmødet 2025

En spændende tid venter

På repræsentantskabsmødet, som blev afholdt på Hotel Svendborg, deltog 79 delegerede fra hele landet. Udover resolutionerne bød dagen blandt andet på udtagelse af krav til OK26 og godkendelse af årsregnskaber for 2023 og 2024. 

Formand for Uddannelsesforbundet, Hanne Pontoppidan, glæder sig over et godt repræsentantskabsmøde: 

- Det har været en dag med livlig debat både fra scenen og i krogene i pauserne. Vi går en spændende tid i møde med OK26 og de uddannelsesreformer, der politisk er besluttet. Det betyder altså meget, at vi har en fælles retning for forbundet, hvor vi står sammen om indflydelse. 

Læs mere om repræsentantskabsmødet