Fleksordning til elever med funktionsnedsættelser, øremærkede penge til efteruddannelse af undervisere og flere veje ind på en erhvervsuddannelse. Det er nogle af hovedpunkterne i en ny og bred politisk aftale om, hvordan man vil bruge de penge, som blev afsat til landets erhvervsuddannelser med finansloven for 2024.
Sent tirsdag aften landede en ny aftale om fremtidens erhvervsuddannelser, der er indgået mellem SVM-regeringen, SF, LA, K, DD, DF, RV, Ø og Å. Med aftalen bliver der afsat 324 millioner kroner i 2025 stigende til en halv milliard kroner årligt fra 2028 til at øge kvaliteten på erhvervsuddannelserne.
- Det er fantastisk og meget kærkomment, at man fra politisk side nu virkelig prioriterer EUD til gavn for såvel eleverne og lærerne som samfundet, der har så hårdt brug for flere faglærte, lyder det fra Uddannelsesforbundets formand, Hanne Pontoppidan til aftalen.
Konkret udmønter aftalen sig i 31 initiativer, der spænder fra styrket unge- og faglige miljøer, bedre kompetenceudvikling af lærerne til bedre oplæring i virksomhederne.
Erhvervsuddannelserne får med aftalen et permanent taxameterløft på 262 millioner kroner fra 2025 stigende til 317 millioner kroner fra 2033. Midlerne bliver fordelt på skolerne uden bindinger, men med en klar forventning om, at pengene bliver brugt ”i overensstemmelse med intentionerne” i aftalen, hvilket blandt andet vil sige til aktiviteter, der fremmer trivslen for elever og læringen og til faglig kompetenceudvikling af underviserne.
"Det er godt, at den faglige kompetenceudvikling af lærerne er skrevet så tydeligt frem i aftalen. "
- Det er godt, at den faglige kompetenceudvikling af lærerne er skrevet så tydeligt frem i aftalen, siger Hanne Pontoppidan, som peger på, det længe har været et stærkt – og yderst italesat – ønske fra Uddannelsesforbundets side.
- Vi hører fra mange lærere, at de mangler den nyeste viden inden for deres områder. Det vil vi have et vågent øje på, når midlerne skal prioriteres ude på skolerne, siger hun.
Der bliver også afsat 15 millioner kroner stigende til 105 millioner kroner om året fra 2032 i et særskilt taxametertilskud, som bliver udløst, efterhånden som lærerne gennemfører den erhvervspædagogiske efteruddannelse. Partierne bag aftalen ønsker at tilpasse uddannelsen, så den blandt andet kommer tættere på lærernes praksis. Hanne Pontoppidan er positiv over for øremærkningen af midler til erhvervspædagogisk kompetenceudvikling, men har et særligt fokus i den kommende tid:
- Jeg er glad for, at de økonomiske barrierer, som skolerne kan opleve i forbindelse med medarbejdernes erhvervspædagogiske kompetenceudvikling, bliver fjernet. Så længe vi fastholder, at den obligatoriske læreruddannelse skal være på diplomniveau, bør alle ambitionerne for den erhvervspædagogiske efteruddannelse kunne rummes. Det vil jeg gerne have en forsikring om.
"Lærernes pædagogiske og didaktiske kompetencer er jo helt afgørende for elevernes læring og for at fastholde dem. "
- Lærernes pædagogiske og didaktiske kompetencer er jo helt afgørende for elevernes læring og for at fastholde dem, siger Hanne Pontoppidan.
Formanden er i udgangspunktet også positivt indstillet over for brugen af specialiserede gæstelærere, hvilket hun mener kan være godt for autenticiteten.
- Men, pointerer hun kraftigt, det er lærerne, der har ansvaret for undervisning, og gæstelærere skal bruges i en didaktisk kontekst, hvor læreren fortsat har ansvaret for undervisningen.
En række af initiativerne i aftalen går også på at styrke stærke faglige og sociale miljøer for at mindske frafald på erhvervsuddannelserne.
Det skal blandt andet ske ved at styrke de faglige miljøer, ungefællesskaber, lektiehjælp og et stærkere samarbejde mellem erhvervsuddannelserne og 10. klasse.
Derudover ønsker aftaleparterne, at erhvervsuddannelserne har flere åbne værksteder, så elever og lærlinge har mulighed for at dyrke deres fag efter skoletid. Der bliver også nemmere adgang til at bo på skolehjem.
Det møder applaus fra Hanne Pontoppidan – men også en løftet pegefinger.
- Det er en rigtig god idé at udbrede muligheden for, at elever og lærlinge bruger værkstederne uden for undervisningstiden. Det er bare vigtigt, at der bliver tilknyttet lærere, så eleverne har mulighed for at udvikle eller træne færdigheder på værkstedet i relation til deres faglige mål, siger hun.
Hanne Pontoppidan er også glad for, at flere af de tiltag, der har fundet vej til aftalen, er nogle, som Uddannelsesforbundet længe har arbejdet for.
Det gælder blandt andet, at elever og lærlinge med funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder fremadrettet skal kunne taget en erhvervsuddannelse på udstrakt tid (EUD-fleks), lempe adgangen og justere indholdet i GF+ samt lade tre skoler afprøve undervisning for særlige hold for elever med autismespektrumforstyrrelser (AFS-hold). Derudover er der en række tiltag rettet mod arbejdet med specialpædagogisk støtte (SPS), som i den grad har trængt til et eftersyn.
- Det er særdeles positivt, at man i aftalen har fokus på at give en hånd i ryggen til elever og lærlinge med særlige støttebehov, lyder det fra Hanne Pontoppidan, som understreger, at det er afgørende, at underviserne får adgang til den efteruddannelse, der skal til, før de kan løfte opgaven.
SPS-tiltagene omhandler blandt andet, at eleverne får adgang til at tage SPS med sig mellem uddannelser og institutioner, samt at flere vil få en hurtigere bevilling af SPS som følge af forenklinger i administrationen af SPS-ordningen.
