Øget kriminalitet er ikke eneste problem med adgangskrav til EUD

Karakterkravet for at komme ind på en erhvervsuddannelse øger risikoen for, at drenge begår kriminalitet, ligesom man misser chancen for at uddanne mange ellers dygtige faglærte.

Karakterkravet på 02 – som blev indført med erhvervsskolereformen i 2015 – for at komme ind på en erhvervsuddannelse, EUD, har skubbet drenge med lave afgangskarakterer ud af ungdomsuddannelserne og har øget sandsynligheden for, at de begår ungdomskriminalitet – på kort sigt, men ikke på lidt længere sigt.

Det slutter Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, i en del-konklusion til et ph.d.-projekt. Konklusionen om at færre kommer ind på EUD kommer ikke bag på Uddannelsesforbundet, som ikke ser det som det eneste problem med adgangskravet.

- Vi advarede mod, at indførelsen af 2-tals-kravet ville betyde, at en del unge, der tidligere med succes havde gennemført EUD, blev dømt ude, påpeger Uddannelsesforbundets formand, Hanne Pontoppidan.

Overrasker indimellem positivt

Forbundsformanden medgiver, at unge, der har mindst 4 i dansk og matematik, klarer en ungdomsuddannelse bedre end dem med lavere karakter.

- Men det betyder ikke, at dem med de laveste karakterer ikke kan klare sig godt – nogle af dem med medaljer, fordi de faktisk får knækket uddannelseskoden undervejs på EUD. Adgangskravet betyder, at de bliver holdt ude i første omgang, og at en del af dem i stedet vælger den ufaglærte fremtid. Det er gedigent spild af dygtig ungdom, understreger Hanne Pontoppidan.

FGU kan forhåbentligt gøre en forskel

Hun hæfter sig til gengæld ved, at VIVEs ph.d.-projekt ikke ser på den forberedende grunduddannelse (FGU), som siden august 2019 har haft til opgave at sikre, at alle unge under 25 år kommer videre i uddannelse eller job. Det gælder ikke mindst de unge drenge, som ikke har høj nok karakter til at komme ind på en erhvervsuddannelse.

- På produktionsskolerne, som var den ene af forgængerne til FGU, fik de unge ikke løftet karaktererne, og VUC, der var den anden forgænger til FGU, var måske ikke altid lige det rigtige valg for den her gruppe af unge. I dag bør FGU fange dem op via kommunernes ungeindsats og give dem det, de mangler både fagligt og socialt, så de alligevel kommer i gang, vurderer Hanne Pontoppidan.

Hun håber derfor, at VIVE vil overveje en opfølgende undersøgelse, når det er muligt at give en realistisk analyse af effekterne af FGU.

Læs mere