Manglen på faglærte er vores største udfordring

Samfundet vil mangle tæt på 100.000 faglærte i 2030, viser analyser fra blandt andet Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Dét scenarie er så alvorlig en udfordring, at statsminister Mette Frederiksen (S) gennem længere tid og i flere interviews har kaldt den for en af samfundets alvorligste udfordringer.

Det gentog hun på den regeringskonference, som regeringen afholdt i Fredericia tirsdag. Nu skal der for alvor initiativer til, som får flere til at tage en faglært uddannelse. Også de mange unge, som ikke får en uddannelse, nævnte statsministeren som en udfordring, samfundet akut må håndtere.

- Det er en kæmpe katestrofe. 45.000 gode unge mennesker, der i morges vågnede uden et vækkeur, uden at nogen manglede dem. Uden at nogen havde bedt dem møde på arbejde. Vi kan ganske enkelt ikke være det bekendt, og det er tudetosset for dansk økonomi, lød det fra Mette Frederiksen på talerstolen i Fredericia.

I Uddannelsesforbundet er formanden, Hanne Pontoppidan, glad for, at regeringen er meget fokuseret på at få flere til at tage en erhvervsuddannelse, og på, hvor store samfundskonsekvenser det kan få, hvis der ikke handles på det. 

- Vi har sammen med andre fra erhvervsuddannelses-miljøet i årevis påpeget, hvor essentielt det er, at vi får gjort flere unge interesserede i en erhvervsuddannelse. Ikke bare for deres egen skyld, men som en afgørende forudsætning for, at samfundshjulene overhovedet kan køre rundt, lyder det fra Hanne Pontoppidan.

Hun mener, det er meget glædeligt, at der i de seneste år er en lang række politikere, som har fået blik for dette, og at der nu så småt begynder at tegne sig en forståelse for, at der skal handles og ikke bare snakkes.

Men, understreger forbundsformanden, man bør i den grad også se på den rolle, som FGU spiller i forhold til at få udfordringen med flere faglærte til at gå op:

- I forhold til de mange unge, der ikke får en uddannelse, er det super ærgerligt, at man ikke retter fokus på FGU og de vilkår, man giver institutionerne for at lykkes. Her har forligspartierne søsat en ny og anderledes uddannelse. En uddannelse der præcis skulle hjælpe de unge i gang og give dem den fornødne ballast til at klare sig i en ungdomsuddannelse, men vilkårene for FGU-institutionerne trænger i den grad til et eftersyn. Der mangler ganske enkelt penge for at leve op til de politiske visioner. 

Hanne Pontoppidan har understreget overfor regeringen, at man skal gå på tre ben, hvis man vil fra tale til handling med at få flere faglærte:

- Det handler om dels at tænke i, at glæden ved det praktiske og professionen skal opleves allerede i de små klasser og ikke først i udskolingen. Og så skal vi gøre noget ved det faktum, at vi ved, vi mister de unge i overgangene, understreger hun.

Derfor skal man ifølge Hanne Pontoppidan fintune koblingen mellem uddannelsessystemerne og desuden udbygge et samarbejde mellem de lærere, som vinker farvel og de, som tager imod de unge. 

Hanne Pontoppidan pointerer derudover vigtigheden af, at man bruger FGU til at nå de unge, statsministeren referer til, dem, som står udenfor job eller uddannelse. 

- Igen: Det er netop det mål, FGU er søsat til. Det er så vigtigt, at vi får sikret, at hele den målgruppe, som endnu ikke er klar til anden uddannelse, kommer til FGU og får tilstrækkelig tid til at blive klar til næste uddannelsesskridt. Dét er et vigtigt skridt mod flere faglærte, slår hun fast.

Statsminister Mette Frederiksen (S) bebudede på konferencen, at der vil komme reformer, som inden for de næste ti år skal være med til at løse de væsentligste samfundsudfordringer.

Der kom dog ingen konkrete initiativer på selve konferencen, hvor Mette Frederiksen i stedet lagde op til, at regeringen løbende vil fremlægge store og sammenhængende udspil. ”Det første inden længe. Andre senere”, lød det.