Danskuddannelse gavner beskæftigelsen blandt flygtninge og indvandrere på længere sigt, og det er derfor vigtigt, at kommuner har fokus på at sikre netop danskkundskaberne. Det er en af de gennemgående konklusioner i en rapport, som Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) netop har offentliggjort.
Rapporten understreger, at en betydelig andel af de flygtninge og familiesammenførte, som ankom i 2015-2016, er kommet i job, så resultaterne ikke er repræsentative for den samlede gruppe af ikkevestlige førstegenerationsindvandrere i Danmark.
Derimod peger rapporten på, hvilke barrierer kommunerne oplever, der er, for at få gruppen af ledige førstegenerationsindvandrere, som aktuelt modtager offentlig forsørgelse, i job.
I undersøgelsen har man delt flygtninge og indvandrere op i fire grupper (integrationsborgere, borgere, som er under Lov om Aktiv Beskæftigelse, kvinder og mænd), og for alle fire grupper af ledige ikkevestlige borgere gælder, at de udfordringer, som kommunerne i størst omfang ser, er utilstrækkelige danskkundskaber.
Det er ifølge seniorforsker fra VIVE Frederik Thuesen vigtigt, at kommunerne har fokus på at sikre danskkundskaber – også blandt de mere ressourcesvage ledige, idet danskkundskaber har en positiv betydning for indvandrernes muligheder for at opnå beskæftigelse på det danske arbejdsmarked – særligt på lidt længere sigt.
Sprogmentorer og AMU kan være vejen fremUndersøgelsen fra VIVE peger også på, at kommunerne oplever andre væsentlige barrierer for at få ledige flygtninge og indvandrere i job.
Udover manglende danskkundskaber drejer det sig især om manglende faglige kvalifikationer i forhold det, der efterspørges på arbejdsmarkedet, samt manglende viden om det danske arbejdsmarked.
Kommunernes erfaring er, at virksomhedsrettede indsatser er det bedste værktøj til at få de mere ressourcesvage flygtninge og indvandrere rykket tættere på arbejdsmarkedet. Men indsatsen kan ikke stå alene. Den skal kombineres med en tværfaglig og mere helhedsorienteret indsats skræddersyet til den enkelte, hvis denne gruppe skal i arbejde, viser VIVEs kortlægning.
- Kommunerne har en stor og kompleks opgave med at få denne gruppe af ledige i arbejde. Her skal virksomhedspraktikken foregå i tæt samspil med sprogundervisning, kurser og andre tiltag som eksempelvis en mentorordning, siger Frederik Thuesen, seniorforsker i VIVE.
Den pointe falder helt i tråd med, hvad Hanne Pontoppidan, formand for Uddannelsesforbundet, mener.
- Vi har set supergode eksempler på, at når man skræddersyr en kombination af branchespecifikke kurser, for eksempel AMU, og danskuddannelse, så rykker det virkelig, siger formanden.
Hun peger på, at sådan en kombination også vil medvirke til at løse en af de væsentlige udfordringer, som rapporten fra VIVE peger på, nemlig at en større del af de ledige flygtninge og indvandrere har så dårlige danskkompetencer, at de vil have svært ved at tage en ordinær uddannelse, og at kommunerne efterspørger arbejdsmarkedsrettede opkvalificeringsforløb, som kan give disse borgergrupper nogle reelle og branchespecifikke kompetencer.
Hanne Pontoppidan foreslår derfor, en form for kombineret forløb med AMU og egentlig danskuddannelse og sprogmentorer eller tolke:
"I AMU-regi kan man (...) sikre dem både en faglige opkvalificering og de sprogkundskaber, der skal til, for at de ikke kun kan begå sig på et snævert pizza-dansk ved maskinen, men kan fungere på dansk i alle dele af deres arbejdsliv."
- I AMU-regi kan man netop udbyde branchespecifikke forløb rettet mod præcis de kvalifikationer, som arbejdsmarkedet efterspørger. Samtidig kan man indenfor lovgivningen både undervise på kursisternes eget sprog og kombinere med sprogmentorer og tolke og altså sikre dem både en faglige opkvalificering og de sprogkundskaber, der skal til, for at de ikke kun kan begå sig på et snævert pizza-dansk ved maskinen, men kan fungere på dansk i alle dele af deres arbejdsliv.
Hanne Pontoppidan peger dog på, at når man igangsætter kombinationsforløb, så er det vigtigt at sikre, at der er den fornødne tid til danskuddannelse, så den ikke bare bliver et appendix. Noget som også rapporten peger på.
Rapporten fra VIVE konkluderer i øvrigt også, at der blandt kommunerne er stor tilfredshed med danskuddannelsen.
