Erhvervsskolerne har i juni fået adgang til de penge, der blev afsat med Aftale om en markant styrkelse af erhvervsuddannelserne.
Det er op til den enkelte skole, hvordan de vil bruge pengene lokalt, så længe det understøtter målene i aftalen. Derfor har DEA undersøgt, hvad der udgør kvalitet på erhvervsuddannelserne, hvad der skal til for at styrke kvaliteten, og hvor udfordringerne er.
Og kvalitet på erhvervsuddannelserne handler om meget mere end søgning, frafald og beskæftigelse, lyder konklusionen i rapporten, som også peger på, at mange aktører er i spil for at sætte rammerne omkring og udføre kvalitetsuddannelse.
"Vi skal sikre, at lærerne har tid, viden og rammer til at løfte opgaven, hvis vi skal styrke kvaliteten på erhvervsuddannelserne."
Uddannelsesforbundets formand kan genkende mange af rapportens fund, og har særligt fokus på, at lærernes betingelser for at levere kvalitet i undervisningen fortjener opmærksomhed:
- Vi skal sikre, at lærerne har tid, viden og rammer til at løfte opgaven, hvis vi skal styrke kvaliteten på erhvervsuddannelserne, siger Uddannelsesforbundets formand, Hanne Pontoppidan, og fortsætter:
- Det, håber jeg, er et fokusområde, når man lokalt på skolerne skal prioritere midlerne fra den politiske aftale.
DEA tager udgangspunkt i det, der foregår på uddannelsen – det, DEA kalder ”Uddannelses- og læringskvalitet”.
Rapportens fokus er, hvordan man skaber de bedste rammer for elevernes læring gennem fire indsatsområder relateret til uddannelseskvalitet og læringskvalitet:
I DEA’s kvalitetsmodel er eleven i centrum på en såkaldt læringsbane, som kun hun eller han er herre over, og som er forskellig fra elev til elev. Omkring eleven kan de ansvarlige aktører skabe de bedst mulige rammer for læringsbanen.
DEA peger på, at erhvervsuddannelserne mangler en fælles kvalitetskultur, hvor alle aktører arbejder efter samme forståelse af, hvad god kvalitet er.
For Uddannelsesforbundet er det afgørende, at underviserne er med til at definere kulturen.
"Lærerne er vigtige at få inddraget centralt i kvalitetsarbejdet, da det er dem, der ved, hvor skoen trykker."
- Det er positivt, at DEA har et fokus på fælles kvalitetsforståelser, for det giver ikke mening, hvis politikere, fagligt udvalg, ledelse og medarbejdere vil i forskellige retninger, siger Hanne Pontoppidan, som understreger, at lærerne er den vigtigste aktør i arbejdet med en fælles kvalitetskultur:
- Kvalitet kan ikke bare besluttes, men er et resultat af den måde, der arbejdes med eleverne og undervisningens mål og indhold. Lærerne er vigtige at få inddraget centralt i kvalitetsarbejdet, da det er dem, der ved, hvor skoen trykker, lyder det fra formanden.
Rapporten fremhæver mangel på kvalificerede undervisere og oplæringsansvarlige som en af de største barrierer for kvalitet.
Det er Uddannelsesforbundets formand helt enig i:
- Det er rigtig svært at tiltrække dygtige lærere til erhvervsuddannelserne, fordi lønnen er så ringe, som den er. De fleste vil uden videre kunne få et job i den private sektor til en betydelig højere løn, lyder det fra formanden, som fortsætter:
- Mange nye lærere oplever også, at de mangler pædagogiske kompetencer, indtil de har gennemført deres pædagogiske uddannelse (DEP). De ældre lærere efterspørger kurser og efteruddannelse inden for deres fag for at være fuldt opdaterede på den viden, eleverne har brug for. Og så synes rigtig mange lærere, at de tidsmæssigt er enormt pressede i deres arbejde, og derfor har svært ved at leve op til egne forventninger og mål, og dermed levere den ønskede kvalitet.
DEA fremhæver desuden tidssvarende udstyr og faciliteter som afgørende for at løfte kvaliteten af uddannelsesmiljøet.
Ifølge DEA er et trygt socialt og psykisk miljø afgørende for, at eleverne både møder op og gennemfører. Det gælder på skolen såvel som på lærepladsen. Her ser Uddannelsesforbundet lærernes rolle som helt central:
- Det er ofte underviserne, der fanger, når en elev mistrives eller er ved at miste grebet om uddannelsen. Derfor skal de have de nødvendige kompetencer og rammer til at støtte eleverne – også når problemerne ikke handler om det faglige, siger Hanne Pontoppidan og fortsætter:
- Derfor er jeg også glad for, at trivsel og støtte er i fokus i den politiske aftale om en markant styrkelse af erhvervsuddannelserne.
DEA fremhæver praksisnær undervisning, differentiering og stærkere kobling mellem grundfag og praktiske fag som centrale kvalitetsparametre. Områder, der kræver både pædagogisk kunnen og faglig opdatering.
- Erhvervsuddannelserne er kendetegnet ved, at undervisningen i meget høj grad centrerer sig om nogle konkrete projekter og handlingsrettede initiativer. Dermed sker der en stærk kobling mellem de praktiske fag og grundfagene, og vi kan se, at det motiverer eleverne og giver dem et enormt udbytte. Men det kræver tid til forberedelse og mulighed for at samarbejde på tværs af fag, siger formanden og understreger, at det er en tid, der kan være knap i dagligdagen.
Rapporten konkluderer, at kvaliteten på erhvervsuddannelserne bliver styrket, når alle fire indsatsområder (kvalitetskultur, strukturelle rammer for undervisningen, socialt og psykisk miljø samt læringsmiljø) spiller sammen. For Uddannelsesforbundet er budskabet klart:
- Kvalitet begynder med lærerne. De er bindeleddet mellem politiske visioner og elevernes hverdag. Investerer vi i deres ressourcer og kompetencer – og giver dem reel indflydelse – kan vi skabe erhvervsuddannelser, der både tiltrækker, fastholder og udvikler fremtidens faglærte, understreger Hanne Pontoppidan.
