Repræsentantskabsmøde
Mellem kongresserne er repræsentantskabet Uddannelsesforbundets højeste myndighed.
Der er ordinært repræsentantskabsmøde midt i hver kongresperiode. Her tager repræsentanterne blandt andet stilling til overenskomstkrav til det offentlige område. Kan udtagelsen af krav ikke ske på det ordinære repræsentantskabsmøde, indkalder hovedbestyrelsen til et ekstraordinært repræsentantskabsmøde.
Repræsentantskabet består af:
- Hovedbestyrelsen.
- Foreningsformændene.
- Syv repræsentanter for hver sektion.
- Seniorgruppens bestyrelse deltager med stemmeret, men kan ikke stemme.
Repræsentantskabsmødet 2025
Repræsentantskabsmødet blev afholdt den 17. september. I boksen herunder kan du logge ind og hente referatet fra mødet. Længere nede kan du desuden læse de tre resolutioner, der blev vedtaget på mødet.
Log ind for at se indhold
Log indTre resolutioner blev vedtaget på repræsentantskabsmødet
OK26 er det rette tidspunkt til at skabe balance i lærerarbejdslivet.
Lærernes arbejdsliv er præget af et højt engagement og et stort ansvar for elever og kursisters faglige udvikling. Det kræver sammenhængende tid, ro og fordybelse at skabe undervisning af høj kvalitet, men alt for ofte oplever Uddannelsesforbundets medlemmer, at der ikke er reel plads i arbejdstiden til forberedelse, samarbejde og opfølgning. Dette vil også sikre et godt arbejdsmiljø.
Vi kræver derfor, at arbejdstidsaftalerne kommer til at virke efter hensigten på skolerne, så underviserne i praksis oplever at have klare rammer og derved mulighed for at udøve lærerfaget med engagement og kvalitet.
Når lærere løser ekstra undervisningsopgaver som vikar ved fravær, eller når de går på arbejde om aftenen og i weekender, så stiller det høje krav til deres fleksibilitet. Den fleksibilitet leverer de gerne, hvis den fra skolernes side imødekommes af rimelige varsler, så nødvendig forberedelse ikke bliver inddraget, og så den enkelte lærer i god tid ved, hvornår vedkommende selv kan prioritere over sin tid. Det er en forudsætning for en god balance i arbejdslivet.
Og så må fleksibilitet aldrig forveksles med grænseløshed. Det er afgørende, at der ikke er en forventning om konstant tilgængelighed. Tydelige aftaler, gennemsigtighed og respekt for lærerens professionelle dømmekraft skal sikre, at fleksibiliteten styrker – og ikke svækker – arbejdsmiljøet og kvaliteten i undervisningen.
Endelig er det centralt, at lærere får mulighed for at tilpasse deres arbejdsliv til livets forskellige faser. De skal kunne gå ned i tid, holde fri, når særlige behov opstår, og finde løsninger, der gør det muligt at forene lærerjobbet med familieliv, omsorgsopgaver og restitution. Kun sådan sikrer vi lærernes trivsel og motivation for at blive i lærerfaget.
En stor reform på ungdomsuddannelsesområdet er blevet sat i søen af regeringen med aftalen om EPX. Den får indvirkning på de fleste af Uddannelsesforbundets områder og vil kræve store forandringer af institutionslandskabet og uddannelsestilbuddene.
Uddannelsesforbundet insisterer på, at EPX’en bliver en ny uddannelse, der kan stå i egen ret. Det kræver, at det praksisrettede grundlag bliver taget seriøst, og at der reelt bliver en anden tilrettelæggelse af undervisningen. Det skal afspejle sig i såvel linjer som fag, prøver og i bekendtgørelser.
Det blandede lærerværelse er det bærende og afgørende element i den nye uddannelse, hvor lærernes forskellige fagligheder skal sættes i spil på nye måder. Derfor skal lærerne have løbende fælles pædagogisk og didaktisk efteruddannelse, så de kan udvikle, tilrettelægge og gennemføre undervisningen på en kvalificeret måde med afsæt i en praksisrettet tilgang. EPX’ens succes afhænger af, om lærerne har de nødvendige kompetencer til at løfte uddannelsen.
EPX’en skal være i stand til at favne den brede målgruppe, som uddannelsen retter sig imod. Men ikke alle unge vil være klar til at starte på en ungdomsuddannelse, og de skal også have et relevant tilbud, for eksempel på FGU eller i heltidsundervisningen.
10. klasselærernes særlige kompetencer og pædagogik i forhold til de unge, som skal have lidt mere tid til at blive fagligt, socialt og personligt modne, skal tænkes aktivt ind i reformen af ungdomsuddannelsesområdet, så ingen unge bliver efterladt på perronen. Det vil forbundet holde regeringen fast på.
Derudover skal der kæmpes for, at 10. klasselærerne bliver omfattet af virksomhedsoverdragelsesloven, så alle lærere, der er inddraget i reformen, bliver sikret at kunne fortsætte på deres ansættelsesvilkår.
Reformen af ungdomsuddannelserne sætter VEU-området i spil. Politikerne ønsker i reformen at koble det almene område (AVU, FVU og OBU) tættere til AMU, da de ønsker, at VEU-indsatsen bliver styrket.
I Danmark har vi unikke uddannelsestilbud til voksne, hvor man kan blive opkvalificeret i forhold til job og i forhold til livet som borger. Det unikke ligger ikke mindst i, at tilbuddene foregår i voksenpædagogiske miljøer, hvor man lærer sammen med andre voksne og på baggrund af de erfaringer, livet har givet en.
I en reform, hvor man samler de erhvervsrettede og almene voksenuddannelsestilbud, er det afgørende at fastholde kvaliteten og det særegne fra begge typer af tilbud og miljøer. Og det er særligt vigtigt, at kursister, der alene har brug for almen eller erhvervsrettet undervisning, stadig sikres adgang til denne undervisning. I en samtænkning af den almene og den erhvervsrettede undervisning er der mulighed for at nå endnu flere kursister, der har brug for at få styrket deres almene kompetencer i for eksempel læsning og skrivning. Det skal der også være fokus på i organiseringen af tilbuddene.
Det voksenpædagogiske miljø og den tilhørende læringskultur skal være det bærende element i den nye organisering af VEU. Det kræver et klart ledelsesansvar og et stort ledelsesfokus på de voksenpædagogiske fagmiljøer, hvilket forudsætter en ledelse, der har voksenpædagogiske kompetencer og indsigt.
Uddannelsesforbundet vil igennem hele processen fastholde regeringen på, at voksenuddannelsesområdet skal komme styrket ud af reformen med en organisering og faglig bredde, der skaber bæredygtige faglige og økonomiske uddannelsesmiljøer.
Formand Hanne Pontoppidan på talerstolen under debatten.
OK26 skal sikre balance i lærerarbejdslivet
Læs nyheden fra repræsentantskabsmødet her nedenfor.